NB: Dette er ikke et typisk debat indlæg, men en hyldest til en af spillets fineste! Selvfølgelig ville jeg da gerne debattere jeres/mit syn på McNair, men jeg holder på mine holdninger - også om HoF!
Igår (4. juli red.) var det et år siden, at den tidligere NFL quarterback Steve McNair skudt og dræbt i downtown Tennessee. McNair blev som bekendt skudt to gange i hovedet og yderligere et par gange i kroppen. Efterfølgende begik hans morder - Sahel Kazemi - selvmord, ved at skyde sig selv.

Nu skal dette blog indlæg ikke handler om McNairs liv den aften, men minde den fantastiske person han var, og den fantastiske fodboldspiller han var.

McNair blev i 1995 draftet 3# overall af Houston Oilers, men mange tvivlede på han ville klare springet fra den lille skole Alcorn State til NFL og fordi han var for "stor", der gik yderligere to sæsoner før han blev starter for Oilers.
McNair er en af hovedgrundende til at Jeff Fisher har siddet som Head Coach i så mange år. For da Houston Oilers flyttede til Tennessee manglede Fisher en figur at samle sit franchise op omkring, en der var en rollemodel, en fighter og en leder, det blev så Steve McNair. McNair var en atypisk leder, sjældent den første på Baptisk Sports Park (Titans´ trænings område red.) og meget sjældent den sidst til at forlade området.
Men om søndagen - og mandage - var der ikke nogen spiller i NFL man hellere ville have på sit hold, han kæmpede som en gal og opgav aldrig en kamp før 4th quarter var løbet ud. Den amerikanske hær har efterfølgende udtalt; "The marines have a saying ´Pain is weakness leaving the body´ that really applies to Steve", hvilket rammer temmelig godt på noget han selv har sagt; "I needed to take that first hit. I didn´t want to go the whole preseason without taking that first hit. It felt good to go out and compete." McNair var en fighter som denne verden ikke har set siden, og der vil nok gå lang tid før der kommer en på fod med McNair. Men det var en del af hans identitet, og spillerstil at tage imod hits og løbe rundt i lommen og uden for lommen. Så mange eksperter regnede med en kort NFL karrierer pga. de mange hits, men manden spillede i 13 år! Han blev et ikon i Nashville og omegn, for uanset hvor hårdt han blev ramt ville man altid kunne se ham i huddlen for at kalde et spil.

Han var en faderfigur for rigtig mange, og blandt holdkammeraterne blev han kendt som far fordi han tog sine børn med til træning, i starten jokede de med det. Men sandheden er han blev "far" for mange af de unge, f.eks. Vince Young. Young var til hans camps, de nået aldrig at spille på hold sammen men alligevel kaldte Young McNair for "pops", en enkelt duel blev det til for de to. Da Vince Young blev drafted som 3# overall troede mange at Titans havde fået en ny McNair, bare hurtigere på fødderne. Man håbede at Young ville lave samme stil-ændring som McNair, som gik fra en scrambler til at pocketpasser, hvilket også kan ses i hans stats. Men inderst inde vidste alle godt at det ikke ville ske, for McNair var uerstattelig, både som quarterback og især som person, mentor og leder. For uanset hvor presset han var, så vidste han at det ikke hjalp at råbe og skrige af sine holdkammerater, så man hørte ham aldrig råbe af medspillerne - hverken defense eller offense. Samtidig har han ført Titans frem til deres hidtil eneste Super Bowl, nemlig XXXIV eller bedre kendt som "The Tackle" pga. af Rams linebacker Mike Jones, tackler Kevin Dyson en yard fra det udligende touchdown.

McNair var en af de mest respekterede spiller i NFL, og MANGE så op til quarterbacken med den atypiske spille stil. Hans holdkammerater sagde han kunne spille "back in the old days without a helmet". Man kan sige meget om Steve McNair, og endnu mere er blevet sagt om ham, men hans tilstedeværelse, hans stil og personlighed vil blive savnet de næste mange år, både i Tennessee, Baltimore og NFL verdenen. Han revolutionerede måden at spille quarterback, han tog hans hits uden brok eller klagesang, hvilke andre quarterbacks gør det nu?
McNair vil altid være savnet, men han kan ikke bringes tilbage så HVIL I FRED McNair - en speciel quarterback!

Sagt om McNair;
Gary Walker; " To rush this guy, you have to have four people getting up the field and caging him in,"
Hall of Fame QB, Warren Moon ; "Steve and I had a mutually respected friendship. He was one of the great warriors to ever put on a football uniform at any position. His competitiveness and toughness were unparalleled. He was always a gentlemen, and very giving off the field. One of the great people in our league was taken from us way to soon."
Peyton Manning; "Sharing the NFL MVP honor with him in 2003 was special because of what a great football player he was. I had the opportunity to play in a couple of Pro Bowls with him, and the time spent with him in Hawaii I'll never forget. I'll truly miss him.

Til sidst vil jeg lige runde hans Hall of Fame chancer. Da han døde gik snakken på om han skal i Hall og Fame, jeg syntes han skal. Han var stort set altid en top 5 quarterback i ligaen, han revolutionerede quaterback spillet, han var respekteret blandt ALLE i ligaen, så jeg syntes han skal i Hall of Fame på et tidspunkt. Hans stats er måske ikke elite, men stadig rigtig gode. Han har 4 pro bowls (2000,-03,-05,-06), 669 gange løb han bolden, og for 3.590 yards og 37 TDs. 4,544 passing attempts, 2,733 completions (60.1%), 31,304 yards, 174 touchdowns, 119 interceptions, 82.8 rating.

HVIL I FRED STEVE `AIR´ McNAIR, YOU WILL ALWAYS BE TWO-TONED BLUE!