Hverken Philadelphia Eagles eller Washington Redskins havde noget på spil udover æren i aftens kamp. Derfor startede kampen og sløvt, og det var først i anden halvleg der blev åbnet op for de store scoringer.
Ved halvlegen førte Eagles dog 10-0 og kontrollerede kampen. Redskins formåede at levere et touchdown i tredje quarter ved Roy Helu men tættere på kom de ikke. Ved stillingen 13-10 til Eagles satte de points efter points på tavlen. Michael Vick kastede tre touchdowns i kampen og var hovedpersonen for Eagles.
I løbet af fjerde quarter satte Eagles tre touchdowns på tavlen og vandt opgøret 34-10. Dermed slutter Eagles sæsonen flot af, men ender altså ikke i playoff. Holdet kan dog nå anden pladsen i NFC East, hvis Dallas Cowboys slår New York Giants senere i aften.
Evan Royster for Washington Redskins løb bolden 20 gange for 113 yards og var hovedpersonen for Redskins. Washington Redskins ender altså med fem sejre og 11 nederlag mens Eagles ender med en skuffende 8-8 sæson.