Billede: www.nfl.com

David Akers sparkede sejren hjem for 49ers

søndag d. 25. december 2011 01:38 , af Lars Aanæs
David Akers sparkede sig ind i NFL historiebøger i dag, og samtidig sparkede han fire field goals ind i sejren på 19-17 over Seattle Seahawks.
Selvom San Francisco 49ers' stærke run-defense blev udspillet af Marshawn Lynch, som både leverede et touchdown samt løb for over 100 yards, så endte det med en sejr til mestrene fra NFC West.
 
Seattle Seahawks startede ellers kampen bedst da Doug Baldwin greb et touchdown fra Tarvaris Jackson. David Akers reducerede inden Steven Hauschka udbyggede føringen til 10-3 ved pausen. 
 
I anden halvleg var 49ers dog tændte og satte 13 points på tavlen i træk. Seahawks blokerede i fjerde quarter et punt som satte fremragende field goal position for dem. Det var her Marshawn Lynch fik sit korte touchdown, og bragte Seahawks i front igen.
 
Men som så mange gange før, så beviste 49ers at de ikke giver op. Alex Smith fandt Michael Crabtree dybt og satte holdet i field goal afstand. Her svigtede David Akers ikke og ramte på sit fjerde field goal på dagen. David Akers som ankom fra Philadelphia Eagles inden sæsonen har nu rekorden for flest field goals i en sæson.
 
Selvom Tarvaris Jackson fik chancen for et comeback lykkedes det ham ikke, og i stedet vandt San Francisco 49ers 19-17 og er nu 12-3 mens Seattle Seahawks med nederlaget er 7-8 og kan ikke nå playoff.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 372 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af Toke Gerding Jensen
 Vil gerne pointere, at jeg forudså, at Marshawn Lynch løb over 100 yards i kampen i vores NFL Podcast. Sagde så også at Seahawks vandt kampen. Man kan ikke altid have ret. ;)


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode