Billede: http://www.palmbeachpost.com

Henne på vej væk fra Dolphins

onsdag d. 22. februar 2012 14:40 , af Hail_Larry11
Efter at have siddet det meste af 2011-sæsonen ude med en skulderskade bliver quarterback Chad Henne nu rygtet væk fra Miami Dolphins efter fire år i klubben.

26-årige Chad Henne indledte sæsonen under center for Miami Dolphins, men nåede kun fire kampe som starter, før en skulderskade, der krævede en operation, endte sæsonen. Nu tyder meget dog på, at Henne skal finde sig en ny arbejdsgiver til den nye sæson.

Henne, der står til at blive free agent i marts måned, får nemlig ifølge The South Florida Sun-Sentinel ikke sin kontrakt forlænget med Dolphins, da holdet, med tilføjelsen af deres nye head coach Joe Philbin, der tidligere var offensive coordinator i Green Bay Packers, forventes at hente en ny mand til positionen i den nuværende offseason.

Ifølge rygter har Peyton Manning været nævnt som ny mand hos Dolphins, men også backup quarterback i Green Bay Packers Matt Flynn er blevet kædet sammen med et skifte til Miami, hvor en genforening med tidligere offensive coordinator Joe Philbin virker oplagt.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: nfl.com, læst 328 gange   
Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode