Cincinnati Bengals (2001-2011)
Cincinnati Bengals valgte med deres 36. valg i NFL draften i 2001, wide reciever Chad Ochocinco, som efter en stille start hurtigt blev en afgørende spiller for holdet. I hans rookie sæson i 2001, greb Ochocinco 28 bolde for 329 yards og ét touchdown. I 2002 viste Ochocinco sit potentiale med 69 grebne bolde for 1,166 yards og 5 touchdowns.
Men i 2003 fik Chad Ochocinco sit endelige gennembrud i NFL, med 90 grebne bolde for 1,355 yards og 10 touchdowns. Efter sæsonen blev Ochocinco udtaget til sin første af 5 Pro Bowls I træk fra 2003-2007, men også 3 All-Pro udtagelser. 2004 og 2005 var også meget produktive år for Chad Ochocinco. Han sluttede med både 90+ grebne bolde og 1,200+ recieving yards og 9 touchdowns, begge år.
Før 2006 sæsonen gik i gang, sætte Ochocinco den 20. april sin signatur på en ny aftale med Bengals, som holder ham i Cincinnati, til og med 2011 sæsonen. Efter en stille start på 2006 sæsonen, eksploderede Ochocinco i slutningen af sæsonen. Det ændrede sig dog først, da han valgte at ændre sin frisure. Han fik lavet en så kaldt Mohawk, som hjalp ham med, at få gang i sæsonen. Mod San Diego Chargers satte han nemlig en franchise rekord, for flest recieving yards i en kampe for Bengals, med 260 af dem. Mod New Orleans Saints ugen efter, greb han for 190 yards, hvilket gav ham rekorden for flest receiving yards i to kampe (450). Chad Ochocinco sluttede sæsonen med 87 grebne bolde for 1, 269 yards og 7 touchdowns. Han sluttede en trekamps periode med utrolige 448 recieving yards.
I åbningskampen af 2007 sæsonen mod Baltimore Ravens, fik Chad Ochocinco i dagens anledning lavet en jakke, som sagde H.o.F. 20.., med reference til hans dominerende spil gennem de seneste år, efter 5 grebne bolde for 95 yards og ét enkelt touchdown i kampen. Det gav ham 7,229 yards for karrieren, der hvilket betød at han overhalede Issac Curtis, og overtog pladsen for flest recieving yards i franchisets historie. Chad sluttede sæsonen med 93 grebne bolde for franchise rekord 1,440 yards og 8 touchdowns. Denne gang kom han kun i Pro Bowl, da Randy Moss måtte trække sig, med en skade.
2008 står som en plet, på Ochocinco's ellers imponerende karriere for Cincinnati Bengals. Igennem optakten til 2008 sæsonen, var der mange rygter om Ochocincos fremtid. Holdkammerater gav udtryk for, at han stod i vejen for at holdet kunne opnå deres maksimale niveau, og var derfor i overhængende fare for, at blive traded væk. I sidste ende skete det ikke. Cincinnati Bengals valgte, at afslå et lukrativt tilbud fra Washington Redskins, og valgte at beholde Chad Ochocinco. Sæsonen blev en katastrofe for Bengals, da holdets startende quaterback, Carson Palmer, måtte sidde ude med en skade hele sæsonen. Chad havde skulder problemer igennem en sæson, hvor hans stats faldt dristigt, og blev hans værste siden hans rookie sæson, med 53 grebne bolde for 540 yards og 4 touchdowns.
Chad Ochocinco var efter den dårlige 2008 sæson genstand for trade rygter. Han blev dog i Cincinnati, modsat hans mangeårige receiever kollega, T. J Houshmandzadeh, som tog til Seattle. Sammen med den tilbagevendende, Carson Palmer, vandt Cincinnati Bengals AFC North, men tabte til New York Jets i første runde af slutspillet. Chad Ochocinco sluttede sæsonen med 72 grebne bolde for 1,047 yards og 9 touchdowns. Chad har givet udtryk for, at han brændende ønsker sig et Super Bowl mesterskab med Cincinnati Bengals, efter flere skuffende nederlag i playoffs. Efterfølgende blev Chad udtaget til årets Pro Bowl, som erstatning for Wes Welker.
Da Cincinnati Bengals havde vundet divisionstitlen i 2009, var 2010 året hvor franchiset skulle tage skridtet videre og vinde deres første Super Bowl title. Da de havde bibeholdt stammen på holdet var troen stor. Samtidig lykkedes det Chad Ochocinco at overbevise Bengals om at hente hans gode ven Terrell Owens. Der var dermed lagt i kakkelovnen til succes. Desværre udeblev den og Chad Ochocinco måtte spejle langt efter karrierens første Super Bowl optræden. Bengals vandt blot 4 kampe og Chad Ochocinco's sæson sluttede allerede efter 11 kampe, da en skade satte en stopper for sæsonen. En yderst skuffende sæson sluttede med at Ochocinco blot greb 54 bolde for 628 yards og 4 touchdowns.
Efter 10 år i NFL, har Chad Ochocinco grebet 738 bolde for 10,580 yards og 66 touchdowns, og vil fortsat stå for underholdningen på sidelinjen i NFL, som fansene har elsket igennem hans karriere.
New England Patriots (2011-nu)
Da Cincinnati Bengals valgte at drafte A.J. Green stod det klart at Chad Ochocinco var fortid i Bengals. New England Patriots valgte at trade sig til ham og gav et femte rundevalg i 2012 draften og et sjette rundevalg i 2013 draften for ham. Patriots udarbejdede også en ny tre årig kontrakt med receiveren ved traden.