Billede: www.zimbio.com
|
Fitzpatrick-kollaps sikrede Patriots hjemmebanen i playoff
New England Patriots tog her til aften et stort skridt mod Super Bowl, da de sikrede sig hjemmebane gennem hele playoffs med en overbevisende sejr.
|
New England Patriots kunne med en sejr i dag over divisionrivalerne Buffalo Bills sikre sig first seed i playoff og dermed hjemmebane gennem hele playoffs. Men Patriots kom virkelig dårligt fra start.
Ryan Fitzpatrick startede virkelig på et højt niveau, og han havde lynhurtigt bragt Bills foran med hele 21-0. Blandt andet på en slant til runningback C.J Spiller. Men det skulle vise sig, at Bills ikke kunne sætte flere point på tavlen i hele kampen. Det kunne Patriots til gengæld.
Tom Brady fik lynhurtigt reduceret Bills' føring til 21-14 før pausen. Aaron Hernandez og Ben Jarvus Green-Ellis var de to spillere, der scorede touchdown.
Patriots' offensive coordinator Bill O' Brien har været meget i medierne de sidste par uger. Først var det hans aggresive reaktion på Tom Brady efter en interception. Dernæst begyndte rygterne om, hvor han bliver træner i næste sæson, da hans kontrakt ikke bliver forlænget i Patriots. Og i dag trak han så overskrifter igen, da han kom med endnu et angreb. Denne gang var det til hele offense, og det virkede i den grad.
Patriots offense kørte nemlig fuldstændig Bills over, og det endte med en overbevisende sejr på 49-21. Meget af den succes kan dog også tilskrives Fitzpatrick, der kollapsede, og kastede hele fire interceptions.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu
|
|