Spillerportræt  
Dette portræt er skrevet af Swaggy P

Zach Thomas

Grundlæggende information

Zachary Michael Thomas, født den 1. september 1973, er en tidligere linebacker ud af Texas Tech University. Han blev draftet i femte runde i 1996 af Miami Dolphins, hvor han spillede i 13 sæsoner, inden han kom til Dallas Cowboys og Kansas City Chiefs. Han skrev den 20. maj 2010 under på en kontrakt for en enkelt dag med Miami Dolphins, så han slutter sin karriere, hvor den startede.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

College karriere

Hos Texas Tech var Thomas starter som linebacker i tre år, hvor han lavede i alt 390 tacklinger. Han var finalist til prisen "Butkus Award", og han blev kåret til Southwest Conference Defensive Player of the Year i både sin junior- og senior-sæson.

I en kamp mod Texas A&M i 1995 lavede Thomas en interception og returnerede den til et touchdown, hvilket til slut gav en sejr på 14-7 over rivalerne. 

NFL karriere

Miami Dolphins (1996-2007):

Thomas blev som skrevet tidligere draftet af Miami Dolphins i femte runde af draften i 1996, og den 3. juli samme år blev han enig med Dolphins om en tre-årig kontrakt til en værdi af $577,000.

I sin rookie-sæson lavede han tre interceptions, hvor den ene af dem blev til et touchdown. Efter sæsonen blev han et alternativ til AFC's Pro Bowl-hold, ligeson han kom på All Rookie-holdet. I 1997 spillede og startede Thomas 15 kampe for holdet og lavede 128 tacklinger. I 1998 kom Thomas for første gang på All Pro-holdet i ligaen, da han lavede 133 tacklinger, et sack, en interception og forcerede en fumble, og Dolphins' forsvar var samtidig det hold, der blev scoret færrest point på.

Den 13. februar 1999 indgik Thomas og Dolphins en ny kontrakt, så de nu havde papirer på hinanden fem år frem i tiden til en værdi af $22.5 millioner. Sæsonen efter kontraktforlængelsen lavede Thomas 133 tacklinger og kom på All Pro-holdet for andet år i træk. Året efter missede han fem kampe og kom dermed kun op på 99 tacklinger. I 2001 fik han lavet hele 155 tacklinger, tre sacks, to interceptions og to forcerede fumbles, og kom for tredje gang i karrieren på All Pro-holdet. Året efter var en lige så stor succes, og han kom igen på All Pro-holdet og blev udtaget til Pro Bowl for fjerde gang på fem sæsoner.

Den 27. marts 2003 var det igen blevet tid til en ny kontrakt for Thomas, og endnu en gang blev det til en femårig kontrakt, men denne gang var der bare flere penge indblandet, da kontrakten ville give Thomas $33.75 millioner. Linebackeren gik endnu en fornem sæson i møde ovenpå kontraktforlængelsen, og han kom op på 153 tacklinger og tre interceptions og hans femte All Pro-udtagelse på seks år.

Han førte igen Dolphins-holdet i tacklinger i 2005 med 165 af slagsen på trods af, at han missede et par kampe med skulder- og ankelproblemer. I 2006 blev han udtaget til sin syvende Pro Bowl, hvilket er delt for tredjeflest af disse i Dolphins' historie.

Thomas' tid i Miami endte den 14. februar 2008, da man ikke længere mente, at han var med i planerne for fremtiden.

Dallas Cowboys (2008):

Den 23. februar 2010 nåede han til enighed med Dallas Cowboys om en etårig kontrakt til en værdi af $3 millioner. Han havde også tilbud fra New England Patriots og New Orleans Saints. I sit ene år hos "America's Team" blev det til 94 tacklinger og et enkelt sack.

Kansas City Chiefs (2009):

Efter den enkelte sæson hos Cowboys blev han samlet op af Kansas City Chiefs, der blev enige med Thomas om en etårig kontrakt den 11. april. Kontrakten havde en værdi af $2 millioner. Kontrakten blev dog allerede revet i stykker efter preseason, efter Thomas ikke havde spillet i nogle af kampene inden sæsonstart.

Miami Dolphins (2010):

Den 20. maj skrev Zach Thomas under på en kontrakt for en enkelt dag med holdet, hvor det hele startede, Miami Dolphins, og han annoncerede samtidig, at han ville stoppe karrieren.

Karriere highlights og awards

  • 7 x Pro Bowl (1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2005, 2006)
  • 5 x First Team All-Pro (1998, 1999, 2002, 2003, 2006)
  • 2 x Second Team All-Pro (2001, 2005)
  • NFL 2000's All-Decade Team

De korte fakta
Navn: Zach Thomas
Alder: 44 år
Vægt: 110 kg.
Højde: 180 cm.
Trøjenummer: #54
College: Texas Tech University