Information
Mikkel Nielsen (27-07-2016 )
25 år, fra Roskilde
Favorit hold
Atlanta Falcons
Vis blogindlæg
Mikkels bud på trade-kandidater i draften
Bedømmelse: 
Af: Mikkel Nielsen | Lagt på: 23. april 2016  | Billeder:  0 | Visninger: 1.666 | Kommentarer: 0
Tags:  NFL Draft
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

I denne blog vil jeg kaste mig ud i at kigge på, hvilke hold, der er størst sandsynlighed for at trade op eller ned i første runde af 2016 draften. Det hele bygger på spekulationer og lidt rygter hist og her fra twitter. Selv bliver jeg overrasket, hvis jeg blot rammer rigtigt ved et af holdene. Anyway, lad os komme i gang.

Trade op kandidater:

New York Jets – pick 20
Jets har sat sig selv spøjs situation. Ryan Fitzpatrick var overraskende god for dem 2015-2016 sæsonen, og nu vil han betales i omegnen af +15$ millioner pr. år, hvor Jets kun har været villige til at tilbyde ham 8$ millioner pr. år. De to parter er altså et stykke fra vej hinanden. Jets alternativer lige nu er altså Geno Smith og 2015 rookien, Bryce Petty. Det er ikke just betryggende, og udover Fitzpatrick, er det ikke meget hjælp at hente tilbage på free agency. Dette gør, at jeg mener Jets er en oplagt kandidat til at rykke op i draften og vælge den quarterback, som Rams og Eagles ikke vælger. Det bliver efter al sandsyngelighed Paxton Lynch fra University of Memphis. Det er svært at sige præcis, hvor Jets skal trade op til for at kunne sikre sig Lynch, men jeg mener ikke det er urealistisk, at de er nødt til at trade op foran San Francisco 49ers, der står med en meget utilfreds Colin Kaepernick og Blaine Gabbert. Det vil altså sige, at Jets skal rykke fra 20 og op i top 6. Rams og Eagles er allerede udelukket her, og den eneste realistisk trade-partner her, er Baltimore Ravens, der har pick 6, og har en GM, der er stor fortaler for best player available-strategien. Isoleret set skal Jets af med en del picks, hvis de vil rykke så højt op (den kan takke Rams og Eagles for), men Jets har den mulighed at inkludere Muhammad Wilkerson i et evt. trade og med ham i tradet kan Jets slippe af sted med at afgive en del færre picks end ellers.

New York Giants – pick 10
New York, New York. Back to Back og andre musikalske klichér. Giants har været ultra aggressive i free agency, og hvorfor ikke fortsætte i draften? I min verden er der 5* prospects med et potentiale, der overgår de restende first rounders i dette års draft – Myles Jack, Jalen Ramsey, Laremy Tunsil, Ezekiel Elliott og Shaq Lawson. Vi ved, at 2 quarterbacks går 1st and 2nd, og det betyder, at flere af de 5 ovennævnte vil falde ud af top 5. Samtlige spillere er også spillere, som vil går ind og gøre Giants bedre og starte fra day 1. (Myles Jack er en undtagelse pga. sin skade). Det er ikke mange pladser Giants skal rykke op, og Ravens er igen en mulig trade-partner, men jeg vil heller ikke udelukke, at 49ers kunne finde på at rykke lidt ned, hvis de 3 bedste quarterback prospect er blevet valgt. Prisen for at rykke en 3-4 pladser op kan være svær at vurdere, fordi Rams og Eagles har lagt en dyr linje, når det kommer til at trade op i draften, men jeg tror, hvad end prisen er, så er Giants qua deres aggressivitet villige til at betale den.

Cincinnati Bengals – pick 24
Bengals’ største need pt. er wide receiver, da de i free agency mistede Marvin Jones og Mohamed Sanu. Personligt synes jeg ikke de har mistet det helt store, men deres WR depth chart er en anelse bart, og derfor kan jeg godt se det logiske i at drafte en receiver i første runde. Bengals problem er bare, at der er en del hold foran dem, der også bør være på udkig efter receiver-hjælp. Man kan argumentere for, at Giants, Saints, Redskins, Vikings og Texans alle bør tage en WR på draftens første dag, og hvis bare et par af de hold gør det, så er der efterhånden ikke meget WR value tilbage i første runde. Derfor er Bengals, hvis de vil have fat i en af de bedre WRs i draften, trade op. En mulig trade-partner her er Atlanta Falcons, der drafter 17th overall. Et trade fra 24th til 17th vil betyde, at Bengals rykker op foran Redskins, Vikings og Texans, og dermed bør en af de 3 bedste WRs være tilbage (Corey Coleman, Josh Doctson og Laquon Treadwell).

Note: Cleveland Browns, Tennessee Titans og San Fransisco 49ers drafter alle ret højt, og de er også i besiddelse af rigtig mange picks i dette års draft. Derfor ville det ikke overraske mig, hvis man ser et af de 3 hold trade op for at være helt sikre på, at de lander den spiller, de helst vil have.

*Jaylon Smith havde gjort de 5 til 6 inden sin skade

Trade ned kandidater:

Baltimore Ravens – pick 6
Ravens sidder med rigtig mange kort på deres hånd. De kan stay put ved pick 6 og ende op med en af draftens bedste spillere eller de kan trade ned og samle future assets. Ravens er i besiddelse af 7 picks i de første 4 runder (4 picks i 4th round). Derfor, såfremt de vælger at trade ned, giver det mest mening at gå i et trade, hvor de hovedsageligt vil få picks i 2017 og 2018 draften. Selvom det er meget tillokkende at beholde pick 6 og drafte en af 5 tidligere nævnte spillere, så tror jeg, at Ravens’ telefon vil være rødglødende på draftday og at Ozzie Newsome vil se logikken i at trade ned, og dermed sikre at Ravens har en masse picks i de 2, måske 3, kommende drafts.

Atlanta Falcons – pick 17
Fordi Falcons er en dårligt ledet organisation, sidder de tilbage med kun 5 picks i dette års draft. De sendte et 6th round pick til Titans for Andy Levitre, der ikke er ret god, og så har NFL frataget Atlanta et 5th round pick pga. deres rolle i ”soundgate”. Jeg tror, at Falcons’ board i vilkårlig rækkefølge ser nogenlunde sådan her ud: Myles Jack, Shaq Lawson, Darron Lee, Leonard Floyd og Sheldon Rankins. Der er dog en ret stor sandsynlighed for, at disse allerede er blevet valgt ved pick 17. Derfor er Falcons en oplagt kandidat til at trade ned, grundet deres få picks og chancen for, at der ingen value er. Jeg ved, at det vil gøre rigtig ondt på GM, Thomas Dimitroff, da han elsker at trade op i draften, og jeg tror, han har haft meget svært ved at skjule sin begejstring over de trades, som Rams og Eagles har lavet.

Seattle Seahawks – pick 26
Det er efterhånden lidt en årlig draft-tradition, at Seattle trader ud af første runde. Deres danske fans sidder oppe hele natten og følger intenst med blot for at se det gule trade-banner, når det er Seahawks’ tur til at drafte. I år er der gode muligheder for, at denne tradition fortsætter. Generelt har Seattle kun mellem 10 og 20 spillere på deres board med en first round grade, og derfor har det ikke givet mening for dem at reache efter en spiller i 1st round. Seattle har også kun et tidligere first round pick på deres roster, nemlig Earl Thomas III. Det der taler imod at Seattle trader ud af første runde er, hvis de er villige til at chancen med Robert Nkemdiche fra University of Mississippi. Sidste år valgte Seahawks Frank Clark i 2nd round, og hans red flags må trods alt siges at være større end Nkemdiches. Jeg satser dog på, at Seattle holder traditionen ved lige og trader ud.

Læs også

Vi følger denne blog   Klik her for at følge med
Ingen følger denne blog endnu

Kommentarer(0) » Tilføj kommentar «
Endnu ingen kommentarer til dette blogindlæg