Information
Nicolai Pedersen (Online)
23 år, fra Tilst
Favorit hold
Tennessee Titans
Vis blogindlæg
Nicolais personlige favoritter - top 20
Bedømmelse: 
Af: Nicolai Pedersen | Lagt på: 18. april 2016  | Billeder:  0 | Visninger: 1.499 | Kommentarer: 0
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Jeg har hvert år nogle personlige favoritter i draften. Ikke de spillere jeg nødvendigvis rangerer højest, men de spiller jeg syntes er utrolig interessante. Jeg nævnte bl.a. i 2013, at Le’Veon Bell var min personlige favorit RB, men jeg rangerede ham stadig som den femte bedste i mine rankings. Det her er spillere som jeg, af den ene eller anden grund, har en fidus til. Primært ”tidlige” picks, og ikke så mange sleepers. De kommer senere. Denne liste er ikke i nogen bestemt rækkefølge!

Laremy Tunsil, OT, Ole Miss
Efter min mening den bedste spiller i draften. Han måler godt nok ”kun” 6’5 i højden, men det er en bagatel. Tunsil er utrolig godt skruet sammen og billederne fra hans Pro Day minder én om Bruce Campbell. Han er ikke svag, på nogen måde, men på nuværende tidspunkt er han mere en finesse tackle, end en mauler eller drive-blocker. Fantastisk spiller, som jeg, blindt, ville stole på som blindside tackle.

Jalen Ramsey, DB, Florida State
Ramsey kan spille alt i et secondary. Boundary, nickel og safety. Ramsey er en fantastisk atlet. Han startede sin karriere som cornerback for FSU inden han flyttede til safety og så tilbage som cornerback. Han kan spille begge dele, men det er som safety at jeg ser ham eje NFL. Han er ikke fleksibel nok i sine hofter til at kunne følge med de hurtigste receivere i NFL (Antonio Brown og lign.), som vil kunne sætte ham ved linjen. Han skal have lov til at være press-corner hvis han skal ud på ”øen”.

DeForest Buckner, DL, Oregon
Jeg sagde sidste år, at Arik Armstead ikke var den bedste DL for Oregon. Det var Buckner. Jeg har set flere der gerne vil sammenligne Joey Bosa med JJ Watt, Buckner, IMO, et bedre bud. Buckner er bygget som en klassisk 3-4 DE, men han er på ingen måde scheme limited. Jeg ville ikke tøve med at bruge ham som 4-3 DE eller 4-3 UT. Der findes bare ikke mange af hans slags. Overraskende atletisk og adræt for en mand på hans størrelse.

Myles Jack, LB, UCLA
Efter min mening har denne draft en klar top 4, ovenstående og så Jack. Jack døjer med en korsbåndsskade, og hans genoptræning går eftersigende, ikke helt efter planen (det kommer lidt an på hvem man spørger). Jack kom for alvor ind på den store scene, da han leverede pragtpræstationer som RB for UCLA. Hans fremtid ligger dog som LB. En utrolig atletisk og klog spiller. Fantastisk spiller sideline-to-sideline. 3 down linebacker, der giver sin DC muligheden for at blive utrolig kreativ.

William Jackson III, CB, Houston
Jackson har taget en anderledes vej til hvor han er i dag. De fleste, i college, bliver flyttet fra CB til S. Jackson tog den fra S til CB, og gjorde det med bravur. Han har god størrelse og fantastisk fart. Jeg har stadig Vernon Hargreaves over Jackson, men det er ikke med meget. Jacksons største problem er hans manglende fysik. Han har god størrelse, men han spiller ikke ”stærk” og vil egentlig gerne undgå kontakt, uden at det er Asante Samuel slemt.

Jonathan Bullard, DL, Florida
Bullard har det, som jeg værdsætter allermest hos en DL. En fuldstændig fantastisk første skridt. Jeg har flere fange set ham, tage sig selv ud af at spil, fordi han var for langt fremme til at kunne skifte retning imod boldholderen. Jeg ville ikke tøve med at vælge Bullard i top 25 af draften. Men hvad spiller han? Er han en 3-4 DE, 4-3 base-end eller en 4-3 UT som Aaron Donald?

Mackensie Alexander, CB, Clemson
Smid Alexander på en ø med en hver receiver i college, og han vil vinde størstedelen af de matchups. I man-coverage er han fænomenal. Han er fantastisk mentalt og passioneret og så er han en af de absolut bedste trash-talkers. Han har ikke tilladt et TD i sin college tid og mindre end 30% af boldene kastede i hans retning, blev grebet. Han er ikke særlig stor, kun 5’10, men spiller meget større og meget mere fysisk. Jeg ville ikke være overrasket, hvis Alexander om fem er år, er den cornerback fra denne draftklasse, der står stærkest.

Tyler Boyd, WR, Pittsburgh
Bliver Boyd en fantastisk første receiver? Næppe, men han kan blive utrolig træls at spiller imod. Jeg havde Keenan Allen som min top receiver i hans årgang, simpelthen, fordi han havde de suverænt bedste hænder. Boyd har, i min optik, de bedste hænder i denne draft (i stor konkurrence med Josh Doctson). Han kan løbe alle ruter, griber stort set alt kastet i hans retning og så er han klog. Han flytter kæderne. Han slog Larry Fitzgeralds rekorder hos Pitt, så lidt kan han.

Laquon Treadwell, WR, Ole Miss
Det jeg elsker allermest ved Treadwell, er hans fysik. Jeg mindes ikke at have set en WR i college, blocker på samme måde som Treadwell. Han fjerner DB’s og ydmyger dem. Han er ikke en burner, hans 4.63 40-yard tid til sin Pro Day var ikke prangende. Han løber fine ruter og har gode, stærke, hænder. Men det er som ”kædeflytter” han skal tjene sine penge. Hans manglende fart, og hans brækkede ben, gør at han kan falde ”langt” på draft day.

Paul Perkins, RB, UCLA
Jeg skal ikke kunne sige, om det er håret ud af hjelmen, #24 og den let hjulbenede løbestil, men Perkins minder mig lidt om Marshawn Lynch. There, I said it! Perkins er en hårdtarbejdende runningback, der flytter folk. Hans vision og fødder, gør ham til et mareridt. Kombiner det, med hans mentalitet, har man en komplet runningback. Han er ikke scheme-limited, grundet de egenskaber. Perkins er en fantastisk underholdende runningback at se. Virkelig en fornøjelsen.

Robert Nkemdiche, DL, Ole Miss
Nkemdiche kan blive en All-Pro spiller, hvis han selv vil. Han har været op og ned, men når han vil dominerer, så er der ingen der kan stoppe ham. Se ham imod Alabama, og du ser hvad han er i stand til. Nkemdiche er ualmindelig godt bygget, og en fantastisk atlet. Kan han holde sin bror lidt på afstand, så burde problemerne uden for banen forsvinde. Nkemdiche i 2. runde ville være fantastisk value.

Vernon Butler, DT, Louisiana Tech
En rigtig bamse. Butler er, endnu en af de her utrolig scheme versatile D-line i årets draft. Nogen ser ham som en 3-4 NT, andre 3-4 DE men de fleste ser ham som 4-3 DT. Han er en fantastisk atlet, der selv kan komme ind til quarterbacken, men også suge to OL til sig, og holde sine LB’s frie. Upside i kraft af at han ikke er super godt skolet, lidt a la Mohammad Wilkerson. En spændende spiller, der appellere til mange hold, og kan blive en succes mange steder.

Austin Johnson, DT, Penn State
Draften er ikke vildt dyb på rene nose tackles, Jarran Reed er den eneste første runde NT. Jeg ved ikke hvor solgt, jeg er på Andrew Billings som rendyrket NT. Johnson kan blive draftet højere end han egentlig burde, grundet hans evner som NT. Han er ikke en Dontari Poe NT der fylder ualmindelig meget, hans 314lbs gør ham til en ”ok”-størrelse NT. Han er tung og utrolig svær at flytte. Ikke en spiller, der trækker meget opmærksomhed, men hans holdkammerater vil elske ham.

Noah Spence, EDGE, Eastern Kentucky
Jeg har tidligere udtrykt mig kritisk om Spence, og det vil jeg stadig. Men han er stadig en af mine favoritter i årets draft. Ville jeg tage ham i første runde, med hans bagage? Nej. Spence har spillet med hånden i jorden i college, men vil nok komme til at spille stående i NFL. Han har ikke den ønsket længde, men han er eksplosiv, har en fantastisk motor og god fart. Han er stadig relativt rå, og der er masser af udviklingspotentiale i den unge passrusher.

Darron Lee, LB, Ohio State
Jeg fik en del svinere, da jeg åbent sagde, at jeg mente Lee var grunden til at Ohio State vandt mesterskabet efter 2014 sæsonen. Han var, efter min mening, alfa omega for det forsvar. Hvad han mangler i størrelse, gør han op for med fart og fantastisk instinkter. Han er en konverteret CB, og det kan man godt se. Hvor meget større kan han blive? Er 240lbs maks. for ham?

Su’a Cravens, LB/S, USC
Cravens har alle dage været en af mine favoritter. Jeg er udtalt fan af hans skill-set, et skill-set der ikke er mange af, men dem der er, er alle nogle personlige favoritter (Deone Bucannon og Shaq Thompson havde jeg højere end de fleste). Han er atletisk, og kan dække TE’s og RB’s uden problemer, samtidig med at han kan takle dem. Playmaker, der laver spil i backfielden og i coverage. Jeg er utrolig spændt på, hvad man som DC, finder ud af med Cravens.

Joe Schobert, LB, Wisconsin
Jeg så Schobert mod Alabama tilbage i august, og har været fan lige siden. Ikke nogen særlig atletisk spiller, men en spiller med fantastisk hustle. Han giver aldrig op på et spil, og det springer i øjnene. Han er ikke særlig stor, 6’1 og 244lbs. Han kan dække op (Dave Aranda kræver utrolig meget af sine LB’s) og komme efter QB’en. Jeg ser ham som edgerusher eller 4-3 SLB.

Artie Burns, CB, Miami
Artie Burns er en gudsbenådet atlet, der langsomt begynder at forstå positione, cornerback. Han er gradvist blevet bedre og bedre, og hvis vi følger den spiral, så tror jeg talentet rækker til at han blive en af de bedste DB’s i denne draftklasse. Han er stor, hurtig og har lange arme. Han skal, som sagt, stadig lære at spille CB. Når han lærer at kombinerer atletisk formåen med NFL-teknik, kan han blive en fænomenal cornerback i NFL.

Sean Davis, S, Maryland
Davis’ combine imponerede mig. Jeg havde ikke forventet en 4.46 40-yard tid, men det gør mig ikke en mindre fan. Jeg har længe holdt øje med Maryland, og så er det nemt at spotte Davis. Tre år som safety, og et enkelt miserabelt år som cornerback. Han var ikke god i år, men han spillede ude af position. En fysisk spiller med atletiske evner og god størrelse. Men han skal holde sig til at spille safety i NFL.

Karl Joseph, S, West Virginia
Jeg har fuldt Joseph siden, at han som freshman slog Marquise Goodwin bevidstløs. Han er ikke særlig stor og han er flere gange blevet sammenlignet med Bob Sanders, grundet sin lille statur og fantastiske power. Der er ikke en DB (eller spiller, for den sags skyld) i draften, der rammer ligeså hårdt som Joseph. Leder og konkurrencemenneske ud over det sædvanlige. Hvor meget bidrager han med som cover-safety? Hvor meget hæmmer hans knæskade ham?

Læs også

Vi følger denne blog   Klik her for at følge med

Kommentarer(0) » Tilføj kommentar «
Endnu ingen kommentarer til dette blogindlæg