Information
Mikkel Lasson (26-03-2012 )
20 år, fra Roskilde
Favorit hold
Dallas Cowboys
Vis blogindlæg
Opfølgning på "Mit bud på playoffs"
Bedømmelse: 
Af: Mikkel Lasson | Lagt på: 1. januar 2009  | Billeder:  0 | Visninger: 279 | Kommentarer: 2
Tags:  Super Bowl  •  playoffs  •  NFC  •  AFC
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Hey alle NFL-fanatikere! Nu er grundspillet jo slut for denne gang, og alle slutspilsrepræsentanter er på plads, og derfor vil jeg da gerne lige lave en opfølgning på, hvordan det egentlig gik for de hold, jeg havde spået en slutspilsplads i mit tidligere blogindlæg "Mit bud på playoffs". Herefter vil jeg selvfølgelig også komme med et bud på, hvem der går hele vejen i dette års NFL.

Vi starter med AFC, hvor jeg havde tippet Tennesee Titans, Pittsburgh Steelers, Miami Dolhins og Denver Broncos som divisionsvindere, mens Colts og Ravens ville få et wildcard. Det gik dog ikke helt som forventet med Denver Broncos, der måtte se sig slået af San Diego Chargers i den allersidste kamp. Alle andre havde jeg forudset rigtigt. Mange havde måske ikke regnet med, at Miami Dolphins ville gå hele vejen i divisionen efter Jets fantastiske start, men de fik divisionstitlen, og sæsonen efter deres 1-15 kommer de i slutspillet. Hvilken præstation!

I NFC havde jeg satset på, at New York Giants, Tampa Bay Buccaneers, Minnesota Vikings og Arizona Cardinals ville vinde deres divisioner, mens Dallas Cowboys og Carolina Panthers ville tilspille sig et wildcard. Dette gik dog slet ikke, som jeg havde regnet med. New York Giants vandt East, Panthers vandt South, Cardinals vandt West, mens Vikings tog sig af North foran Bears. De to wildcards gik til Philadelphia Eagles og Atlanta Falcons. To hold, jeg ikke havde regnet med ville holde fast helt til slut, men selvom jeg er overrasket, så er jeg også imponeret over de to hold, og jeg kan sagtens se dem i en Super Bowl.

Slutspillet kommer derfor til at se således ud:
 

AFC:

Wildcard-runden:

  • Baltimore Ravens (6.) @ Miami Dolphins (3.)
  • Indianapolis Colts (5.) @ San Diego Chargers (4.)
Divisions-runden:
 
  • Baltimore Ravens (6.) @ Tennesee Titans (1.)
  • Indianapolis Colts (5.)  @ Pittsburgh Steelers (2.)

Conference-finalen:

  •   Indianapolis Colts (5.) @ Tennesee Titans (1.)
     
NFC:

Wildcard-runden:
  • Philadelphia Eagles (6.) @ Minnesota Vikings (3.)
  • Atlanta Falcons (5.) @ Arizona Cardinals (4.)
Divisions-runden:
  • Philadelphia Eagles (6.)  @ New York Giants (1.)
  • Atlanta Falcons (5.) @ Carolina Panthers (2.)
Conference-finalen:
  • Carolina Panthers (2.) @ New York Giants (1.)
____________________________________________________________________________________________________

Som I kan se, har jeg Indianapolis Colts og New York Giants til at vinde hhv. AFC og NFC, og dermed tror jeg på, at det bliver en Manning Bowl i februar. Colts er utrolig skarpe lige nu med 9 sejre i træk, og selvom deres runninggame ikke er der, så kan Peyton Manning altså ikke stoppes lige for tiden. I de seneste ni sejre har han kastet 17 touchdowns og kun tre sølle interceptions. Hans gennemsnitslige passer rating for de ni kampe er 111.1. I den sidste kamp lavede han en uofficiel perfekt passer rating på 158.3. Jeg har talt den med i gennemsnittet, men den er uofficiel, da man skal have ti kasteforsøg for at få den registreret.

New York Giants har været skræmmende i stort set hele sæsonen. De har dog haft enkelte svipsere her til sidst, men de har hele tiden været sikre på en slutspilsplads, og da de skulle levere mod Panthers for at få deres 1. seed, så gjorde de det med en sejr. Deres løbeangreb er et af de bedste i ligaen, og det tager et stort pres fra Eli Manning, der ikke kommer ud i mange af de svære situationer. Deres forsvar er bare fortsat fra sidste sæsons slutspil, og det bliver spændende at se, om Giants kan holde deres defensive koordinator, Steve Spagnuolo.

Super Bowl XLIII:

  • Indianapolis Colts vs. New York Giants 34-30
Ja, resultatet siger vel det meste. Jeg tror på, at Peyton Manning vinder Manning Bowl. Deres angreb er så velsmurt lige for tiden, at de kan sætte point på tavlen mod hvem som helst lige for tiden. Deres forsvar er dog ikke helt godt nok til at holde Giants væk fra fadet, og det bliver derfor en smal sejr til Colts i en pointrig Super Bowl. Giants løbeangreb er super, og de vil formentlig score nogle point mod Colts lille defensive linje, som gang på gang vil blive løbet over af Giants offensiv linje.

Peyton Manning og hans offensiv får dog scoret så mange point, at de hiver sejren hjem i Super Bowl XLIII.

Hvad siger I til dette bud? Har I et, der er bedre, så kom med det! Kom med jeres kommentarer og beggrund, hvofor I tror, at jeg tager fejl eller har ret.
Læs også

Vi følger denne blog   Klik her for at følge med

Kommentarer(2) » Tilføj kommentar «
Skrevet af: Simon Stagis | 1. januar 2009

Tror på dine forudsigelser udentagen Eagels her i Wildcard-runden. Men ellers så har du sat fejl i kampene i Divisonel Play-off.

Hvis Ravens(6.) og Colts(5.) vinder deres kampe og skal op mod oversidderene Steelers og Titans. Men her skal du huske på at seedningerne favoriserer etteren hvilket betyder at Titans kommer til at møde det dårligst seedet hold hvilket i det her tilfælde vil være Ravens, som gør at Colts bliver sent mod Pittsburgh for en umådelig svær kamp.
Samme gælder i NFC. Seedningerne favoriserer, jo bedre seedet du er, jo dårligere modstander får du seedningsmæssigt.

Men udover det tror jeg også på Manning Bowl. Eller en fræk en som hedder: Atlanta Falcons-Indianapolis Colts?
Men lad os vende tilbage med et svar efter wildcardrunden.

Skrevet af: Mikkel Lasson | 2. januar 2009

Tak for påmindelsen. Jeg havde også selv tænkt på det i flere minutter, før jeg skrev dette, men det var åbenbart forkert alligevel. Det er dog rettet nu.

Og jeg er da glad for, at du næsten er enig med mig i, hvordan slutspillet vil ende.

 


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode