Billede: www.nfl.com

Brøler af Ravens sender Patriots i Super Bowl

mandag d. 23. januar 2012 00:32 , af Lars Aanæs
Et 32 yard field goal var alt hvad Ravens behøvede for at gå i overtime, men en gevaldig afbrænder sender Patriots til Super Bowl om to uger.
Baltimore Ravens gæstede i aften New England for at møde Patriots i en direkte kamp om en Super Bowl plads, og sejren i AFC. Fra start af stod det klart, at det ville blive en tæt kamp.
 
Kampen startede meget nervøst, og ingen af de to holds angreb kunne få spillet til at fungere optimalt. Patriots kom først på tavlen via Stephen Gostkowski og stillingen var også blot 3-0 i Patriots favør efter første quarter.
 
Som kampen skred frem så turde begge hold også satse mere offensivt. Efter et kort Billy Cundiff field goal til 3-3 scorede Patriots deres, og kampens, første touchdown, da BenJarvus Green-Ellis løb bolden ind i end zonen. Ravens svarede dog hurtigt igen, og anført af en tændt Joe Flacco fandt han Dennis Pitta til en udligning 10-10 i anden quarter. Patriots nåede dog at sætte et til field goal på tavlen og førte dermed 13-10 inden anden halvleg.
 
Patriots kom ud til anden halvleg med bolden og kom langt ned af banen. Men Ravens formåede flere gange i kampen at levere det afgørende stop lige inden end zonen, hvilket de også gjorde denne gang og derfor måtte Patriots nøjes med endnu et field goal. Derfor gjorde det også ondt på Patriots, og lignede et momentum skifte da Torrey Smith greb et kort kast og løb resten af de 29 yards til touchdown, og en Ravens føring i tredje quarter. Da Danny Woodhead samtidig fumblede på det efterfølgende kickoff return og Ravens fik et field goal ud af det, førte Ravens 20-16 inden fjerde quarter.
 
Tom Brady havde ikke en særlig imponerende kamp, men på det næste drive viste han sit værd. Holdet kom helt ned på 1 yard linien, og efter to forsøg løb Brady den selv ind til en 23-20 føring. Da Patriots formåede at intercepte Joe Flacco kort bagefter troede man sejren var hjemme for Patriots, men det var den langt fra. For Brady leverede på det første spil derefter sin anden interception, denne gang havde rookien Jimmy Smith en stor del af æren med et fantastisk catch nær jorden, og Ravens levede igen.
 
I de sidste fire minutter af fjerde quarter fik Ravens en fjerde og seks omkring Patriots 35 yard linie. Her valgte man at gå efter den, men massivt pres på Flacco gjorde der kom et incomplete kast og dermed fik Patriots bolden. Patriots kunne dog ikke skaffe en ny first down, og derfor fik Flacco chancen med to timeouts og lige under to minutter igen til mindst at skaffe en udligning fra egen 20 yard linie.
 
Flacco viste igen her imponerende spil og fordelte bolden fantastisk hvor især Anquan Boldin viste sig benyttet. Ravens kom også ned i sikker field goal afstand, og var tæt på et touchdown. Et kast til Lee Evans blev grebet i end zonen, men slået løs inden han nåede at få to fødder ned og fuld kontrol, og i stedet måtte Ravens nøjes med at forsøge et 32 yard field goal med 14 sekunder igen for at udligne og tvinge kampen i overtime. Normalt er et 32 yard field goal en nem sag for sidste års Pro Bowler, Billy Cundiff, men ikke denne gang. Selvom der ikke var et optimalt hold af Sam Koch, så sendte Cundiff bolden langt til venstre, og dermed tabte Ravens opgøret 23-20.
 
Derfor er det New England Patriots som skal vise AFC fanen når Super Bowl om to uger bliver holdt i Indianapolis. Her skal de enten møde New York Giants eller San Francisco 49ers hvilket bliver afgjort senere i nat.
 
Tom Brady kastede for 239 yards og to interceptions i kampen hvor Rob Gronkowski stod for fem bolde til 87 yards inden han måtte udgå med det der kan være en alvorlig ankelskade. Hos Ravens imponerede Joe Flacco med 306 yards, to touchdowns og en enkel interceptions. Anquan Boldin greb seks bolde for flotte 101 yards i kampen.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 1.193 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af Carsten Petersen
 Fryd at han missede :-)
Skrevet af Sect
 :D
Skrevet af bobmarley190387
Skrevet af bobmarley190387
Hvorfor fryd? Håber inderligt at Patriots taber Super Bowl. Om ikke andet så på grund af de kommentarer, som deres såkaldte fans kommer med. De spillede jo ikke ligefrem godt og Ravens kunne lige så godt have vundet. Synes ikke det er værdigt, af et hold, som regner sig selv som et af de bedste, at de så leverer sådan en gang lort som Patrioterne gjorde i dag. Og forstår slet ikke hvorfor det altid er arrogante fjolser som Carsten og andre, som ham der holder med Patriots, men det hænger meget godt sammen med holdets arrogance. Hvor mange år siden er det, at Patrioterne sidst har vundet en Super Bowl? synes absolut ikke, at der er meget at være stolt af som Patriotsfan og alligevel er i stadig lige arrogante og dumme at høre på >:-(


Bør nok lige nævne, at jeg selv holder med Titans, og nej der er heller ikke meget at være stolt af :)
Skrevet af Marc J
 Ikke fortjent at Patriots vandt....
Skrevet af D4hl
Synes ærligt talt, at kampen var meget lige. Men jeg forstår ikke hvordan, at nogle kan mene, at det ikke var fair at Patriots vandt. I football gælder det om at score flest points, og det gjorde Patriots. Det viser jeg bare, at Patriots har marginalerne med sig i de tætte kampe, men der var nok også lidt held involveret. Samtidig skal man også huske på, at Cundiffs fieldgoal kun havde sendt kampen i overtime. Det var jo ikke en gamewinner. Selvom det ikke er en undskyldning...
Skrevet af Patrioten
Som Patriots-fan er jeg selvfølgelig også vældig glad for, at de vandt. Men jeg er da enig i, at det ikke var særlig overbevisende. Brady havde svært ved at finde sine receivere, og desuden synes jeg også, at Ravens generelt spillede rigtig godt. At deres kicker så brænder et simpelt spark er næsten ufatteligt, og jeg har sgu ondt af Ravens og deres fans, for de havde ærlig talt fortjent bedre. Men nu blev det altså Patriots, der trak det længste strå...

På den anden side gider jeg ikke høre en lang svada om, at Patriots ikke er noget værd. Patriots er ét af de stærkeste hold i ligaen, men det betyder ikke, at de vinder hele tiden. Dét er sådan set udmærket, for det siger noget om, at ligaen har masser af stærke hold. Det har været fedt at følge hold som Packers og 49´ers, der har haft en god sæson. Og jeg gider heller ikke høre, at vi er dumme at høre på - dels er det generaliserende, og dels har fans vel lov til at udtrykke deres følelser og holdninger til eget og andres hold?!?
Skrevet af varka
 det er fordi D4hl
at hvis patriots vinder men 1 eller 10 eller 20 point over et hold
så er de fordi de er  heldig og et lorte hold :D der er bare mange som ikke kan li patriots hehe 
som der er en som skriver ( de spillede jo ikke ligefrem godt og Ravens kunne lige så godt have vundet)
ja det er rigtig at de ikke spillet godt :) men de vinder jo kampen selv om de ikke spiller godt
og det er over et af de beste hold i nfl så i min bog er det det rigtig hold der gik vider for når de spillede så skidt som i går men vinde alligevel jaa hvordan havde kampen så ikke set ud hvis de havde spillet okay så havde vi nok ikke haft den snak som nu
nu er det nok mange som synes jeg er arrogante at høre på og fred vær med det  :)



Skrevet af simon62
Det har været diskuteret før. Ingen tvivl om at Pats er et af de stærkeste hold. Det er "nogle" af fansne folk har problemer med. Ved ikke hvorfor Pats har flere retards end alle andre hold..eller ihvertfald nogle der råber det højere.
Men det lader bare til, at der tit er pats fans som overnfor, der ikke kun kan glæde sig over at de vandt, men også lige skal fryde sig over at de andre tabte. Om det så er fordi vedkommende aldrig selv har lavet noget mere sportsligt end counterstrike skal jeg lade være usagt.
Mit råd er, at lade det passere, da "kritikken" kun skal føles rettet med retardoerne. :)
Tror faktisk ikke der er nogen her der har sagt at de ikke er noget værd... og hvis nogen gør, så lad det dog glide af dig. Hvis der er nogen der mener at en SB deltager ikke er noget værd, er det så helt ærligt en sviner du kan tage seriøst?
Skrevet af Sect
 " Hvor mange år siden er det, at Patrioterne sidst har vundet en Super Bowl? synes absolut ikke, at der er meget at være stolt af som Patriotsfan og alligevel er i stadig lige arrogante og dumme at høre på >:-("

Vi kan da være stolte af, at vi er det mest conference-vindende hold i nyere tid, da vi i de seneste 30 år, har vundet ikke mindre end 7 conferencer i den periode, hvílket ikke overgåes af nogen :)
Skrevet af Brian jessen
 Mon ikke Billy skal finde nyt arbejde ? Godt nok en skidt sæson han har haft, og dette hjalp da slet ikke :-/ Ja og ikke for at tale på evans, sikke dog et super trade at vi fik ham. Osse haft en rigtig skuffende sæson :-/

Og selvfølgelig synes jeg ravens burde have vundet efter deres indsats :-) Næste år, er ravens år !


Over and out
Skrevet af Peakmountain
Lee Evan - hvad laver du?!?!
Der skal bare holdes fast i stedet for at justere på en allerede grebet boldt....

p.s.. Næste sæson får Dolphins HELT sikkert en winning season......måske, forhåbentligt, please? ;-)
Skrevet af Skizo
Stupide kommentarer: Patriots Fans 1 - Andre Fans 3.
Skrevet af Carsten Petersen
 Hahah, bobmarley190387,

ELSKER det faktum at du bruger mig til at genereliserer en hel skare af fans. Flot, virkelig flot. Og at kalde mig arrogant for at skrive "Fryd at han missede :-)" efter en EKSTREM lige kamp, er da SLET ikke arrogant. Jeg frydede mig faktisk over at han missede så Pats vandt kampen, om du så mener at det var fortjent eller ej.

Nej Patriots spillede absolut ikke som de burde have, det har de ikke gjort hele saesonen, men dog er de alligevel i SB, for 5 gang, ud af 32 hold? Det må jo så betyde at du mener at de andre 30 hold er elendige, for kan Patriots komme i SB og spille SÅ dårligt, ja så siger resten jo sig selv om de andre hold.

Det er korrekt at det er mange år siden at Pats har vundet SB, men dog har de alligevel vaeret der 5 gange inden for de sidste 11 år og vundet 3 af dem. Patriots dynastiet er med til at saette standarten, som alle andre hold straeber efter - om du vil det eller ej.

Så naeste gang du oensker at svine mig til eller kalde mig arrogant, så skriv en PM til mig, så skal jeg nok håndtere dig og give dig den diskussion som du tydeligt oensker. "Så typisk Titans fans, de er sure fordi de bare klare sig så dårligt at alle andre jo tydeligvis må snyde!"... Suk...
Skrevet af Skizo
Carsten Petersen

Hvordan får du lige dine udsagn i denne tråd til at passe sammen med følgende påstand; Jeg har aldrig været skribent eller været den store blogger, men i sammenhæng med webudvikling har jeg altid været meget opmærksom på formulering og gået meget op i at ting bliver formuleret korrekt og på en sådanne måde at det fanger læseren mest muligt.


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode