Billede: http://nfl.si.com/

Ryan kan overgå Flaccos kontrakt

tirsdag d. 5. marts 2013 20:27 , af Christian Andersen
I går blev Joe Flacco officielt den bedst betalte spiller i NFLs historie med sin underskrift på en 6-årig kontrakt til en værdi af $120,6 millioner. Den titel er nu muligvis allerede i fare.

Ikke længe nåede Joe Flacco at nyde sit stempel som NFLs dyreste spiller, før rygter allerede begynder at gå på, at en forlængelse af Falcons quarterback Matt Ryans kontrakt, vil komme til at overgå Flaccos. Joel Corry, som er en tidligere sports agent, spår således, at Matt Ryan ville kunne score en 6-årig kontrakt i størrelsesorden af $126 millioner - $138 millioner.

Med gårsdagens underskrift lyder Joe Flaccos gennemsnitlige årsløn på $20,1 millioner, hvilket Joel Corry mener, at Matt Ryan vil kunne overgå med $21-23 millioner om året, selvom Joe Flacco er den eneste af de to spillere med en Super Bowl ring. Derudover bærer Joe Flacco også rundt på den bedste postseason record med 9-4 mod Matt Ryans 1-4, men alligevel kan Matt Ryan muligvis se frem til en endnu større kontrakt.

Matt Ryan har et år tilbage af hans rookie kontrakt, som han underskrev i 2008. Dengang skrev han under på en 6-årig kontrakt til en værdi af $72 millioner, hvoraf $34.75 millioner var garanteret. Næste gang kan det tal meget vel lyde på op imod garanteret $65 millioner, hvor Joe Flacco i denne omgang må ”nøjes” med $60 millioner, hvis man skal tro Joel Corrys forudsigelser.

Indtil i går, hvor Joe Flacco underskrev den dyreste kontrakt i NFLs historie, var det ellers Drew Brees, som sad inde med den dyreste kontrakt. Nu tyder det altså på, at Matt Ryan bliver den næste i rækken. Om dette er en ny trend, hvor NFLs quarterbacks kommer til at sætte den nye lønmæssige rekord efter den anden finder vi muligvis snart ud af. Foruden Matt Ryan, så står Green Bay Packers quarterback, Aaron Rodgers, ligeledes i samme situation. Han går også ind i sit sidste år af hans nuværende kontrakt, og den tidligere Super Bowl MVP kan også se frem til en betragtelig lønforhøjelse.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.ajc.com, læst 550 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af Martin_Juul
Ser desværre kun Ryan som en Regular season Qb. Det han har leveret i PO har sgu ikke været kønt.


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode