Billede: www.chiefsgab.com
|
Haley interviewes af Steelers
Der er for tiden meget uro omkring Steelers' trænere, men nu har Steelers kaldt den tidligere Chiefs head coach Todd Haley til interview vedrørende den ledige stilling som offensive coordinator.
|
Pittsburgh Steelers er på udkig efter en ny offensive coordinator, og de har indtil videre haft en træner på besøg. Det var den tidligere head coach i Indianapolis Colts Jim Caldwell. Han imponerede dog ikke ved interviewet, og endte med at blive ansat af rivalerne Baltimore Ravens som quarterbackscoach.
Nu har Steelers dog en ny tidligere head coach på besøg vedrørende den ledige stilling. Det er den tidligere head coach i Kansas City Chiefs Todd Haley, der er taget til Pittsburgh for at mødes med head coach Mike Tomlin og Rooney familien.
Ben Roethlisberger var meget glad for den tidligere offensive coordinator Bruce Arians, og han har udtrykt utilfredshed med, at man ikke valgte at forlænge hans kontrakt. Desuden har Big Ben udtalt, at han gerne så holdets nuværende quarterbackscoach Randy Fitchner få en forfremmelse til offensive coordinator. Men det tyder ikke på, at holdet tager ham med på råd.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu
|
|