Information
Newton Heath (26-09-2009 )
20 år, fra København S
Favorit hold
Pittsburgh Steelers

Kasper Nielsen, 16 år.
Ja, hvem sidder i virkeligheden bag skærmen her. Jeg bor til dagligt i København, hvor jeg er vokset op. Dog er jeg ofte i Jylland, hvor godt 3/4 af familien lever. En dag i mit liv går typisk med at hænge ud med vennerne, og kæresten. Ellers skal der selvfølgelig også bruges masser af tid på lektierne, som efterhånden ophober sig kraftigt. Jeg vil helst ikke af med oplysninger om skole, og meget personlige oplysninger, så i må nøjes med navn og alder. I skal dog ikke snydes for mere om mig.

Pittsburgh Steelers
Jeg begyndte at interessere mig for amerikansk fodbold, og primært NFL for godt to år siden, og favoritholdet har altid været Pittsburgh Steelers. Interessen opstod ved en tur til Amerika, og da jeg med hele min familie var i Pittsburgh, og oplevede en kamp var jeg solgt. Både til byen, og til klubben. Selvom det til tider er ufattelig koldt, er det en by der bød på flere gode oplevelser. Dog med turen til Heinz Field som største oplevelse. Det var endda et lokalopgør, da de mødte Cleveland Browns. Siden da har jeg holdt entusiastisk med Steelers, og det bliver en fornøjelse at følge dem i endnu et Super Bowl, når det går løs mod Arizona. Jeg lægger især vægt på god defensiv fodbold, og det giver kroppen et form for kick, når en Steelers-mand sender et hit ind på en modstander. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg begyndte at råbe at stolthed da Ryan Clark ødelagde Ravens' runningback den anden dag, selvom det ikke er noget jeg burde være stolt over. Det så virkelig grumt ud. Steelers er uden tvivl førsteproriteten, men også Philadelphia Eagles har jeg stor sympati for, og jeg drømte indtil for ikke så længe siden om at Super Bowl mellem Steelers og Eagles. Men når ikke Eagles kunne, gør Steelers det bare.

Fodbold
Fodbold, fodbold og fodbold. Amerikansk fodbold er kun nummer to i min bog, og det er selvfølgelig almindelig fodbold, eller soccer, som kommer i første række. Holdet er Manchester United, og det kan der ikke laves om. Jeg er nemlig født ind i en familie med fans af denne vidunderlige klub, og med tiden fandt jeg også personligt kærligheden for verdens bedste fodboldklub. Derudover har jeg også sympati for det franske hold Stade Rennais, samt Villarreal fra Spanien. Dansk fodbold følger jeg ikke så meget med i, og det eneste hold jeg gider at se er underligt nok Esbjerg. Det vil mange folk nok undre sig over, når nu jeg er fra København, men sådan er det, og sådan vil det altid være. I stedet for at vælge side i den evige kamp med Brøndby og FCK, har jeg valgt at følge esbjergenserne. De levere altid offensiv fodbold med stil, og der bliver ikke lagt så meget vægt på det defensive. Det har dog også kostet i år. Men som altid skal de nok klare sig.

Håndbold
Jeg har også altid fulgt med i denne sport. Det er mest herrehåndbold som jeg finder spændende, og det bedste er uden tvivl at se landsholdet spille. Det er simpelthen utroligt hvad de drenge kan præstere, og med vanvittige sejre, over Serbien, Rusland og Island et par gange, har de virkelig opnået meget. Selvom jeg tvivler på at VM guldet bliver hentet hjem, så håber og tror jeg på en mulig plads i semifinalerne. Nu må vi se hvad det bliver til.   




Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode