Hvis New Orleans Saints kunne besejre Atlanta Falcons i ugens Monday Night kamp, så ville Saints fortsat have muligheden for at blive nummer to i NFC, og ville samtidig vinde NFC South.
Kampen lagde ud med et brag af en offensiv forestilling. Begge hold formåede at flytte bolden, men da Falcons ikke formåede at sætte touchdowns på tavlen, men måtte nøjes field goals, havde Saints en 21-10 føring ved pausen. Ved pausestillingen havde Brees kastede for over 200 yards og var dermed godt på vej mod rekorden for flest kastet yards nogensinde i NFL i en sæson.
I anden halvleg gik luften ud af de to holds angreb, efter Saints første angrebsserie, som gav holdet et touchdown. Derefter kom der tre field goals i træk, men også et defensivt touchdown af Saints, så de med fem minutter igen førte hele 38-16. Falcons valgte herefter på 32 yard linjen at gå på en fjerde down. På daværende tidspunkt manglede Drew Brees 30 yards for at slå Dan Marinos rekord. Falcons fejlede på deres forsøg, og gav Brees bolden tilbage. Efter to incomplete kast ramte Brees til en ny first down. Herefter førte han holdet ned til 7 yard linien, og manglede kun fem yards for at slå rekorden. Efter et mislykkes forsøg ramte Drew Brees sin running back, Darren Sproles for et touchdown, og dermed var rekorden hjemme som den spiller i hele NFL, der har kastet for flest yards nogensinde i en enkel sæson.
Efter scoringen blev kampen afbrudt i fem minutter, hvor hele stadion jublede, på grund af rekorden som Brees altså satte på hjemmebane i New Orleans. Drew Brees kastede for 307 yards i kampen, og fører dermed nu listen med to yards. Han kastede samtidig fire touchdowns og to interceptions i kampen. Også Matt Ryan fra udeholdet Atlanta Falcons havde en god kamp. Ryan kastede for 373 yards og et enkelt touchdown i kampen.
Med sejren er Saints nu som nævnt vindere af NFC South og har en rekord på 12-3 mens Falcons er 9-6 og skal kæmpe med Detroit Lions om femte eller sjette seedet i NFC.
Efter kampen udtrykte Brees en stor glæde på hele holdet, og takkede alle omkring truppen og staben for den succes han har haft. Samtidig roste han også fansene, og sagde at de var årsagen til, at det går så godt for Saints.