Spillerportræt  
Dette portræt er skrevet af Pingouin

DeMarcus Ware

Grundlæggende information

DeMarcus Ware, født 31. juli, 1982 i Auburn, Alabama er linebacker for Dallas Cowboys. Han blev drafted som det 11. valg overhovedet i 2005 draften og kom ud fra Troy University. Ware er af mange anset som den bedste 3-4 outside linebacker i ligaen.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner: DeMarcus Ware, født 31. juli, 1982 i Auburn, Alabama er linebacker for Dallas Cowboys. Han blev drafted som det 11. valg overhovedet i 2005 draften og kom ud fra Troy University. Ware e..." />

College karriere

Ware gik som tidligere skrevet på Troy University og blev kåret to gange til All-Sun Belt Conference udvælgelsen. Her spillede han blandt andet på hold sammen med New York Giants Osi Umineyiora. Som senior blev DeMarcus kåret som Defensive Player of the Year og var med i finale feltet om Hendricks Award.

Han afsluttede college karrieren med 27,5 sack, 195 tacklinger, 74 quarterback hurries, ti forced fumbles, fire fumble recoveries og en enkelt interception. Hans 27,5 sack er skolens andet højeste antal sacks nogensinde, og hans 57 tacklinger for tab af yards er skolens højeste antal i historien.

Da han nåede til draften, blev han af mange talentspejdere anset som et stort DE/OLB talent og var forudset af Sports Illustrated til at gå tidligt i anden runde.

 

NFL karriere

Han blev anset som et perfekt match som en rush linebacker i et 3-4 forsvar før 2005 draften. Ejer og General Manager, Jerry Jones besluttede sig for ikke at lytte til head coach, Bill Parcells som ønskede at hente Marcus Spears, som senere blev drafted af Dallas Cowboys som #20 overall, og besluttede at hente DeMarcus Ware som det 11. draft pick det år.

I hans rookie sæson fik Ware tre sacks og tre forced fumbles i en enkelt kamp mod Carolina Panthers. Han afsluttede sæsonen med 58 tacklinger, 14 for tab af yards, otte sacks og tre forced fumbles.
I 2006, hans andet år som professionel, sluttede han som den ledende defensive spiller på Dallas Cowboys holdet, med 11,5 sacks, 73 tacklinger, en enkelt fumble recovery og en interception, både fumble recovery og interception blev løbet ind for et touchdown. Dette år, var også året, hvor han kom i sin første Pro Bowl nomination. Dette år modtog han også hans første All-Pro nomination.

Wares ry var for alvor steget rundt omkring i ligaen, og i 2007 sæsonen talte head coach Wade Phillips så godt om Ware, at han kaldte ham for ligaens bedste outside linebacker. Denne sæson blev også sæsonen hvor Ware blev den blot anden Cowboys spiller der nåede 14 sacks på en sæson, og med det, endnu en Pro Bowl, denne gang sammen med hele 12 af hans holdkammerater, og endnu engang var Ware at finde på All-Pro holdet, sammen med holdkammeraterne Terrel Owens og Jason Witten.

I 2008 kampen mod St. Louis Rams, kom Ware op og stå lige med en NFL rekord, nemlig at have minimum et sack i 10 kampe i streg, som indtil da kun var formået af den tidligere Denver Broncos spiller, Simon Fletcher. DeMarcus Ware sluttede sæsonen af med 84 tacklinger, 20 sacks, ni tacklinger for tab af yards, seks forced fumbles og to kast blokerede. Han leverede mindst et sack i 14 af de 16 kampe i regular season. Det var en stor sæson for DeMarcus Ware, men ikke en sæson som Dallas Cowboys havde håbet på, da de ikke nåede playoffs.

Den 9. januar 2009 blev Ware den første NFL spiller til at vinde Butkus Award, som er en pris der gives til den bedst spillende linebacker i high school, college og professionel football. Senere, den 26. oktober skrev han under på en seks årig 78 millioner dollars kontrakt, som gør ham til en af de fem bedst betalte defensive spillere i NFL.
Blot et par måneder senere, så det dog sort ud for hans fremtidige karriere, da han måtte køres fra banen imod San Diego Chargers. Her havde han skadet sin nakke. Det viste sig at det var en forstuvet nakke, og han blev kørt på hospitalet for yderligere undersøgelser, hvorfra han blev udskrevet dagen efter. Han kom tilbage og spillede næste uges kamp imod New Orleans Saints.
Den sæson fik han 57 tacklinger og 11 sacks.

2010 sæsonen var en stor skuffelse for DeMarcus Ware og resten af Dallas Cowboys holdet. Holdet gik ned under Wade Phillip's ledelse og formåede ikke at være en konkurrent om at komme i slutspillet. Alligevel havde DeMarcus Ware stor succes da han blev noteret for 15,5 sack - den spiller med flest i hele NFL.

2011 sæsonen var stort set den samme sæson som 2010 sæsonen for DeMarcus Ware. Holdet formåede ikke at blive et playoff hold som der var forventet, og Ware var stort set den eneste spiller som stadigvæk leverede på forsvaret. Denne gang blev han noteret for 19,5 sack i løbet af sæsonen.

I hele 2012 sæsonen var DeMarcus Ware skadet på den ene eller anden måde, og formåede derfor aldrig at spille på 100%. Outside linebackeren formåede dog alligevel at levere 11,5 sacks, men Cowboys formåede ikke at komme i slutspillet.

I 2013 sæsonen har Cowboys ændret deres forsvarssystem fra 3-4 til 4-3, hvilket betyder DeMarcus Ware skal spille defensive end fremover.

Karriere highlights og awards

7x Pro Bowl 2006,2007,2008,2009, 2010, 2011 og 2012
4x First-team All-Pro selection 2007,2008, 2009 og 2011
3x second-team All-Pro selection 2006, 2010 og 2012
2007 All Iron Award vinder
2008 Galloping Gobbler Award vinder
2008 NFL Butkus Award vinder
NFL 2000s All-Decade-Team
2010 Sack Leader in NFL

De korte fakta
Navn: DeMarcus Ware
Alder: 35 år
Vægt: 119 kg.
Højde: 193 cm.
Trøjenummer: #94
College: Troy University