Spillerportræt  
Dette portræt er skrevet af Mikkel Lasson

Marvin Harrison

Grundlæggende information

Marvin Daniel Harrison, født den 25. august 1972, er en tidligere Indianapolis Colts-receiver, som lige nu er en free agent. Han spillede college-football på Syracuse University, hvor han i sit sidste år spillede sammen med Philadelphia Eagles' quarterback, Donovan McNabb. Han blev i 1996 valgt i første runde af Colts, og han har siden fået flere NFL-rekorder.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

College karriere

Harrison spillede fire år på Syracuse University, hvor de sidste tre år var som starter. I sin første sæson spillede han 10 kampe med to receptions for 13 yards, mens der skete drastiske ændringer i hans anden sæson, hvor han også blev starter. I ni kampe som starter ud af de 11 kampe i alt greb Harrison 41 bolde for 813 yards og syv touchdowns. I 1994 startede han alle ti kampe, han deltog i, hvor han fik grebet 36 bolde for 761 yards og fem touchdowns. Hans sidste sæson i 1995, hvor han spillede sammen med Donovan McNabb, fik han sine bedste stats. Han greb 56 bolde for 1,131 yards og otte touchdowns.

Harrison greb i alt 135 bolde for 2,718 yards og 20 touchdowns. De 2,718 yards er flest yards nogensinde på skolen, mens de 20 touchdowns er næstflest efter Rob Moore.

NFL karriere

Indianapolis Colts (1996-2008):

Marvin Harrison blev valgt som nummer 19 i første runde af Indianapolis Colts i 1996-draften, og han har siden vist sig som en af de mest produktive receivere fra den draft-klasse, der også inkluderede Keyshawn Johnson, Terry Glenn, Eddie Kennison, Eric Moulds, Amani Toomer, Muhsin Muhammad, Terrell Owens og flere andre.

Harrison startede sine tre sæsoner uden en eneste sæson med over 1,000 yards, men han fik i alle sammen grebet mere end 50 bolde og 750 yards og seks touchdowns.

Herefter tog Harrison for alvor ligaen med storm, og fra 1999 til 2006 havde han mere end 1,000 yards og 10 touchdowns i alle sæsonerne. I 2002 satte han NFL-rekord med flest grebne bolde i en enkelt sæson, da han greb 143 bolde for 1,722 yards med 11 touchdowns. Sæsonen i 2006 er nok den, Harrison selv vil huske mest, da han sammen med Indianapolis Colts vandt Super Bowl over Chicago Bears.

Harrison blev fritstillet af Indianapolis Colts efter 2008-sæsonen.

Marvin Harrison holder som sagt tidligere flere NFL-rekorder. Hans 143 receptions i 2002 er flest i en enkelt sæson, han greb flest bolde over to, tre, fire, fem, seks, syv og otte sæsoner, han er den eneste spiller til at have over 50 receptions i sine første 11 sæsoner, han er den eneste til at have fire sæsoner i træk med over 100 receptions, og han er den eneste spiller til at have mere end 1,400 yards i fire sæsoner i træk. Han er desden den spiller i NFL's historie, der har grebet næstflest bolde med 1,102 efter legenden Jerry Rice.

Karriere highlights og awards

  • 8 x Pro Bowl (1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006)
  • 6 x First Team All-Pro (1999, 2000, 2002, 2003, 2004, 2006)
  • 2 x Second Team All-Pro (2001, 2005)
  • 1 x Super Bowl-vinder (2007)
  • Holder flere NFL-rekorder

De korte fakta
Navn: Marvin Harrison
Alder: 39 år
Vægt: 81 kg.
Højde: 183 cm.
Trøjenummer: #88
College: Syracuse University


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode