Seattle Seahawks og Arizona Cardinals sluttede i dag deres sæson af med en kamp som ingen betydning havde, udover draftrækkefølgen. Det var et opgør som først blev afgjort i overtime.
Begge hold skiftedes til at score, og da Cardinals førte 10-3 ved halvlegen kunne man fornemme en kamp der først ville blive afgjort i sidste øjeblik. Den fornemmelse blev stærkere efter at Seahawks udlignede, og Cardinals derefter satte et til touchdown på tavlen til en ny føring. I fjerde quarter udlignede Ricardo Lockette på et flot touchdown og stillingen var dermed 20-20 ved slutning af den ordinære spilletid.
I overtime fik Seattle Seahawks bolden, men selvom Leon Washington lavede et flot return formåede Seahawks ikke at få noget ud af deres drive. Det gjorde Arizona Cardinals derimod da Larry Fitzgerald bidrog med to flotte catch. Det hele endte med et 28 yard field goal af Jay Feeley til at tage sejren med cifrene 23-20.
Med sejren slutter Cardinals sæsonen af som det næst bedste hold i NFC West med en 8-8 rekord mens Seattle Seahawks får en 7-9 rekord.