Indianapolis Colts' tidligere head coach, Jim Caldwell har i dag fundet sit nye job. Han vil fremover være en del af Baltimore Ravens.
Da Baltimore Ravens valgte at forlænge med Cam Cameron i forgårs, så var det ikke forventet at Jim Caldwell alligevel ville tiltræde holdet. I dag er han dog blevet enig med Ravens om et job som quarterback træner.
Jim Caldwell har før været quarterback træner i Indianapolis Colts fra 2002 til 2008 hvor han var en del af det hold som førte Peyton Manning til tre MVP priser ud af de fire som han har vundet i alt.
I løbet af de sidste tre år har Caldwell været head coach for Colts, men blev efter en elendig sæson i år fyret og afløst af Chuck Pagano, som kom fra Baltimore Ravens af.