Billede: http://nflnothings.files.wordpress.com

Ray Rice jagter Adrian Peterson penge

mandag d. 20. februar 2012 23:19 , af Lars Aanæs
Ray Rice står uden kontrakt den 13 marts, og står det til den hurtige running back får han en aftale i nærheden af Adrian Petersons niveau.
Der er flere running backs som står uden kontrakt den 13 marts. Også flere af de bedste. Blandt andet står Marshawn Lynch, Arian Foster og Ray Rice med kontraktudløb. 
 
Mens Seattle Seahawks og Marshawn Lynch angiveligt allerede er langt inde i samtalerne om en langtidskontrakt, så står både Arian Foster og Ray Rice til at modtage henholdsvis Houston Texans og Baltimore Ravens franchise tag. Mens der ikke er kommet det store frem omkring Arian Fosters situation, så kom der masser af information om hvad Rice vil have.
 
Flere kilder tæt på Ray Rice fortæller nemlig at han vil forsøge at få den samme kontrakt som Adrian Peterson fik inden sidste sæson. Peterson underskrev dengang en syv årig aftale til en værdi af hele $100 millioner. Her var de $36 millioner garanteret penge. Det er altså i den klasse som Rice vil op, hvis han skal underskrive en langtidskontrakt med Ravens efter at have modtaget holdets franchise tag.
 
Der er angiveligt ikke nogen snak mellem de to partnere endnu, og der er heller ikke lagt op til den store snak. Med det franchise tag som Rice formentlig får, så vil han være garanteret $7,7 millioner med en et årig kontrakt.
 
Kilder tæt på Baltimore Ravens kan i dag også afsløre, at Ray Rice ikke skal regne med at modtage en så lang, og stor, kontrakt med Baltimore Ravens. I stedet skal han forsøge at få en kontrakt i nærheden af hvad Chris Johnson fik i sommers. Der underskrev han en fire årig aftale til en værdi af $53,5 millioner. 
 
I løbet af de sidste to år har Rice slået sit navn fast som en af de bedste i ligaen. I en alder af blot 25 år har han allerede leveret 4.377 løbet yards og 24 touchdown på jorden. Alene i sidste sæson stod han for 1.364 yards og 12 touchdowns. Samtidig er en han evig trussel i luftspillet hvor han via sine gode hænder er en farlig herre.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.espn.com, læst 516 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af stevie
 Nok er Rice, Lynch, Forte og Foster top RB's, men synes de de fortjener at komme på Peterson's niveau.
Og med sådan en penge grisk kommentar som Rice's, så burde han få en mindre kontrakt, tænker kun på sig selv. I stedet for det salary cap kan blive ødelagt på en enkelt spiller, så var der en chance for at der også kunne blive plads til et WR våben, så de rent faktisk har en chance for at vinde mesterskaber.

Men formoder at penge er vigtigere end en SB ring, hvilket er trist i mine øjne.


Skrevet af Lars Aanæs
Nu står der intet om hvad Lynch og Foster forlanger. Det har jeg ikke læst nogen steder nemlig. Blot at de står uden kontrakt.

Men ja, det er godt nok en stor kontrakt Rice han sigter efter. Godt nok lever RBs kortere tid i NFL grundet det hårde spil, men SÅ god er Rice ikke endnu trods alt :)
Skrevet af Mikkel Kjeldsen
Panthers ødelagde egenhændigt running back-markedet med deres hjernedøde kontrakt til DeAngelo Williams. Den blev målestok for både Adrian Peterson og Chris Johnson, og de skulle jo have mere. De måler andre running backs nu efter. Samtidig har de, Carolina Panthers, sat sig selv i en klemme rent cap-mæssigt. Cadeau til Carolina!


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode