Spillerportræt  
Dette portræt er skrevet af Christoffer Jespersen

Tom Dempsey

Grundlæggende information

Tom ”Stumpy” Dempsey var en inspirerende NFL-kicker igennem 11 sæsoner, som tog ham forbi hele 5 forskellige hold. Mest kendt for at have NFL-rekorden for det længste field goal på 63 yards, indtil Matt Prater i 2013 ramte på en 64 yarder, men hvad der er endnu mere imponerende er, at han formåede at skabe en karriere, selvom han er født uden højre hånd, og uden tæer på højre fod.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

College karriere

Han spillede for Palomar College som defensive lineman på special team. Tom Dempsey vidste ikke meget, om det at være kicker, før hans head coach havde brug for en til at sparke kick-offs. Hele holdet blev sat på en lang række, hvor alle skulle sparke. For at se hvem der ville være bedst til jobbet, tog Dempsey sin højre sko af, og med sin usædvanlige fod formåede han at sparke bolden ud af endzone. Således startede hans karriere som kicker.

NFL karriere

Inden han kom i NFL havde han et træningsophold hos San Diego Chargers i 1968, hvor han, sammen med head coach Sid Gillman, udviklede en helt speciel sko, som hjalp hans præcision og gjorde det muligt for ham at komme i NFL som andet end kick-off specialist.

Saints (1969-1970)

I 1969 blev han valgt som Saints kicker og var ikke langt tid om at vise, at troen på ham ikke var fejlplaceret. Han blev valgt til sin første, og eneste, Pro Bowl i hans første sæson og året efter, i en kamp mod Detroit Lions, satte han NFL rekorden for længste field goal med kun få sekunder tilbage af kampen. Hele 63yards lød rekorden på, og stod indtil den ottende december 2013, hvor Matt Prater slog den.

Philadelphia Eagles (1971-1974)

Dempsey kom til Eagles i 1971 og spillede i flere sæsoner som en sikker kicker. Han havde sit bedste år i forhold til extra points 1973, hvor han fik skudt 100 % indenfor rammen på 34 forsøg.

Los Angeles Rams (1975-1976)

Det var nu blevet Rams tur til at nyde godt at Dempsey’s unikke spark og han havde 2 stabile sæsoner med Rams.

Houston Oilers (1977)

Hos Oilers havde Dempsey et dårligt år hvor det kun blev til 4 field goals og 8 extra point. På samme tid havde NFL lavet en ny regel som ville blive kendt som ”The Tom Dempsey Rule.”

Denne regel gjorde at han ikke længere kunne spille med sin specielt designede sko, da nogle folk mente at den gav ham en unfair fordel over andre kickere. Så fra dette år sparkede Dempsey med en kicker-sko af normalt udseende.

Buffalo Bills (1978-1979)

Det efterfølgende år skrev han kontrakt hos Bills, og havde hans sidste år som starter i 1978, men efter en ellers solid sæson måtte han i 1979 stille sig tilfreds med begrænset spilletid. Da sæsonen var færdig gik han på pension.

Livet efter football

Dempsey Blev introduceret i Saints Hall of Fame i 1989 og i American Football Kicker Hall of Fame I 2010.
Siden han trådte tilbage fra professionel football har han boet med sin kone, Carlene, i Metairie, Louisiana.
Under orkanen Katrina blev hans hus oversvømmet og han var en af de mange som var med til at indsamle penge til genopbygningen af udsatte områder.

Karriere highlights og awards

1 x pro bowl

De korte fakta
Navn: Tom Dempsey
Alder: 70 år
Vægt: 116 kg.
Højde: 188 cm.
Trøjenummer: #19
College: Palomar College