Indianapolis Colts (1998-nu)
Peyton Manning blev valgt som den første i hele NFL-draften 1998, hvor han blev valgt foran Ryan Leaf. Der var stor tvivl om, hvem der ville blive taget først af disse to inden draften, men Indianapolis Colts valgte i bakspejlet det helt rigtige. Ryan Leaf er ikke at finde i ligaen mere efter nogle katastrofale år.
Peyton Manning satte fem forskellige rookie-rekorder i sin første sæson i ligaen heriblandt flest touchdownkast med 26, mens han førte ligaen i interceptions med 28 af slagsen. Han kastede for 3.739 yards i regular season, hvor Colts gik 3-13. 1999 blev året, hvor Manning for første gang formåede at kaste for over 4000 yards i en sæson. Han kastede desuden 26 touchdowns, mens han kastede 13 interceptions færre end i sin rookie-sæson. Colts gik også i slutspillet, hvor holdet dog tabte med 19-16 til Tennessee Titans.
I 2000 kastede Manning igen for over 4000 yards, og han kastede for første gang over 30 touchdowns, mens han igen kastede 15 interceptions i hans 16 starter i regular season. Colts gik for andet år i træk i slutspillet, men endnu engang blev de stoppet. Denne gang af Dolphins, der besejrede Colts med 23-17 i overtime. I 2001 blev NFL vidne til et Colts-hold med Manning i spidsen, der meget bruge et no-huddle offense. Peyton Manning havde dog ikke en speciel god sæson i forhold til de to foregående, da han kastede 26 touchdowns med 23 interceptions.
I 2002 startede Colts godt, da de vandt fire af de første fem kampe. Holdet gik derefter i stå og tabte tre i træk. Holdet fik dog rettet fejlene, og man gik i slutspillet efter sidste sæsons svipser. Her gik Colts dog helt ned, og man tabte med 41-0 til New York Jets i wildcard-runden. Manning kastede i regular season for 4.200 yards med 27 touchdowns og 19 interceptions.
I 2003 fik Manning sin første MVP-titel efter en fremragende sæson i Colts. I slutspillet fik Manning sin første sejr, da holdet besejrede Denver Broncos, og holdet besejrede herefter Kansas City Chiefs, hvorefter holdet måtte se sig slået i AFC-finalen af New England Patriots. Peyton Mannings tal i regular season fejler dog ikke noget med 29 kastede touchdowns og 10 interceptions for 4.267 yards, og det var en helt fortjent MVP-titel til Manning.
Sæsonen i 2004 vil blive husket af rigtig mange. Manning fik sin anden MVP-titel efter en sæson, hvor han brød flere rekorder. Manning kastede for 4.557 yards med 49 touchdowns og blot 10 interceptions og en passer rating på 121,4, hvilket er det højeste nogensinde. De 49 touchdowns brød Dan Marinos rekord på 48. Rekorden er siden blevet slået af Tom Brady i 2007, da han kastede 50 touchdowns. Holdet nåede heller ikke i denne sæson hele vejen til Super Bowl, da man igen måtte se sig slået af New England Patriots og Tom Brady.
I 2005 og 2006 havde han igen sæsoner med en passer rating på over 100, og i de to sæsoner formåede han at kaste 59 touchdowns med blot 29 interceptions. 2006-sæsonen vil dog nok primært blive husket for sæsonen, hvor Peyton Manning for første gang førte sit hold til en Super Bowl. Her mødte man Chicago Bears, der blev besejret med 29-17, og Manning fik også titlen som Super Bowls MVP.
Manning havde endnu en fremragende sæson i 2007, hvor han kastede for 4.040 yards med 31 touchdowns og 14 interceptions til en passer rating på 98. Manning og Colts blev dog slået i divisional-runden af San Diego Chargers i slutspillet.
Hans tredje MVP-titel kom i 2008, hvor han førte Indianapolis Colts til endnu en slutspilsplads efter en noget rodet start på sæsonen. Slutspilspladsen kom i en kamp mod Jacksonville Jaguars, hvor Peyton Manning completede sine første 17 kast, og da han havde completet de sidste seks i den seneste kamp, var han blot et kast fra at tangere Donovan McNabbs rekord på 24 kast i træk. Slutspilspladsen blev sikret, men endnu en gang måtte man se sig slået ud af San Diego Chargers, der scorede på sit første forsøg i overtime.
Endnu en MVP-titel kom i 2009, hvilket dermed gjorde ham til den første nogensinde til at få fire af slagsen. Prisen var velfortjent efter at have ført Indianapolis Colts frem til sejre i de første 14 kampe, hvorefter holdet tabte de to sidste, hvor man sparede de fleste af starterne for at undgå skader frem mod slutspillet. I slutspillet besejrede man først Baltimore Ravens, mens man siden slog ligaens bedste forsvar New York Jets med manér i en kamp, hvor Peyton Manning helt alene splittede forsvaret ad bid for bid.
I Super Bowl måtte Colts og Manning dog bukke sig, da de måtte se sig besejret af New Orleans Saints. Peyton Manning sluttede regular season med at ramme på 68,8% af sine kast for 4,500 yards med 33 touchdowns og 16 interceptions.
Indianapolis Colts og Peyton Manning skulle forsøge at glemme sidste års Super Bowl skuffelse ved at gå hele vejen i 2010. Colts var i store problemer undervejs, primært grundet skader på både forsvaret og angrebet. Samtidig lignede Manning til tider et menneske fremfor den maskine han oftes har lignet når han har kastet bolde på banen.
Indianapolis Colts kom via en 10-6 rekord med i slutspillet, men det først efter man besejrede de direkte divisionsrivaler fra Jacksonville Jaguars i uge 16. Colts og Manning måtte dog allerede i wildcard kampen mod New York Jets se sig slået da Nick Folk ramte et field goal da tiden løb ud. Peyton Manning kastede i 2010 for 4,700 yards, 33 touchdowns og 17 interceptions.
I februar måned, 2011 valgte Indianapolis Colts at placere deres franchise tag på quarterbacken så de kunne få arbejdsro mens man forhandlede om en ny langtidskontrakt.