Information
Lars Aanæs (Online)
23 år, fra København Ø
Favorit hold
New Orleans Saints
Vis blogindlæg
Interview med Bubba
Bedømmelse: 
Af: Lars Aanæs | Lagt på: 6. februar 2010  | Billeder:  5 | Visninger: 1.286 | Kommentarer: 0
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
Jeg havde fornøjelsen af at stille Claus Elming nogle spørgsmål i sidste måned og vi forsætter stimen med et nyt interview. Denne gang er turen kommet til vores alle sammen Bubba, som jo desværre ikke er med på 3+ resten af året. Derfor har han også fundet tid til at svare på nogle spørgsmål.

Du har nu muligheden for at læse om hvorfor det egentlig er Raiders som Bubba holder med. Hvad han synes om Pro Bowl en uge før Super Bowl og ikke desto mindst hvem han tror vinder Super Bowl på søndag. Han har også en mening omkring Tim Tebow, den kommende stjerne eller ej? Og så har han et overraskende ønske i hvordan Oakland Raiders kommer frem og bliver et storhold igen. Det er noget der indebærer Nnamdi Asomugha. Hav en god læselyst!

NFL:

Hvad synes du om den danske NFL-scene?

"Efter at have fulgt med i de mange danske forsøg på at skrive om NFL, siden jeg startede med at spille, er det fedt at se de gode sites som bla. Firstdown, Draftday, Tv2 og Politiken."

"Den efterhånden dybe og brede dækning på dedikerede sites og i de fleste danske medier glæder mig personligt, da det er et bevis for at "vores sport" har mange fans omkring i landet - Hvor ville det være fedt, hvis endnu flere prøvede at spille i én af de mange danske klubber, ud over at se det på TV."

Hvordan skal du følge årets draft?

"Jeg håber, som sidste år, at være der live i New York i april, ellers via nettet"

Alle snakker om Tebow. Hvordan tror du han vil klare sig i NFL?

"Ingen tvivl om at han er en dygtig leder og har haft en imponerende karriere på U-Florida, men jeg er én af dem der tvivler kraftigt på, at han har "det der skal til", for at blive en lige så stor succes i NFL. Jeg sad og så hele Senior Bowl sidste weekend og hans meget dårlige indsats der bekræftede min holdning til ham."

Hvad synes du om at Pro Bowl er rykket frem til ugen før Super Bowl? Og hvad synes du om de mange afbud i år?

"Det er en af de dårligste beslutninger, den ellers super professionelle NFL ledelsen har taget i nyere tid. De forsøger at tjene flere penge på Pro Bowl konceptet/kampen, ved at kæde det sammen med Super Bowl, men bare se den negative reaktion fra spillerne.
Og selvom kampen havde gode TV-ratings (det har den faktisk også altid haft på Hawaii ;-), så er amerikanerne stadigvæk lidt ligeglad med den - "du kan ikke pludseligt kalde skummetmælk for fløde og forvente at vi køber mere pga. det.."

Super Bowl:

Hvem vinder Super Bowl?

"Colts er nok på papiret de stærkeste, men jeg er til "Underdogs" og måske er de mange spillere Colts har på den officielle skadesliste (ikke kun Freeney!) ikke bare et taktisk udspil (Hvor knæskadet er Reggie Wayne efter fredag??), så Saints faktisk overrasker mange og vinder."

"Selvom man nok ikke på forhånd kan snakke om at "ét hold fortjener at vinde mere end det andet", MEN hvor ville det være fedt hvis det skete og det boost New Orleans ville få - både økonomisk og psykisk - Det ville være "feel good" i mine øjne."

Kan du sætte ord på hvordan det er at opleve en Super Bowl live?

"Det er svært at beskrive i få ord, men det var næsten overvældende pludseligt at stå ved siden af mange af spillerne - både de nuværende og mange af de eks-spillere jeg har set op til, siden jeg selv startede med at spille."

"Hele stemningen under kampen er direkte berusende og det at kunne se hele banen på hvert play, er så meget anderledes end "kun" at se det på TV, hvor man fokuserer på hvor bolden er - det giver et endnu større perspektiv af "hvorfor dette play lykkede/ikke lykkedes"

Hvor skal du se Super Bowl i år, nu når du ikke skal kommentere den?

"Sammen med venner"

Raiders:

Hvorfor Raiders?

"Da jeg startede i 1988 spillede jeg udelukkende LB og DE og mine favoritspillere var Mike Singletary fra Bears og Reggie White fra Eagles (hvilket de stadigvæk er).."

"Men, der var ét eller andet ved de der Raiders-uniformer, som jeg ikke helt kunne holde øjnene fra og så begyndte jeg at læse/se alt hvad jeg kunne få fat i om deres spillere, klubbens historie og karismatiske ejer Al Davis - og så var jeg solgt."

"Specielt de spillerprofiler fra Raiders i 70´erne og 80´erne, der var en ufattelig blanding af draftpicks, vildmænd, originaler og "anti-pretty boys" (Ted Hendricks, John Matuzik, Kenny Stabler, Howie Long, etc), der var blevet smidt ud af de fleste andre klubber, men som i Raiders genfandt spilleglæden (John Madden er Gud!) - og delte så meget røvfuld ud til de andre hold, at ingen dengang havde lyst til at møde dem om søndagen."

"Jeg var så heldig at besøge Raiders trainingcamp i efteråret (det var for mig den største football-oplevelse til dato) og fik i 4 dage lov til at følge træningen og spillerne på tæt hold - en oplevelse jeg ønsker for alle NFL-fans får med deres hold!"

Hvordan er fremtiden for Raiders?

"Al Davis har desværre mistet sit tidligere "golden touch" og de sidste mange års trænerfyringer og missede draftpicks har været dyre og uden værdi for holdet."

"Jeg håber at:
1) Cable bliver ved med at være HC
2) Al Davis ansætter en dygtig GM og trækker sig tilbage fra den daglige ledelse
3) De drafter mindst 2-3 top OL i dette års draft (flere gode OT i år)
4) Den her gør ondt, MEN at de trader Nhamdi for en gode picks og derigennem hurtigere kan genopbygge holdet"

JaMarcus Russell eller Bruce Gradkowski?

"Jeg var selv meget solgt på JaMarcus, da de draftede ham, men efter at have set ham spille og i trainingcamp, så har jeg fået nok af hans dårlige teknik og endnu dårligere selvfede og uprofessionelle tilgang til sit job.. Jeg er desværre ikke mere i tvivl om, at han ikke "ser lyset" og igen næste år ender på bænken + Raiders cutter ham efter 2011 sæsonen - derefter vil han måske fuldt fortjent blive udnævnt til det største draftbush igennem tiderne (Ryan Leaf og Tony Mandarich glæder sig allerede ;-)

"Gradkowski beviste at han var en meget bedre QB, også selvom han langt fra har den arm som JaMarcus. Han er en naturlig leder og har en "godt bulldog gen" - ikke bare en QB, men også en rigtig football spiller!"

"Med mindre Raiders lykkedes at hente en større free agent profil ind næste år, bør Gradkowski starte sæsonen som QB, med Charlie Frye som backup..)

Hvem og hvor skal Raiders drafte i år?

"Det er ligefør jeg ønskede at de havde tabt alle kampe sidste år, så vi kunne drafte DT Ndamukong Suh fra Nebraska, men vi drafter som nummer 8 og skal helt klart gå efter den bedste OT (Russel Okung fra Oklahoma State eller Anthony Davis fra Rutgers). Hvis vi havde en god OL, så ville min våde drøm være Taylor Mays fra USC, men en forbedret OL er nøglen til både kort-og langsigtet forbedring af Raiders."

Studiet:

Hvordan er det at sidde og kommentere NFL live imens man ved der er flere tusinde dansker der følger med?

"Det er først og fremmest spændende at være med til at udbrede kendskabet til den sport jeg har brændt for så længe"

"Jeg har mega mange sommerfulge i maven hele tiden og kombineret med min begejstring for sporten, kan det nogen gange være svært at overholde den aftalte rollefordeling imellem Jens, Henrik og mig ;-)"

"Mit håb er at hvis vi gør det fornuftigt, giver det endnu flere lysten til selv at komme ud og prøve sporten i de danske klubber."

Hvordan har du det med den hetz der til tider kørte imod dig?

"Jeg er ikke typen med et mega-ego der gør at jeg er ligeglad med kritik/hetz af hvad jeg laver på skærmen, så derfor er det da ikke specielt behageligt at læse."

"Selvom jeg (inden vi startede på +3), af dem der allerede havde prøvet det, var blevet advaret om netop dette, blev jeg da alligevel overrasket over nogle af de ting folk siger om én - altså når de ikke skal stå overfor dig ude i den virkelige vernde.."

Hvordan håndtere du både kritik og ros?

"Jeg respektere som udgangspunkt andres holdninger og da jeg langt fra ved alt om football/NFL, så lytter jeg altid til kritik og gode argumenter. Jeg har lige fra starten prøvet at forbedre min indsats på skærmen, både igennem "leaning by doing" og ris/ros fra mange."

"Men da det normalt er umuligt at gøre alle tilfredse, så prøver jeg at sætte tingene i perspektiv - bruge kritikken konstruktivt og glæde mig over rosen."

Til sidst har Bubba lige et par ting som han vil have ud til jer.

1) - Bliv ved med at se football!
2) - Tag selv en hjelm på og mærk hvor fedt det er at spille - ikke bare sidde i sofaen og heppe..
3) - En fed football-film at se "North Dallas Forty" (Før den blev No Fun League ;-)
4) - En god bog er "How Football Explains Americka" Af Sal Paolantonio
5) - En anden god bog er "More than a game" af Brian Billick

Til sidst er der kun at sige

GO RAIDERS!
Læs også

Vi følger denne blog   Klik her for at følge med

Kommentarer(0) » Tilføj kommentar «
Endnu ingen kommentarer til dette blogindlæg
 


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode