Billede: zimbio.com
|
Lovlig forhandling før free agency
Det har foregået længe, men nu har NFL lovliggjort forhandlinger før den officielle start på ligaens free agency-periode.
|
Der skal være styr på mange detaljer, når en NFL-kontrakt skal udfærdiges, og derfor har det også til tider været lidt komisk, når en spiller har skrevet under på en kontakt minuttet efter, det blev lovligt. NFL har op til denne sæson justeret reglerne omkring free agency, så forhandlinger bliver lovlige.
Mere præcist har spillernes agenter nu tre dage til lovligt at forhandle kontrakter med diverse hold, før deres klienter officielt har lov til at sætte deres underskrift på den færdige version af kontrakten.
I år må spillerne først skrive under på deres kontrakter den 12. marts, og agenterne må altså derfor forhandle kontrakter fra den niende marts.
"Jeg tror, det er med til at kunne give en bedre ide af markedet for den enkelte spiller, når man har tid til at snakke med agenterne, før der skal skrives under," siger Vikings general manager, Rick Spielman.
Holdene og agenterne har altså noget ekstre tid til at forberede kontrakterne, men spillerne må stadig ikke have kontakt til holdene, og de må heller ikke komme til work outs og interviews hos de hold, de måtte være interesserede i at skifte til.
Både spillere, agenter og holdene er spændte på, hvordan det kommer til at ændre free agency.
"Det er lidt sjovt, for det er jo første gang, vi skal igennem det på denne måde. Nu behøver man ikke længere lave en millionaftale på en time," siger Rick Spielman.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu
|
|