Billede: Getty Images
|
Matt Flynn strålede i vild 86 points-kamp
86 totale point, 11 kastede touchdowns og 1000 kastede yards i samme kamp. Matthew Stafford over 5000 yards og 40 touchdowns for sæsonen, og en backup der kastede for 480 yards og seks touchdowns.
|
Sneen føg på Lambeau Field i Green Bay, men det forstyrrede øjensynligt ikke de to quarterbacks. Detriot Lions og Matthew Stafford gæstede Green Bay Packers og Matt Flynn, som vikarierede for Aaron Rodgers da Packers var sikret 1. seed'et i NFC. Kampen bød på 86 point og vanvittige statistikker for quarterbacks og receivere.
Efter bare to minutter - men kun med lidt over et minut i boldbesiddelse, åbnede Stafford i samarbejde med sin rookie-receiver Titus Young denne nytårsdags festfyrværkeriet med et touchdown. På det efterfølgende kick off dummede Packers' Pat Lee sig dog gevaldigt, da han fumlede lidt med bolden. Bolden kom udover endzone-stregen og i spil, hvorefter Lee samlede den op og tog et knæ i endzone. Det gav en safety, to point og bolden tilbage til Lions. Packers og Matt Flynn fik dog føringen inden 1. quarters slutning. Et field goal fra Mason Crosby og et Flynn-til-Nelson touchdown gav en 10-9 stilling til hjemmeholdet.
Kampen bød på ikke mindre end 11(!) skiftende føringer.
2., 3. og 4 quarter gav skiftende føringer efter hver scoringer. Hele ni touchdowns og blot et enkelt field goal var udfaldet. I alt var der altså 11 touchdowns i kampen.
Matt Flynn kastede bolden 44 gange. Han completede 31 bolde, hvilket gav 480 yards, hele seks touchdowns og en enkelt interception. Matthew Stafford kastede bolden endnu mere. 59 kast med tilhørende 36 completions gav 520 yards, fem touchdowns og to interceptions. Yards og touchdowns er det højeste i begge quarterbacks' karriere, mens Staffords tal også er det højeste i Lions-franchisets historie. Stafford gik desuden over 5000 yards for sæsonen og ender med 41 touchdown-kast og 16 interceptions.
Stafford så umiddelbart ud til at have vundet kampen for Lions, da han med lidt over to minutter og 30 sekunder kastede et touchdown til Tony Scheffler. Det gav en føring på tre point, men også hvad der skulle vise sig at være masser af tid for en storspillende Matt Flynn. Packers quarterbacken skulle ikke engang bruge to minutter, da han hurtig ledte Packers nedad banen - bl.a. via en lang completion til James Jones. I endzone var Jermichael Finley for stor en mundfuld for Lions' cornerbacks, og Flynn kastede derved sit sit sjette touchdown.
Det skulle vise sig at blive kampens vindende. For selvom Stafford, bagud med fire point, fik muligheden for at vinde kampen - og at Calvin Johnson lavede et fantastisk catch - så endte det hele i en interception og kampens slutning med et resultat på 45-41 til hjemmeholdet.
De mange yards og point afspejlede sig ikke bare i de to quarterbacks tal. Mest bemærkelsesværdigt var statistikkerne for Jordy Nelson (Packers) og Calvin Johnson (Lions). Nelson hev tre touchdowns ind på hans i alt ni grebne bolde og 162 yards. Calvin Johnson var mindst lige så imponerende, da han lavede op til sit tilnavn. Med 11 grebne bolde, 244 yards - karrierens højeste antal - og et touchdown smadrede 'Megatron' Packers' secondary. Også holdenes tight ends var flittige receivere med 7 grebne bolde hver og henholdsvis 116 yards til Pettigrew og 64 yards samt et touchdwn til Finley.
Med sejren sender Packers formentlig Lions ned som 6. seed i NFC. I skrivende stund fører Falcons 35-0 mod Buccaneers og går med en sejr forbi Lions i play off-seedningen. I så fald skal Lions en tur til New Orleans og besøge Saints i wild card-runden, mens Falcons moder vinderen af NFC East-opgøret i aften mellem Dallas Cowboys og New York Giants.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
Kilde: ESPN, læst 563 gange
|
|
Mander en fed kamp at se, og Flynn var totalt hjernedød! lignede en A-rod på en rigtig god dag. En skam han er FA efter sæsonen, men der er nogle QB's derudre der for noget stiff konkurrence næste sæson.
|
|
En lille detalje jeg synes mangler i artiklen er at der blev kastet 1000 yards i kampen - ET TUSINDE! det er fandme meget :)
|
|
D'OH! Hvis jeg nu læser ordentligt, så står det allerøverst -.-
Godt Nytår!
|
|
Der mangler også, at dommerne var skandaløst dårlige og kostede Lions sejren. Fire totalt forfejlede domme, der ændrede kampen (to dømte Lions fumbles, der ikke var fumbles, et soleklart TD, der ikke blev dømt, og en af de tyndeste pass interference jeg har set). Så nu skal Lions til New Orleans. Øv, øv, øv. Men de er jo trods alt i play offs. Go Lions og go Stafford
|
|
Pelle, sys du ik du bør se ind af når en backup QB har slået packers rekorder for yards og TD's i en kamp uden Greg Jennings og uden Chad Clifton, samt woodson og matthews ikke med på defence, imod dit hold? sys i bør se på jeres egne fejl istedet.. Flynn fik jer til at ligne et college hold på D næsten
|
|
|