Billede: www.nfl.com

Nedturen fortsatte for Buccaneers i Carolina

lørdag d. 24. december 2011 22:42 , af Lars Aanæs
Raheem Morris fik endnu et nederlag som head coach for Tampa Bay Buccaneers da de gæstede Carolina Panthers og rookien Cam Newton.
Tampa Bay Buccaneers startede sæsonen glimrende, men er siden gået helt ned i niveau. I dag blev det til et nyt stort nederlag, da de gæstede divisionsrivalerne Carolina Panthers.
 
Allerede i første quarter stod det klart at Panthers havde et niveau ekstra. DeAngelo Williams løb først et touchdown ind, inden Olindo Mare lavede et kort field goal. Selvom Buccaneers kom på tavlen i anden quarter med et kort touchdown af Benn, så formåede de aldrig at udligne føringen. Ved pausen førte Panthers 20-10.
 
I anden halvleg udbyggede Panthers stille og roligt deres føring og vandt hele 48-16 efter en fantastisk dag af Cam Newton. Newton kastede dog blot for 171 yards, men også tre touchdowns. Samtidig løb han bolden for 65 yards og et enkelt langt touchdown.
 
Med sejren er Panthers nu 6-9 mens Buccaneers er 4-11 og spørgsmålet er blot om Raheem Morris bliver fyret på mandag, eller får lov til at slutte sæsonen af som head coach for Buccaneers.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 165 gange   
Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode