Dan Marino
Grundlæggende information
Daniel Constantine Marino, Jr. er født 15. September 1961 i Pittsburgh, Pennsylvania. Dan Marino fik sin college eksame på University of Pittsburgh i 1982. Han spillede quaterback for Miami Dolphins i 17 sæsoner, fra 1983 til 1999. Marino blev drafted af Dolphins som det 27. pick i 1983. Denne draftklasse er meget speciel, da 6 af de 28 spillere, som var taget i førsterunde af 1983 draften er blevet optaget i Pro Football Hall of Fame. Dan Marino er nok mest kendt for aldrig at have vundet en Super Bowl, selvom om han var en fantastisk quaterback. Dette skyldes dog hans hold, for da Dan Marino trak sig tilbage fra NFL havde han næsten alle rekorder for en quaterback.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
College karriere
Efter at have gået på Central Catholic High School tog Dan Marino på college i hjembyen, Pittsburgh. Her gik han fra 1979 til 1982. I hans første år formåede han at føre holdet til en 24-17 sejr over West Virgina i collegefinalen, Backyard Brawl. I 1982 lykkedes det for Marino at føre holdet til en Sugar Bowl sejr, efter at Marino kastede det afgørende touchdown til hans tight end John Brown. Hans sidste år i college var en stor skuffelse, hvor han ikke spillede op til tidligere niveau, samtidig med at NFL holdene var bange for hans knæskade. Derfor faldt han på draftdagen helt ned som det 27. valg, som Miami Dolphins havde. I sidste ende havde en dog en fremragende karriere hos Miami Dolphins.
NFL karriere
Miami Dolphins (1983-1999)
Inden draften var der mange rygter, om hvor Marino ville ende. Han blev så valgt af Miami Dolphins, de forsvarende AFC mestre. Her var Marino draftet, for at erstatte den til tider svingende David Woodley. Efter 6 kampe af sæsonen havde Don Shula fået nok og satte rookie quaterbacken ind. Det gjorde Marino så godt, at han blev valgt som årets startende quaterback i Pro Bowl og havde en imponerende passer rating på 96. Hans første sæson skulle dog vise sig som et pardoks som ville gentage sig mange gange. Han og Miami Dolphins tabte i playoff, denne gang til Seattle Seahawks.
Man skulle tro, at han så kun kunne skuffe i sit andet år i ligaen, men i stedet for det spillede Dan Marino den bedste sæson nogen 2-års spiller nogensinde har spillet. Han satte bl.a. rekord for flest kastede touchdown(48), passing yards (5,084) og blev årets NFL MVP. Dette år kom Dolphins også i Marinos eneste Super Bowl (XIX). Her tabte Dolphins dog til Joe Montana og hans San Francisco 49’ers. I denne kamp kastede Marino for 317, men hans to interceptions blev afgørende. Som så mange andre gange, kunne Marino ikke alene vinde kampene i playoff, og derfor tabte Miami Dolphins 38-16.
I hans tredje sæson fik han bragt Dolphins til AFC Championship kampen, hvor de så tabte for første gang siden 1966 i ”the Orange Bowl” til deres rivaler fra New England Patriots. Han blev igen udtaget til Pro Bowl, men det var en sølle trøst i forhold til hvordan han og Miami Dolphins havde spillet i playoff, i hans første 3 sæsoner i NFL.
I de følgende år bevarede Dan Marino sit høje niveau, uden at det resulterede i nogen Super Bowl optræden. Tættest kom han, da han i 1992 spillede i AFC Championship kampen mod ærkerivalerne fra Buffalo Bills og
tabte. Buffalo Bills' quaterback Jim Kelly, som blev draftet samme år som Marino, slog Marino ud af playoff 3 gange i årene fra 1990-1995
Året efter var Miami stadig favoritter til at vinde Super Bowl, men så indtraf en katastrofe. Dan Marino blev skadet. Den var gal med hans akillessene. Herefter var han ude hele året, men kom stærkt tilbage året efter, hvor han blev kåret til “Comeback Player of the Year” og blev også udtager til Pro Bowl igen. Det var også i denne sæson, hvor det berømte ”Clock Play” fandt sted, hvor han kastede et touchdown i stedet for at spike bolden, i en kamp mod New York Jets.
Dan Marino nåede desværre aldrig tilbage til en Super Bowl og hans sidste kamp var i år 2000, hvor han og Dolphins tabte til Jacksonville Jaguars. Dan Marino var en fantastisk spiller og rollemodel for NFL, og vil blive husket som en af de bedste quaterbacks nogensinde, selvom han havde en 8-10 record i playoff. Hans hurtige realese og hans evne til at undgå pres i lommen var noget helt specielt.
Livet efter football
Dan Marino arbejder i NFL sæsonen som analytiker på CBS programmet ”The NFL Today”. Marino var en markant skikkelse hos Miami Dolphins, og derfor besluttede Dolphins at lave en bronze figur af ham, som står på Dolphins hjemmebane. I 2003 blev han optaget i College Footballs Hall of Fame, mens at det i år 2005 var blevet NFLs tur. Marinos trøje nummer #13 er også blevet "retaired", som den første i Miami Dolphins’ historie, den 17 September 2000. Efterfølgende har Bob Griese og Larry Csonka også fået deres trøje "retaired".
I år 1994 blev ”Dan Marino Foundation” oprettede efter at hans søn Michael, havde fået lægernes svar, på at han var en autist. Organisationen har på nuværende tidspunkt samlede 22 millioner $ ind til forskning på området.
Karriere highlights og awards
- 9 x Pro Bowl (1983, 1984, 1985, 1986, 1987, 1991, 1992, 1994, 1995)
- 3 x First-team All Pro ( 1984, 1985, 1986)
- 5 x Second-team All Pro ( 1983, 1988, 1992, 1994, 1995)
- 1 x NFL MVP (1984)
- 1 x NFL Offensive Player of the Year (1984)
- 1 x NFL Comeback Player of the Year (1994)
- Holder flere rekorder b.la. andet:
- Flest passing yards i én sæson (5,084)
- Flest kampe med 300 eller flere passing yards i karrieren (63)