Billede: www.nfl.com

49ers sejr efter utroligt drama

mandag d. 21. januar 2013 00:13 , af Lars Aanæs
Der var drama til sidste minut, da Atlanta Falcons på hjemmebane skulle forsøge at spille sig i Super Bowl med en sejr over San Francisco 49ers.
San Francisco 49ers tabte sidste år i NFC finalen imod de senere Super Bowl mestre New York Giants. I år skulle de imod Atlanta Falcons på udebane.
 
Matt Ryan og Falcons lagde ud som lyn og torden, og førte hele 17-0 i starten af anden quarter. Det var efter en fantastisk indsats af Julio Jones, som stod for de to touchdowns, og hurtigt var ovre 100 yards.
 
San Francisco 49ers fik dog reduceret i første halvleg, og efter et touchdown af Lamichael James og et af storspillende Vernon Davis var stillingen 14-17, inden Tony Gonzalez igen bragte Falcons foran med 10, til en 24-14 føring til hjemmeholdet.
 
I anden halvleg blev der ikke scoret så mange points, og det primært grundet turnovers. Matt Ryan leverede en interception, da hans receiver Roddy White faldt, ligesom han også fumblede bolden en gang. San Francisco 49ers bidrog også med en turnover, da Michael Crabtree fumblede bolden nede på Falcons et yard linie.
 
Det lykkedes dog Frank Gore i trejde quarter at bringe Falcons forspring ned til tre, da han løb et touchdown ind. Og da han i fjerde quarter igen fik et touchdown af 49ers i front 28-24.
 
Matt Ryan leverede et afgørende drive i sidste uge mod Seattle Seahawks for at vinde kampen. Han havde også muligheden mod 49ers, da han med godt og vel fem minutter tilbage af opgøret, fik bolden. Han førte også Falcons langt ned af banen, men på 49ers' 13 yard linie manglede man fem yards før man fik en ny første down. På fjerde down gik Matt Ryan efter Roddy White, men bolden blev slået ned i jorden.
 
Dermed overtog 49ers bolden, og selvom Falcons fik bolden igen med seks sekunder, så formåede man ikke at true 49ers, som i stedet kunne tage en flot 28-24 sejr i Atlanta, og er klar til at møde enten Baltimore Ravens eller New England Patriots i Super Bowl.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 1.233 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af 96Cubicinches
 Yeeeeeeehaaaaa...........
Skrevet af Carsten Nilsson
 
Skrevet af danish49ersfan
Men respekt til Falcons' Defence. De var gode til at beskytte Ryan (eller omvendt: Vi var ikke gode nok til at nå ind til ham) særligt i 1. halvleg.

Det var samtidigt skidt, at vi ikke fik omsat Falcons' to turnovers til point. Et brændt field goal og en fumble få yards fra end zone er bare ikke godt nok. Turnovers afgør kampe, og de skal udnyttes, hvis VL-trofæet skal til SF.

Og Akers - du er fyret!  Selv gamle Morten Andersen kunne have sparket den ind. Der er efterhånden større chance for succes ved at gå efter den på 4. down end at lade Akers forsøge at sparke et field goal...

Endelig - respekt til Jim Harbaugh for at turde skifte QB midt i sæsonen. Det er godt set. Kaepernick er måske den langtidsholdbare QB, vi har sukket efter så længe...


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode