Information
Lars Aanæs (2 timer siden)
24 år, fra København Ø
Favorit hold
New Orleans Saints
Vis blogindlæg
Hvem skal forlænges? Serie 8
Bedømmelse: 
Af: Lars Aanæs | Lagt på: 3. marts 2013  | Billeder:  0 | Visninger: 584 | Kommentarer: 8
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Så er det blevet til sidste udgave af ”Hvem skal forlænges”. Jeg kigger her nærmere på de fire bedste hold i den overståede sæson. Det er helt præcist New England Patriots, Atlanta Falcons, San Francisco 49ers og Baltimore Ravens. Jeg ser hvilke af deres spillere med kontraktudløb, som de skal fokusere på at få forlænget.

New England Patriots

Sæsonen der gik:
Patriots var at mange set som de helt store favoritter til at gå hele vejen, men imod Baltimore Ravens i AFC finalen gik det helt galt.

Hvem skal Patriots forlænge:

OT Sebastian Vollmer
Vollmer har udviklet sig til en af ligaens bedste right tackle. Med en Brady, som af naturlige årsager grundet sin alder er lidt på vej ned, så har han behov for at få den massive beskyttelse som han overhoved kan få.

CB Aqib Talib
Patriots fik Talib for en slik grundet hans historie udenfor banen. Nu skal de passe på ikke at overbetale ham, men han er uden tvivl en spiller de har brug for at beholde.

WR Wes Welker
Welker er mulig at afløse for Patriots, men med den indsats han leverede sidste år, så har han fortjent en god kontrakt. Patriots skal dog ikke give ham en lang kontrakt, da han er godt oppe i årene, og måske har leveret sit bedste football.

RB Danny Woodhead
Woodhead er den lille spinkel running back som går ind og ødelægger rytmen for modstandernes forsvar. En god trio har Patriots i Ridley, Vereen og Woodhead, og den skal de beholde.

S Patrick Chung
På trods af, at Chung ofte var skadet, så var han en glimrende safety imod løbet. Af den grund skal Patriots også forsøge at beholde ham.

Hvem skal også forlænges:
OG Donald Thomas, CB Kyle Arrington, OLB Tracy White, OLB Niko Koutouvides og S Derrick Martin.

Hvem skal ikke forlænges:
WR Julian Edelman, TE Michael Hoomanawanui (RFA), DE Trevor Scott, CB Marquice Cole, WR Donte’ Stallworth, WR Deion Branch, CB Will Allen, OG Brian Waters, S Josh Barrett og OG Jamey Richard.

Atlanta Falcons

Sæsonen der gik:
Falcons var en kamp for at gå i Super Bowl, og Matt Ryan vandt en playoff kamp, med et afgørende drive af ham. 49ers var dog en for svær modstander for Falcons.

Hvem skal Falcons forlænge med:

TE Tony Gonzalez
Det er helt op til Gonzalez om han vil fortsætte sin karriere – men Falcons bør, og gør, arbejde hårdt på at få ham til at tage endnu en sæson. Også fordi hans afløser ikke står klar.

S William Moore
Moore er en rigtig ballhawk safety, som leverer store spil gang på gang. En spiller som Falcons har meget behov for i sit forsvar.

CB Brent Grimes
Da Falcons valgte at cutte Dunta Robinson, så fik de et stort need på cornerback pladsen. Grimes kommer godt nok fra en alvorlig skade, men en et årig kontrakt hvor han kan bevise sit værd er optimalt.

OT Sam Baker
Baker var ovre sin rygskade i år, og leverede rent faktisk ganske glimrende. En spiller som Falcons kan forlænge med for et år eller to, da hans skade sætter for store spørgsmålstegn ved ham.

FB Mike Cox
Cox var en glimrende run-blocker imod slutningen af sæsonen, og bør kunne få en forholdsvis billig og kort kontrakt af Falcons.

Hvem skal også forlænges:
OT Will Svitek, CB Christopher Owens, TE Michael Palmer (RFA) og QB Luke McCown.

Hvem skal ikke forlænges:
OC Todd McClure, OG Garrett Reynolds, DT Vance Walker, S Chris Hope, DE Lawrence Sidbury, OLB Mike Peterson og RB Antone Smith (RFA).

San Francisco 49ers

Sæsonen der gik:
49ers kom hele vejen til Super Bowl i år, på trods af deres quarterback skifte midt under sæsonen. Colin Kaepernick viste sig dog at være glimrende og en lovende quarterback for fremtiden.

Hvem skal San Francisco 49ers forlænge med:

TE Delanie Walker
Walker er et rigtig undervurderet våben som 49ers har. Han kan både blokere og gribe bolden, hvor han er virkelig farlig, når der endelig bliver kigget hans vej.

S Dashon Goldson
Goldson er en af ligaens bedste safeties i NFL, men forlanger muligvis en lidt for stor kontrakt til at han kan fortsætte karrieren i San Francisco.

DE/NT Ricky Jean-Francois
Jean-Francois gjorde det glimrende de kampe han fik hvor Justin Smith var skadet. Han kan meget nemt ende som starter hos stort set alle andre NFL hold.

ILB Larry Grant
Grant fik næsten ingen spilletid i år, men sidste år spillede han godt da Patrick Willis var skadet. Kan også nemt være starter hos ethvert andet hold.

KR Ted Ginn
Ted Ginn vil ikke acceptere kun at være returner, og af den grund bliver han nok ikke forlænget. Han vil ellers være en farlig returner for 49ers at have.

Hvem skal også forlænges:
NT Isaac Sopoaga, S Darcel McBath (RFA) og OG Leonard Davis.

Hvem skal ikke forlænges:
WR Randy Moos, ILB Tavares Gooden, K Billy Cundiff, DE/OLB Clark Haggans og CB Tramaine Brock (RFA).

Baltimore Ravens

Sæsonen der gik:
Joe Flacco beviste endeligt sine evner, da Baltimore Ravens vandt Super Bowl i år.

Hvem skal Ravens forlænge med:

QB Joe Flacco
Ja, Flacco har endnu ikke officielt underskrevet sin kontrakt, hvilket først sker i morgen. Af den grund fungerer han også på listen, som Ravens absolut vigtigste signing.

ILB Dannell Ellerbe
Ellerbe er Ray Lewis’ afløser, og i de kampe hvor Lewis var ude i år gjorde han det fantastisk. Den nye kaptajn af forsvaret skal beholdes.

DE/OLB Paul Kruger
Terrell Suggs var ikke sig selv i sidste sæson, og af den grund bliver needet for at beholde Paul Kruger meget større. Han var virkelig en god spiller i år.

TE Dennis Pitta (RFA)
En af årsagerne til, at Ravens fik udbytte af Flacco, var at bruge Dennis Pitta meget mere. Pitta har potentialet til at blive en top fem tight end i NFL.

S Ed Reed
Reed er oppe i årene, men er stadigvæk en naturlig leder for Ravens, og lærer godt fra sig. Af den årsag skal han forlænges.

Hvem skal Ravens også forlænge med:
OT Bryant McKinnie, CB Cary Williams, DE/DT Arthur Jones (RFA), TE Ed Dickson, S James Ihedigbo, S Emmanuel Cook (RFA) og WR David Reed (RFA).

Hvem skal ikke forlænges:
OT/OG Ramon Harewood (RFA), DT Ryan McBean, NT Maake Kemoeatu, TE Billy Bajema, S Sean Considine, ILB Ricky Brown og CB Chris Johnson.

Læs også

Vi følger denne blog   Klik her for at følge med

Kommentarer(8) » Tilføj kommentar «
Skrevet af: Martin_Juul | 79 dage siden
 Jeg forstår ikke rigtig din blog, ja du udpeger hvem der skal forlænges med osv. Men det er urealistisk at f.eks. Ravens beholder Kruger + Williams. Din blog ville måske være bedre hvis du satte dig ind i holdenes cap situation og lavede den derfra.
Skrevet af: Lars Aanæs | 79 dage siden
Martin_Juul:

Det er lavet som en prioriteringsrækkefølge, som skrevet i blog 1.
Det betyder, at de skal gå efter Flacco, derefter Ellerbe, Kruger osv osv. Så længe cappen er til den. 

Overvejede også inden selve bloggen begyndte om jeg skulle gøre det, men betød at jeg hos nogle hold slet ikke ville kunne skrive forlængelser som hos JEts, da de ingen penge har. Derfor er det udelukkende en prioriteringsrækkefølge om hvem de bør forsøge at forlænge med.
Skrevet af: Lionel_Messi | 79 dage siden
 Patriots har forlænget med Dane Fletcher, derudover mener de fleste eksperter ikke at de skal forlænge Patrick Chung da han efter sigende kræver omkring 25 mio over 4 år, hvilket han slet ikke levede op til sidste år.

Derudover er han ofte skadet. Wes Welker rygtes at få 8 mio om året de næste 4-5 år hvilket jeg er enig med dig i, at det vil være farligt da man ikke ved hvilket niveau han er på om et par år. 

En lille detalje med Bradys kontrakt er, at hans løn er garanteret så længe han ikke falder i niveau, så virkelig en god deal for Patriots. 
Skrevet af: musclehamster | 79 dage siden
 Hvorfor mener du at Patriots ikke skal forlænge med Julian Edelman? Han var virkelig god når han spillede sidste sæson, ærgeligt at han var skadet, men viste virkelig hans værd.

Skrevet af: Lars Aanæs | 79 dage siden
Fletcher læste jeg egentlig godt dengang, men må være kommet forbi mig da jeg skrev bloggen :-) Igen, det er ikke om man skal forlænge til de penge spilleren (ifølge rygter, husk nu det) kræver, men en prioriteringsrækkefølge :-)

Musclehamster: 
Jeg har internt i crewet luftet idéen om, at Pats vil begynde at bruge flere TEs som pass-catchere. Det betyder at Aaron H vil jeg have til at overtage for Welker, som Edelman ellers er en afløser for. 

Af den grund synes jeg ikke Edelman har vist SÅ meget igen, som gør at de behøver forlænge med ham.

Skrevet af: Lionel_Messi | 79 dage siden
 Vil give musclehamster ret det lignede et egentligt gennembrud for ham inden han blev skadet. Hvis han kan holde sig skadesfri en hel sæson så bliver  han god, tror dog også mere patriots ser hernandez som welkers afløser, men edelmann er rigtig god på en wr screen og han kan faktisk godt gå dybt han er vel deres hurtigste wr, hvis man ser bort fra slater som sjældent spiller på angrebet. 
Skrevet af: Chargers-4-ever | 79 dage siden
Tror du det er realistisk, at Ravens kan forlænge med Ellerbe, Kruger og Pitta, når nu Flacco river en ret stor kontrakt imorgen.

Skrevet af: Lars Aanæs | 79 dage siden
Chargers-4-ever.

Nej, det er på ingen måde realistisk. Det er realistisk at skrive med Ellerbe, og Pitta (RFA). Men der er muligheder for de kan få råd til en spiller som Reed i et år eller deromkring.
 


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode