Billede: www.zimbio.com

Vanvittigt overtime-drama endte med uafgjort

mandag d. 12. november 2012 02:35 , af Frederik Palle
Der var drama for alle pengene, da divisionsrivalerne San Francisco 49ers og St. Louis Rams mødte hinanden, og det endte da også med at holdene delte byttet.
Det der på forhånd lignede en sikker sejr til San Francisco 49ers ændrede sig hurtigt til at blive en intens gyser mod St. Louis Rams, der ikke havde vundet i de seneste tre kampe.

Rams tog tidligt føringen i kampen på et touchdown af Brian Quick og kort efter udbyggede Steven Jackson til 14-0. Samtidig blev 49ers hårdt ramt, da deres startende quarterback Alex Smith måtte gå ud med en hjernrystelse.

Reserven Colin Kaepernick havde dog en rigtig god kamp, hvor han flere gange viste tegn på hans potentiale med hans hurtighed.

Ved pausen var Rams foran 14-7. Alex Smith havde nemlig lige nået at kaste en touchdown, inden han blev skadet til Michael Crabtree. Resten af kampen skulle dog vise sig at blive ganske dramatisk.

I anden halvleg var kampen mere jævnbyrdig og Kaepernick var så småt ved at finde sig til rette. I fjerde quarter løb han selv en touchdown, og på det efterfølgende kickoff fumblede Rams bolden. Det udnyttede 49ers til fulde, da Frank Gore løb en touchdown, og bragte derfor favoritterne foran 21-17.

Rams har haft kæmpe problemer med at score point i år, men de fik sat en god angrebsserie i gang, og via et par kreative spil. Blandt andet af punter John Hekker, så var Rams pludselig foran 24-21. Det var Austin Pettis, der sikrede føringen.

Kaepernick svarede dog hurtigt igen, og med et field goal af David Akers, så skulle kampen i overtime.

I overtime lagde Rams fantastisk ud. Eller det troede man. Et dybt kast fra Sam Bradford til Danny Amendola sikrede 80 yards. Spillet blev dog kaldt tilbage på grund af en penalty på offense. Det betød, at pludselig stod 49ers med muligheden for at hente sejren.

Den ellers så sikre 49ers-kicker David Akers missede dog muligheden for at afgøre kampen, og det gav derfor Rams en ny mulighed i dette intense drama.

Rams fik ført bolden godt op af banen, men endnu et par dumme fejl gjorde, at Greg Zuerlein skulle sparke et 53 yard field goal. Sparket sad snorlige imellem stængerne, men også det spil blev kaldt tilbage på grund af en penalty. 53 blev til 58 og denne gang kunne "Legatron" ikke løse opgaven.

Både 49ers og Rams havde efterfølgende et forsøg mere til at afgøre kampen, men de nåede det ikke inden overtime-klokken løb ud, og kampen endte derfor uafgjort. Det er første gang siden 2008, at det sker.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 690 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af villadsen1
Hvorfor har vi ikke kunnet oddse på uafgjort når kampen ender sådan? -.-'
Skrevet af Skizo
Jeg gætter på, at det skyldes mængden af uafgjorte kampe? Der har været fem siden 1990 og den sidste var i 2008. Rigtigt chancen for en uafgjort kamp er tilstede, men sandsynligheden for et uafgjort resultat er minimalt. Så tror man på et uafgjort resultat, så giver man den kamp det laveste pick muligt og minimee skaden.
Skrevet af UFO
Cardinales para siempre :-)