Miami Dolphins releasede sidste uge Yeremiah Bell som deres startende safety. Det er endnu uvist om Miami har tænkt sig at re-signe Bell, som har været den startende safety siden 2006, men nu sker der da noget på safety positionen i Miami.
Dolphins har nemlig skrevet kontrakt med den tidligere starter fra Minnesota Vikings, Tyrell Johnson. Johnson blev taget i anden runde i 2008 draften, og startede derefter 15 kampe for Vikings i 2009 sæsonen. I 2010 og 2011 har han dog kun startet 5 kampe i alt, og i november gennemgik han en operation i hans højre hase. Tyrell Johnson har selv udtalt at han er omkring 85% klar til at spille.
Selvom det er uvist om Dolphins re-signer Yeremiah Bell, så er det dog sikkert og vist at Austin Spitler, en af Miamis backup linebackers, bliver der, i det han skrev under på en ny kontrakt torsdag.