Information
Nicolai Pedersen (Online)
23 år, fra Tilst
Favorit hold
Tennessee Titans
Vis blogindlæg
Mock Draft 28/4-16 - To runder
Bedømmelse: 
Af: Nicolai Pedersen | Lagt på: 28. april 2016  | Billeder:  0 | Visninger: 1.747 | Kommentarer: 0
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Så er det draftday! Dagen vi alle har set frem til. Her kommer mit bud på en to runders mock draft.

Første runde:

1. Los AngelesRams (f/ Tennessee Titans) (7-9) – Jared Goff, QB, California
Rams vælger den hjemlige favorit i Goff. Rams har et spændende hold og Goff giver dem, nok den bedste mulighed for at vinde nu. Hvis han kan vokse med holdet, kan han blive en kæmpe gevinst for Rams, der mangler noget de nye fans kan samle sig om.

2. Philadelphia Eagles (f/ Cleveland Browns) (7-9) – Carson Wentz, QB, North Dakota
Wentz bliver spændende at følge i NFL. En QB fra en stor skole i en lavere division. Jeg glæder mig til at følge Eagles i år, og se hvor meget anderledes Petersons angreb bliver i forhold til Chip Kellys. Wentz har en stor arm, god mobilitet og så er han præcis på de korte ruter.

3. San Diego Chargers (4-12) – DeForest Buckner, DL, Oregon
Der er snak om at Chargers er helt hooked på Ronnie Stanley. Ville jeg blive overrasket hvis han var valget? Egentlig ikke, men Chargers har godt nok mange penge investeret i deres OT’s. Måske næst’ år? Buckner er en fantastisk spiller på en utrolig usexet position, 5-techen. Han har selvfølgelig ting han skal arbejde med (pad level, f.eks.), men han har alle muligheder for at blive en dominerende spiller.

4. Dallas Cowboys (4-12) – Jalen Ramsey, DB, Florida State
Cowboys kan gå i et utal retninger med dette pick, men jeg tror de drafter Ramsey, og håber han bliver det Claiborne ikke blev. Ramsey og Byron Jones kan blive en utrolig spændende duo, vel nok ligaens mest atletiske cornerback tandem? Jeg vil stadig foretrække at se Ramsey som safety, men han er ikke meget dårligere som CB.

5. Jacksonville Jaguars (5-11) – Joey Bosa, DE, Ohio State
Ligesom Cowboys, kan Jaguars gå i mange retninger. Bosa giver Bradley en fantastisk spiller, som han kan flytte rundt på sin defensive linje. Bosa og Dante Fowler er ikke en dum duo at have, især ikke deres alder taget i betragtning. Angrebet ser der ud til at være styr på, nu skal Gus Bradley fokusere på forsvaret.

6. Baltimore Ravens (5-11) – Laremy Tunsil, OT, Ole Miss
Tunsil er, efter min mening, draftens bedste spiller. Hvis han sidder her, tror jeg Ravens’ telefoner kommer til at gløde. Vi ved Newsome er fan af BPA konceptet, og i dette tilfælde er det også, delvist, et need der bliver dækket. Kan man stole på Eugene Monroe holder sig skadesfri? Jeg ville ikke turde gøre det.

7. San Francisco 49ers (5-11) – Myles Jack, LB, UCLA
Anthony Davis forventer at få lov til at spille igen, og giver 49ers en af ligaens bedre RT’s (såfremt han ikke er alt for rusten). 49ers har mange mangler og Jack er BPA samtidig med at han dække et hul. Lemonier, Lynch og Harold er spændende edge-rushers, men Bowman kunne godt bruge en ny makker i midten.

8. Cleveland Browns (f/ Miami Dolphins via Philadelphia Eagles)(7-9) – Ronnie Stanley, OT, Notre Dame
Cleveland har sagt farvel til Schwartz, samtidig shopper man, eftersigende, Joe Thomas. Det er ikke fordi Robert Griffin III har en historik der siger han kan tage mange hits. Stanley er en spændende OT, der besidder mange kvaliteter der kan gøre ham til en elite OT. Men hans passion, eller mangel på samme, er eftersigende et rødt flag.

9. Tampa Bay Buccaneers (6-10) – Vernon Hargreaves III, CB, Florida
Buccaneers har et spændende angreb med Winston, Mike Evans, ASJ og Doug Martin. Forsvaret har et par nøglespillere i Lavonte David og Gerald McCoy. Men deres secondary halter. Verner har aldrig helt været den spiller man hentede i Tennessee og Brent Grimes er ikke nogen langvarig løsning. VHIII kan blive en afgørende spiller i NFL.

10. New York Giants (6-10) – Jack Conklin, OT, Michigan State
Jeg er ikke fan af at Giants går OT, men det giver mest mening. Giants skulle være ret hooked på Leonard Floyd, men den ved jeg ikke om jeg køber. I stedet får de Conklin, der kan starte som RT og måske senere hen som LT, hvis Ereck Flowers ikke udvikler sig som man håber. Conklin, tror jeg, ville være et godt fit i New York.

11. Chicago Bears (6-10) – Shaq Lawson, EDGE, Clemson
Lawsons største røde flag, hans skulder, blev clearet til et eftertjek for spillere skadet ved combinen. Han har en lidt sjov kropsbygning, meget kompakt på trods af sine 6’3. Bears har ikke nogen decieret passrush trussel, de har flere spillere der kan få 5-7 sacks på et år, men Lawson er en 10+ type spiller. Umiddelbart ikke et super fit, men Vic Fangio er en glimrende, og kreativ, DC.

12. New Orleans Saints (7-9) – Sheldon Rankins, DT, Louisville
Saints mangler passrush, og ingen giver mere passrush på indersiden end Rankins. En smule kortere end optimalt, men han vinder med leverage og hurtighed. Rankins har været i en konstant udvikling. Han smed sig selv på banen som et første rundevalg, der han fjernede al modstand til Senior Bow.

13. Miami Dolphins (f/ Philadelphia Eagles)(6-10) – Ezekiel Elliott, RB, Ohio State
Dolphins er vanvittigt tilfredse da Elliott falder til dem her. Elliott kunne være gået til Dallas, Cleveland, New York Giants og Chicago. Jeg tror der bliver tradet op for ham i draften. Dolphins lukker et stort hul, og får en farlig trekløver med Elliott, Jarvis Landry og Devante Parker.

14. Oakland Raiders (7-9) – Darron Lee, LB, Ohio State
Lee er tæt på BPA her og Raiders mangler hjælpe til deres forsvar. De har nogle spændende spillere, men udover Khalil Mack er det sparsomt med store profiler. Lee kan blive en kæmpe profil. Sjældent at en LB går i top 15, uden at være udpræget passrusher. Så god er Lee.

15. Tennessee Titans (f/ Los Angeles Rams) (3-13) – Taylor Decker, OT, Ohio State
Decker er et fantastisk fit for hvad jeg tror Titans vil med deres offense. HC Mularkey har sagt han vil være et smashmouth offense, og man tradede sig til Demarco Murray. Decker er en virkelig god runblocker og det er noget Titans savnet.

16. Detroit Lions (7-9) – Jarran Reed, DT, Alabama
Lidt et reach, men Detroit har ikke formået at lukke hullet efter Suh (bevares, ikke det nemmeste i verden). Reed er en stor runstopper, der lukke huller og åbner muligheder for sine holdkammerater. Lions håber nok Rankins falder til dem.

17. Atlanta Falcons (8-8) – A’Shawn Robinson, DT, Alabama
Atlanta har intet i midten af deres forsvar. Ra’Shede Hagemann er stadig ung og spændende, men han har ikke leveret endnu. Robinson fyldte 21 tidligere i år, og er altså en utrolig ung spiller. Han har spillet lidt NT og lidt 3-4 DE for Alabama, så jeg er overbevist om at Dan Quinn kan få meget sjov ud af Robinson.

18. Indianapolis Colts (8-8) – Leonard Floyd, LB, Georgia
Man releasede Bjoern Werner tidligere i år, og Robert Mathis er ikke Benjamin Button. Trent Cole er ikke meget yngre. Floyd har et uhyre spændende skill-set, men han er også utrolig tynd. Han har utrolig meget upside, men om han kan få udnytte, afhænger af hvor mange kilo han kan tilføje sin krop. God value, taget i betragtning af at Jaguars eftersigende skulle være vilde med ham.

19. Buffalo Bills (8-8) – Reggie Ragland, LB, Alabama
Rex Ryan mangler hjælp på indersiden, og Ragland er draftens bedste ”rene” MIKE. Han er stor, stærk og kraftfuld. Han rammer hårdt og virker til at være en bedre atlet, end han får kredit for. Han smed lidt kilo op til Combinen, og det har klart hjulpet.

20. New York Jets (10-6) – Paxton Lynch, QB, Memphis
Lynch er min favorit QB i årets draft. Jeg har sjældent set en mand på 6’7, se så velproportioneret ud som Lynch. Han bevæger sig rigtig godt og så har han en kanon arm (hans Pro Day bevidnede dette). Jets mangler en QB, og Lynch kan måske presse Fitzpatrick til at slække på sine kontrakt krav, og så finde en løsning med Jets.

21. Washington Redskins (9-7) – Vernon Butler, DL, Louisiana Tech
Butler er en utrolig spændende spiller, der har draget sammenligninger med Muhammad Wilkerson. Redskins mangler hjælp på den defensive linje, og Butler giver dem fleksibilitet. Han kan spille NT, men han er bedst som 3-tech. Lidt tidligt måske, men jeg er stor fan af hans evner og talent.

22. Houston Texans (9-7) – Josh Doctson, WR, TCU
Man gav Osweiler er en KÆMPE kontrakt, nu skal han have hjælp. Deres angreb består af DeAndre Hopkins og Lamar Miller. Jeg er stor fan af Jaelen Strong, men Doctson er et fantastisk talent. Lidt til den gamle side for en rookie, ellers tror jeg sagtens han kunne gå tidligere.

23. Minnesota Vikings (11-5) – Laquon Treadwell, WR, Ole Miss
Jeg tror Treadwell bliver en succes i NFL. Er han nogen burner? Nej, men han vinder på så mange andre fronter. Fænomenal blocker, gode hænder og god forståelse for at blive åben. Han kommer til at holde mange serier i live.

24. Cincinnati Bengals (12-4) – Corey Coleman, WR, Baylor
Jeg har min tvivl omkring Coleman. Primært det system han kommer fra, og så hans rimelig høje drop-procenter. Men han er en playmaker og Bengals har sagt farvel til både Sanu og Marvin Jones. AJ Green mangler hjælp modsat sig. Jeg tror Bengals ville foretrække både Treadwell og Doctson, men tager så den sidste første runde WR.

25. Pittsburgh Steelers (10-6) – William Jackson III, CB, Houston
Steelers får sig lidt af et steal her. Glimrende value. Jackson har et af de ”traits” som jeg virkelig værdsætter. Han er blevet bedre og bedre. Han har på intet tidspunkt i hans karriere ramt et plateau hvor han ikke har udviklet sig. Han er en stor CB der laver spil. Han fandt sig virkelig godt til rette som CB i år. Steelers mangler DB’s.

26. Seattle Seahawks (10-6) – Robert Nkemdiche, DT, Ole Miss
Så kommer den første headscratcher. Nkemdiche er en speciel person, og det kræver et specielt omklædningsrum at kunne håndtere ham. Det har Seattle, samtidig er Pete Carroll en fantastisk træner når det kommer til mandskabsbehandling. Nkemdiche er en top 5 spiller baseret på potentiale. The rich gets richer.

27- Green Bay Packers (10-6) – Andrew Billings, NT, Baylor
BJ Raji lagde støvlerne på hylden, lidt ud af det blå. Packers mangler nu en NT, og Billings ligner en kommende stjerne på NT positionen. Han er ikke stor (”kun” 311lbs), men han er bomstærk og en virkelig god atlet. Han er samtidig ikke låst til NT. Han kan spille 3-tech og giver Packers lidt fleksibilitet på linjen.

28. Kansas City Chiefs (11-5) – Will Fuller, WR, Notre Dame
Chiefs angreb er stadig ”meh”. Maclin ligner en gevinst, men det handler stadig om Jamaal Charles (der er ved at blive gammel). Will Fuller vil jeg sammenligne med Jarvis Landry, og jeg kan snildt se ham nå det niveau i anden/tredje sæson. Lidt et reach, men virkelig en spændende spiller!

New England Patritos (12-4) – Spalding Dual Action Pump Kit, Walmart (forfeited their pick…)
Patriots største need er en ny boldpumpe. Der går ikke i NFL, at spille med flade bolde. Derfor henter de Dual Action Pump Kit fra Walmart. En af de bedste pumper til at forlade Spaldings fabrikker i nyere tid, og så er det et steal til prisen ($12.99).

29. Arizona Cardinals (13-3) – Ryan Kelly, C, Alabama
Draftens bedste interior OL. Jeg er personligt stor fan af Lyle Sendlein, men han skal/kan opgraderes. Kelly giver Cardinals en glimrende center, der kan styre deres OL det næste årti. Solid spiller i alle spillets facetter. Burde samtidig forlænge Carson Palmers karriere (i kraft af færre hits).

30. Carolina Panthers (15-1) – Eli Apple, CB, Ohio State
Eli Apple har haft problemer med blodet, men da der kom styr på det, var han en solid spiller for Ohio State. Han er en lang cornerback med masser af potentiale. Han er stadig ved at finde sig til rette som CB og finde ud af hvor god han egentlig er. Cornerback er kæmpe need for Panthers også selvom de havde haft Norman.

31. Denver Broncos (12-4) – Cody Whitehair, OL, Kansas State

Denver hader livet i øjeblikket. De har ikke noget der minder om en QB (Buttfumble Sanchez er ikke en QB…). De har spændende receivere og en runningback der passer deres system til UG. De reacher derfor og vælge Whitehair. En spiller jeg ikke ser som en 1. runde spiller, men han hvis han skal gå i første runde, så er Broncos det bedste bud og det suverænt bedste fit for ham.

2. Runde

32. Cleveland Browns – Hunter Henry, TE, Arkansas
Da Hue Jackson var hos Bengals var han glad for TE’s. Henry er bygget i samme stil som Tyler Eifert, og deres skill-set meget ens. Browns har haft fine præstationer fra deres TE’s, men nu får de en reel sikkerhedsventil.

33. Tennessee Titans – Mackensie Alexander, CB, Clemson
Alexander har lidt boom-bust faktor over sig. Titans mangler desperat hjælp i det bagerste geled. LeBeau kalder nu spillene på forsvaret, så forvent mere man-coverage, hvor Alexander skinner.

34. Dallas Cowboys – Kevin Dodd, DE, Clemson
Cowboys er jublende lykkelige for at Dodd stadig være ledig. Dodd har et år som starter, men her var han en dominerende force. Hans bedste football er, uden tvivl, foran ham. Han giver Cowboys mange muligheder.

35. San Diego Chargers – Karl Joseph, S, West Virginia
Man sagde farvel til Eric Weedle og gik med Buckner over Ramsey. Joseph har nogle ting han skal arbejde med (det har alle rookies), og så bliver det spændende om hans, relativt, lille krop kan klare tæskene i NFL. Han skåner i hvert fald ikke sig selv.

36. Baltimore Ravens – Artie Burns, CB, Miami
Burns har masser af potentiale. Atlet i verdensklasse; lange arme og det rigtige mindset. Han havde en god Pro Day i et elendigt vejr. Han ligner en fremtidig All-Pro når han spiller, men han har sine blundere og skal bruge en tilvænningsperiode. God value her. 

37. San Francisco 49ers – Austin Johnson, NT, Penn State

Johnson har set sin stock stige støt, og jeg har set flere nævner ham som et potentielt første runde valg. 49ers har spændende Arik Armstead på linjen, men ellers ser det skidt ud. Johnson har et utrolig spændende skill-set som NT.

38. Jacksonville Jaguars – Noah Spence, DE, Eastern Kentucky
Jaguars dobler op på passrushere. Spence er et fantastisk talent, med en broget fortid. Han har holdt sin sti ren siden han blev smidt ud af Ohio State. Han dominerede til Senior Bowl. Ud fra potentialet, er han klar BPA.

39. Tampa Bay Buccaneers – Keanu Neal, S, Florida
Mere secondary! Buccaneers vil gøre en svaghed til en styrk. Neal er en af de her spillere, der meget vel kan gå i bunden af første runde. Han er en hardhitter, med fine evner i opdækningen. Han har spillet i et virkelig godt secondary, nu får han mere ansvar.

40. New York Giants – Jonathan Bullard, DL, Florida
Hvad kan Bullard ikke spille? Alle pladserne på den defensive linje er muligheder i bestemte pakker. Han er utrolig eksplosiv (fænomenalt første skridt) og en god motor. Base-end modsat Vernon kunne blive interessant. Indvendigt sammen med Harrison? Flere gode muligheder!

41. Chicago Bears – Vonn Bell, S, Ohio State
Bears har mange needs og deres secondary er et af dem. Man har forsøgt med mange forskellige safeties, ingen af dem har været svaret. Antrel Rolle missede halvdelen af sæsonen, men lignede inden da et ”ok” bud på en starter. Bell er en fantastisk cover safety der samtidig tilbyder stabilitet.

42. Miami Dolphins – Jason Spriggs, OT, Indiana
Jeg syntes Spriggs er en spændende spiller. Konverteret TE, så vi ved han er atletisk og kan flytte fødderne. Han overraskende stærk, men han er ikke ond. Han er mere end finesse spiller end en mauler. Fantastisk udviklingspotentiale.

43. Tennessee Titans (f/ Philadelphia Eagles via Los Angeles Rams) – Kenny Clark, NT, UCLA
Clark er NT og kun NT. Han er ikke super mobil, og skal ikke ud på siden. Han er bomstærk og svær at flytte. Titans mangler en NT, som vi ved LeBeau virkelig gerne vil ha’ i hans forsvar. Titans kan gå i mange retninger.

44. Oakland Raiders – Chris Jones, DT, Mississippi State
En spiller med masser af upsides. Raiders kommer nok til at overveje Nkemdiche ved #14, så hvorfor ikke Jones her? Ikke helt så meget upside, men heller ikke helt så meget risiko involveret. Jones kan blive en force grundet sin størrelse og atletiske evner.

45. Tennessee Titans (f/ Los Angeles Rams) – Sterling Shepard, WR, Oklahoma
Titans kan, igen, gå i mange retninger. Austin Hooper er et tiltalende valg, men i sidste ende går jeg med Shepard. En spiller med gode hænder og glimrende ruter. Kendall Wright går ind i sit i sidste år af hans kontrakt, og det er uvist om man vil forlænge med ham.

46. Detroit Lions – Shon Coleman, OT, Auburn
Udover at være en helt igennem fantastisk historie, så er Coleman også et spændende talent. Måske lidt tidligt, men Lions har stadig mangler på deres OT pladser. Coleman kan være en starter på RT fra dag 1, og med tiden flytte til LT.

47. New Orleans Saints – Emmanuel Ogbah, EDGE, Oklahoma State
Jeg er ikke helt så høj på Ogbah som mange andre, men det her er glimrende værdi. Saints forsvar har brug for hjælp. Rankins og Ogbah skal nok give deres passrush et markant løft.

48. Indianapolis Colts – Germain Ifedi, OL, Texas A&M
Ifedi spiller OT fra A&M, men jeg tror han vil være bedst invendigt. Han er stor, bred og tung. Han har ikke fødderne til at kunne spille LT i NFL. Han har et stort udviklingspotentiale, både som OG men også som RT. God værdi her.

49. Buffalo Bills – Su’a Cravens, LB/S, USC
Måske et overraskende valg. I 2014 valgte Rex Ryans Jets Calvin Pryor over HaHa Clinton-Dix. Bills har allerede Aaron Williams (konverteret CB), så Cravens kan blive den hardhitter in-the-box safety, som Rex Ryan kan lide.

50. Atlanta Falcons – Shillique Calhoun, EDGE, Michigan State
Falcons mangler passrush. De mangler i det hele taget hjælp til deres linebackere. Calhoun kommer til at spille modsat Beasley. Han vil ikke tilføre så meget passrush som Beasley, men han vil hjælpe som runstopper.

51. New York Jets – Le’Raven Clark, OT, Texas Tech
Jets fik, forhåbentligt, løst deres QB problemer i første runde, nu skal de beskytte deres aktiv. Clark er svær at finde ud af grundet Texas Techs system. Men han har, fysisk, så meget der taler for ham. Hos Jets får han tiden til at modne.

52. Houston Texans – Nick Martin, OC, Notre Dame
Jeg havde oprindeligt givet Texans Ryan Kelly i første runde, men gik i sidste ende med Doctson. Martin har været god for Notre Dame, både som guard og center. Texans sagde farvel til Ben Jones, og lukker hurtigt hullet efter ham med Martin.

53. Washington Redskins – Darian Thompson, S, Boise State
Thompson er mere end blot en INT-maskine (19 i karrieren), han er også en ganske solid spiller imod løbet. Jeg forventede at se en ”blød” spiller, men jeg så en spiller der fyldte huller hurtigt og kom med 100 km/t. En virkelig solid spiller, som jeg tror Redskins kommer til at nyde godt af i mange år.

54. Minnesota Vikings – Joshua Perry, LB, Ohio State
Jeg overvejede endnu en receiver her, men går i sidste ende med Perry, da Zimmer er en defensiv coach. Perry er lidt overset, fordi han ikke er flashy (som så mange andre Ohio State forsvarsspillere), men han er bundsolid og en spiller der kommer til at spille i NFL i mange år.

55. Cincinnati Bengals – Hassan Ridgeway, DT, Texas
Brandon Thompson er ikke helt blevet det man håbede på og Domata Peko er ved at nå til endestationen. Ridgeway var god i 2014, men døjede med en rygskade i sommere ’15 og det kostede på banen, men han var en force imod Oklahoma. Utrolig meget talent.

56. Seattle Seahawks – Kamalei Correa, EDGE, Boise State
Correa er en spændende spiller der flere gange har flashet. Jeg kunne se ham tage Bruce Irvins plads fra dag 1. 4-3 SLB der rykker til DE på åbenlyse kaste downs. Han mangler den sidste power, før jeg tror han kan blive en frygtet passrusher i NFL.

57. Green Bay Packers – Jihad Ward, DE, Illinois
Ward har virkelig kunnet se sin stock stige den seneste uge. Startede som WR, men så blev han bare større og større. Nu er han 300lbs og en af draftens mest atletiske spillere. Billings og Ward kan blive hjørnesten for Packers fremadrettet.

58. Pittsburgh Steelers – Michael Thomas, WR, Ohio State
Hvad er status på Martavis Bryant? Kan man stole på ham eller er han Josh Gordon 2.0? Thomas giver god værdi her. Han bliver næppe en 1’er receiver, men mindre kan gøre det. Thomas er stor og har gode hænder. Jeg tror på en lang karriere som 2’er receiver i NFL.

59. Kansas City Chiefs – Joshua Garnett, OG, Stanford
Garnett er min personlige favorit guard i årets draft. En kraftfuld runblocker, der fjerner folk. Samtidig er han ikke svag som passprotector, men det er i løbespillet at han excellere. Jamaal Charles er en glad mand.

60. New England Patriots – Derrick Henry, RB, Alabama
Jeg er ikke fan af Henry og jeg tror Kenenth Dixon er et bedre fit. Men det ville være virkelig Patriots-agtigt, at nappe Henry og vise ”os andre” at de ved bedre, og så se Henry bliver Pro-Bowler. Stor kraftfuld downhill runningback.

61. New England Patriots (f/ Arizona Cardinals) – Adolphus Washington, DL, Ohio State
Da man releasede Dominique Easley blev DL et need. Washington er en spiller der momentvis har vist sit talent og generelt spillet på et højt niveau. Han kunne blive sjov at følge som UT ved siden af Malcom Brown.

62. Carolina Panthers – Devontae Booker, RB, Utah
Rygterne går på at Panthers er vilde efter Su’a Cravens. Ham får de ikke her. Jeg tror ikke der findes en større Fozzy Whittaker fan i Danmark, end mig. Men Panthers og Jonathan Stewart har brug for god støtte. Booker har været fantastisk de sidste to sæsoner for Utah.

63. Denver Broncos – TJ Green, S, Clemson
Green var en af de spillere der spillede op til niveau for Clemson i 2015. Han spillede med Jayron Kearse som sin makker, og alene for det, skal han have ekstra point. Han var en god leder og manden der holdt det hele sammen i den bagerste kæde. Jeg kunne godt se ham starte ved siden af TJ Ward som rookie.

Læs også

Vi følger denne blog   Klik her for at følge med

Kommentarer(0) » Tilføj kommentar «
Endnu ingen kommentarer til dette blogindlæg