Spillerportræt  
Dette portræt er skrevet af Swaggy P

Joe Namath

Grundlæggende information

Joseph William Namath, født den 31. maj 1943, er en tidligere quarterback i American Football League og National Football League, hvor han repræsenterede New York Jets og Los Angeles Rams gennem 60'erne og 70'erne. Han blev i 1985 optaget i Hall of Fame.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

College karriere

Mellem 1962 og 1964 spillede Namath for Alabama Crimson Tide under coach Paul ”Bear” Bryant. Et år efter at være blevet suspenderet i sæsonens sidste kampe, førte han Crimson Tide til National Championship i 1964. Holdet havde i Namaths tid en record på 29 sejre og fire nederlag over tre sæsoner.

Bryant har siden kaldt Namath for den bedste atlet, han nogensinde har trænet, og Namath har siden givet igen ved at kalde Bryant for den klogeste træner, han nogensinde har spillet under. Namath nævnte også Bryant under sin tale efter sin optagelse i Hall of Fame.
 
I sin college-tid kastede Namath for 2,713 yards på 203 completions med 25 touchdowns og 19 interceptions.

NFL karriere

New York Jets (1965-1976):

På trods af en alvorlig knæskade, som han pådrog sig i sit senior-år på college, blev Namath draftet i både NFL og det netop opstartede AFL. De to konkurrerende ligaer afholdt begge deres draft den 28. november 1964.
 
NFL's St. Louis Cardinals draftede ham som nummer 12, mens AFL-holdet New York Jets valgte ham som den første i draften. Namath valgte siden at skrive kontrakt med Jets, som blev styret af Sonny Werblin på det tidspunkt. Namaths kontrakt var til en værdi af $427,000, hvilket var rekord på daværende tidspunkt.
 
Hos Jets blev han starter i allerede sin første sæson, hvor han vandt prisen som AFL's bedste rookie i sæsonen, og et par sæsoner efter blev han den første quarterback nogensinde til at kaste for mere end 4,000 yards på en sæson, da han kastede for 4,007 yards i sæsonens 14 kampe. Han blev i 1965, 1967, 1968 og 1969 valgt til American Football League All-Star-holdet, selvom han var hårdt plaget af knæproblemer og gennemgik fire operationer. I 1968 og 1969 blev han kåret til AFL's mest værdifulde spiller.
 
I AFL's titelkamp i 1968 kastede Namath tre touchdowns og førte dermed Jets til en sejr på 27-23 over de forsvarende mestre fra Oakland Raiders. I 1972 blev han valgt til Pro Bowl.
 
Højdepunktet i Namaths karriere var hans præstation i Jets' sejr over Baltimore Colts i Super Bowl III i 1969 på 16-7. Inden kampen var Colts blevet kaldt det bedste hold i historien, og den tidligere træner og spiller, Norm Van Brocklin, sagde også, at det ville blive Namaths første professionelle kamp. Skribenter fra NFL-byer skrev, at det ville tage endnu flere år, før at AFL kunne måle sig med NFL. Kampen ville også blive et bevis på, om AFL var klar til at spille mere med NFL-holdene, som i de forgangne år var blevet slået stort.
 
Tre dage før kampen svarede Namath dog på alle kritikerne ved at sige, at han ville sørge for, at Jets ville vinde kampen over Colts. Hans udtalelser blev til store overskrifter rundt om i USA, men ikke mange troede på, at der lå en overraskelse forude.
 
Namath bakkede dog i kampen sine udtalelser op og Colts-forsvaret kunne hverken stoppe Jet's løbe- eller kasteangreb, mens deres angreb kastede fire interceptions. Namath blev kampens MVP ved at complete otte kast til George Sauer alene for 133 yards.
 
Los Angeles Rams (1977):
 
Efter hans store sejr i Super Bowl blev Namath fyret af New York Jets, for at han kunne komme til Los Angeles Rams, da man ikke kunne blive enige om en byttehandel. Han skrev kontrakt med Rams den 12. maj 1977. 
 
Namath håbede på, at han kunne fortsætte hans flotte karriere i Rams, men de mange knæskader havde påvirket quarterbacken meget gennem årene. Efter en flot start med to sejre i de første tre kampe, tog han dog mange slag i et nederlag til Chicago Bears, og han spillede ikke flere kampe i sæsonen og karrieren.

Livet efter football

I november 2006 udkom bogen "Namath", som er en selvbiografi skrevet af Mark Kriegel. Kort tid efter var bogen at finde på New York Times bestseller-liste som nummer 23. 

Karriere highlights og awards

  • 4 x AFL All-Star (1965, 1967, 1968, 1969)
  • 1 x Pro Bowl (1972)
  • 1 x All Pro (1972)
  • 1 x Super Bowl-mester (1969)
  • 1 x Super Bowl-MVP (1969)
  • 1 x AFL-mester (1968)
  • 2 x AFL-MVP (1968, 1969)
  • 2 x UPI AFL Player of the Year (1968, 1969)

De korte fakta
Navn: Joe Namath
Alder: 74 år
Vægt: 91 kg.
Højde: 188 cm.
Hold: New York Jets
Trøjenummer: #12
College: University of Alabama