Billede: Getty Images
|
Maurice Jones-Drew løb over Colts
Maurice Jones-Drew løb for flere yards end Blaine Gabbert kastede for. Det gav Jaguars en 19-13 sejr over Indianapolis Colts holdenes sidste kamp i denne sæson.
|
Med to sejre i træk, og uden aldrig før at have tabt begge AFC South-divisionsopgør til samme hold i samme sæson, gæstede Indianapolis Colts søndag Jacksonville Jaguars. Det blev dog ikke til tre i træk eller en bibeholdt statistik for Colts, da et Maurice Jones Drew-anført Jaguars-hold vandt kampen 19-13.
Gæsternes problemer med at stoppe NFL's førende rusher startede allerede på kampens første drive. Hjemmeholdet kom helt ned på goal line, hvor Maurice Jones-Drew skulle have bolden i endzone. På 3. down lykkedes det dog ikke. Colts-safety Antoine Bethea fik ene mand holdt stærke Jones-Drew ude af endzone. Jaguars, og den vikarierende head coach Mel Tucker, valgte dog at gå efter touchdownet på 4. down. Pat Angerer, Kavell Conner og Jamaal Anderson fik dog i fællesskab tacklet Jones-Drew for tab af yards.
Jaguars var dog alligevel først hold til at score. Blaine Gabbert kastede 23 yards til Chastin West, som gav Jaguars føringen. Et field goal fra hvert hold i 2. quarter betød, at holdene gik til pause med 10-3 stilling.
Endnu et field goal, fra Colts' Adam Vinatieri, åbnede scoringen efter pausen. Josh Scobee sparkede dog efterfølgende tre styks for Jaguars, som gav dem en 19-6 føring. Austin Collie, som i kampen greb 9 bolde for 96 yards, scorede touchdown med tre minutter og 30 sekunder tilbage i 4. quarter, og mindskede Jaguars' forspring til 6 point.
Men Colts' problemer med at stoppe Jones-Drew blev skæbnesvanger i denne kamp. Gæsterne var ikke i stand til at holde running backen tilbage, og efter at have brugt deres time outs kunne Colts kun se på da Gabbert tog et knæ for Jaguars efter two minute warning.
Colts slutter deres Peyton Manning-løse sæson 2-14, og er første hold til at drafte i 2012's draft.
Jaguars slutter 5-11. Maurice Jones-Drew ender dog som den suverænt mest effektive running back i NFL. 169 yards på 25 løb i dag, giver Jones-Drew en total på 1606 yards og otte touchdowns.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
Kilde: ESPN, læst 164 gange
|
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu
|
|