Billede: newsday.com
|
Nyt afsnit til "Cutler-Sagaen"
I Denver kører der nu om dagene en episode som kan gøre at Broncos skal ud og finde sig en ny quarterback. Jay Cutler er i hvertfald meget utilfreds med den måde Josh McDaniels styrer tingene på
|
I Denver kører der nu om dagene en episode som kan gøre at Broncos skal ud og finde sig en ny quarterback. Jay Cutler er i hvertfald meget utilfreds med den måde Josh McDaniels styrer tingene på.
Sagen startede allerede i 2008, nærmere betegnet 30 december da Denver Broncos fyrede head coach Mike Shanahan efter 14 sæsoner. Allerede dengang luftede Cutler sin utilfredshed ved at sige "Jeg er skuffet. Jeg er chokeret. Jeg er ikke glad for det, og jeg er ikke tilfreds med det." Derefter gik der en periode hvor alt var stille, men den 28 februar bryder det løs igen da Cutlers navn bliver nævnt i en report om rygter. Her blev Cutler rygtet i en handel der indenbar Matt Cassel. Igen var Cutler ude i medierne "Jeg er sur, jeg er virkelig chokeret på dette tidspunkt. Jeg kan lide at spille her, spille med disse gutter, men åbenbart vil de ikke lade mig have den mulighed."
Allerede dagen efter gik den nyudnævnte head coach Josh McDaniels ud og sagde til Denver Post "Vi vil ikke trade Jay. Det har vi aldrig ville. Han er vores quarterback." McDaniels måtte dog føle endnu mere behov for at gøre det klart, for to dage efter stod han frem i NFL Network og sagde "Lad mig gøre det så klart som jeg kan. Vi trader ikke Jay Cutler."
Herefter gik der en uge uden noget nyt i sagen, inden det kom frem at der var blevet holdt et såkaldt "conference call" mellem Cutler, McDaniels, den også nyudnævnte General Manager Brian Xanders, ejeren af Broncos Pat Bowlen og Joe Ellis. Her er der ikke blevet offentligjort hvad der er blevet talt om, men Jay Cutler havde efter mødet stadig den overbevisning at han ville blive tradet væk. To dage efter sætter Jay Cutler sit hjem i Denver til Salg. Der bliver dog fortalt at Cutler, som også har et andet hjem i Denver allerede sidste år ville sælge huset, og at Cutler møder op til den første træning siden pausen på mandag.
For to dage siden kom det så frem at Jay Cutlers far og mor som bor 2 miles væk fra Cutler også har sat deres hus til salg. Desuden har Cutler og McDaniels det første "face-to-face" møde. Her melder stationen KCNC-TV i Denver at mødet ikke er gået godt, og Cutler skulle angiveligt have sagt at episoden er gået fra "bad-to-worse".
Idag er der stadig intet der tyder på Cutler møder på til hans nye head coachs første træning. Flere tv-stationer har forsøgt at få fat i Cutlers agent, Bus Cook dog uden held. Cook svarede hellere aldrig tilbage på en telefonbesked lagt af AP. Senest har ejeren Pat Bowlen sagt til en kilde "Jeg er meget skuffet. Jeg er skuffet af hele forløbet, og ikke kun skuffet over vi måske mister vores stjerne quarterback." Hvilket kan tyde på Cutler snart er fortid hos Denver. Cutler har desuden sagt han forventer han bliver tradet i "draft weekenden" hvis Broncos kan finde den rigtige handel.
Denver Broncos hentede tidligere i Free Agent quarterback Chris Simms til fra Tennesee Titants på en to årig kontrakt til $6 millioner, og var tiltænkt at være backup til Cutler. Nu kan det være han får chancen som starter i stedet, hvis Denver trader Cutler væk, og ikke finder en holdbar erstatning.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu
|
|