New York Giants’ sejr i Super Bowl betød naturligvis samtidig en masse glade footballspillere, ejere og fans m.fl. En enkelt person havde dog ekstra grund til at være glad efter kampen.
Jona Rechnitz afleverede i går et spil til 1.000$ på, at kampens første scoring ville være en Giants safety. Et noget sjældent udfald, men ikke desto mindre, kunne selvsamme spiller juble, da Tom Brady blev dømt for ”intentional grounding”. Det skete nemlig i Patriots egen endzone og var derfor en Giants safety. Dermed var de 1.000$ lige blevet til hele 51.000$ svarende til ca. 290.000 danske kroner. En ganske god timeløn.
Kuponen var afleveret i Las Vegas på MGM Grand Hotel & Casino. Var selvsamme kupon afleveret hos Danske Spil i Danmark ville gevinsten have været 80.000$!!