Billede: www.signonsandiego.com

Chargers slukkede Raiders' drømme

mandag d. 2. januar 2012 02:33 , af Frederik Palle
Oakland Raiders havde før kampen mod San Diego Chargers en forhåbning om at nå til playoff, men med et nederlag 38-26 skal de i stedet begynde at forberede sig på offseason.

Oakland Raiders havde her til aften alle muligheder for at spille sig i playoffs, men et godt spillende San Diego Chargers havde ikke i sinde at give nogle gaver væk.

Det var ellers Raiders, der startede bedst, da en rigtig godt spillende Darrius Heyward-Bey scorede touchdown, men derefter stod der Chargers på det meste.
Rivers spillede en rigtig god kamp, og han fik vist, at når alle hans mål er skadesfrie, så har han et af de bedste receiver-grupper i ligaen.

Specielt Malcolm Floyd havde en meget imponerende kamp, og han har næsten ikke en kamp på en sæson, hvor han ikke laver et spektakulært catch. Han greb syv bolde for 126 yards og et touchdown.
 
Richard Goodman returnerede Sebastian Janikowskis kickoff til touchdown i midten af anden quarter. Et touchdown, der for alvor lagde afstand til Raiders.

Ved pausen var stillingen 24-13 i Chargers' favør.

Raiders vidste, at Broncos var bagud mod Kansas City Chiefs, og det måtte give dem noget mere motivation. Men der var ikke rigtig så mange ting, der ville lykkes i dag for Raiders, og lyset slukkede for alvor for Raiders, da Vincent Jackson greb en touchdown til føringen 31-16 midt i tredje quarter.

Carson Palmer havde nemlig enorme problemer med at få sat et ordenligt drive i gang, og på trods af at Raiders fik scoret et touchdown, så måtte de lide et nederlag på 38-26.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 312 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af johansen7182
Nogen der kan svare på hvorfor Chargers ikke vinder divisionen over Broncos? For de har begge 3-3 i divisionen. Chargers har bedre conference record og indbyrdes har de vundet en kamp hver hvor chargers vandt 29-24 og Broncs vandt 16-13... + at chargers har bedre netpoins.. Alt andet lige vil jeg da ud fra det sige at chargers skulle vinde divisionen, men det gør de ikke? Hvorfor?
Skrevet af Frederik Palle
Det bliver afgjort i common games. Altså hvem der har vundet flest i de kampe hvor de har haft ens modstander. Chargers tabte eksempelvis til Bears og Jets, som Broncos slog.


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode