En Super Bowl kamp havde sin pris for New York Giants Jake Ballard. Selvom han op til kampen var skadet, så påbegyndte han kampen, men kunne ikke fuldføre den.
Jake Ballard rev nemlig sit ledbånd over i starten af anden halvleg af Super Bowlen, og måtte udgå. Inden da havde også holdets backup tight end, Travis Beckum revet sit ledbånd over, og dermed var det blot Bear Pascoe som Giants havde af brugbare tight ends mod kampens slutning.
Det var Jake Ballards første sæson som starter. Den tidligere undraftet free agent fik chancen som starter da Kevin Boss valgte at forlade Giants for at fortsætte karrieren hos Oakland Raiders. Nu er næste års sæson dog i fare for Ballard da han kan risikere at skulle bruge en pause på et halvt år.
Eftersom også Travis Beckum kom galt afsted og også kan risikere et halvt års pause skal New York Giants nu ud og finde afløsere i denne off-season, sådan så de næste år kan forsvare deres Super Bowl titel.