Billede: www.signonsandiego.com
|
Lions spillede sig i playoff, Chargers gjorde ikke
Efter en yderst ringe præstation af de ellers så hotte San Diego Chargers er deres playoff-chancer nu slukkede, men Detroit Lions udnyttede Chargers' spil, og spillede sig selv videre til de vigtige kampe i januar.
|
Både Detroit Lions og San Diego Chargers havde inden aftenes kamp mulighed for at spille sig i playoff. Lions' muligheder var lidt større end Chargers', men Chargers har til gengæld været flyvende for tiden. Det var de langt fra her til aften.
Chargers var faktisk direkte ringe, og deres ellers så skræmmende offense leverede ingenting i første halvleg, og efter en magtdemonstration af Lions og specielt Matthew Stafford kunne Lions gå til pausen foran 24-0, og de var dermed utroligt tætte på deres første playoff-plads i mange år.
Stafford spillede meget imponerende i første halvleg, og Chargers' defense var hele tiden bagefter. Han nåede at kaste hele tre touchdowns, og et af dem var selvfølgelig til Calvin "megatron" Johnson.
Chargers prøvede at komme meget stærkt ud til anden halvleg, og det lykkedes også næsten. Philip Rivers formåede nemlig at finde den akrobatiske receiver Malcolm Floyd i endzonen til en reducering. Ikke nok med det så overraskede de Lions lige efter med et onside kick, og det lykkedes endda. Chargers fik dog kun et field goal ud af deres momentum, og derefter gik gassen af ballonen.
Kevin Smith bragte først Lions foran 31-10, og ved afslutningen af kampen gav Cliff Avril Chargers og højest sandsynligt også Norv Turner nådestødet, da han returnerede en interception til touchdown. Kampen sluttede dermed 38-10.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
|
Hvor er det stort! Jeg har været Lions-fan, siden de glade Barry Sanders-dage, hvor jeg boede i Michigan. Og der har godt nok været mange drøje år siden. Men endelig har de et hold, en qb og en træner igen. Go Lions!
|
|
|