Med Tim Tebows store tro på kristendommen og hans mange sejre i år forventede de fleste at Denver Broncos på udebane mod Buffalo Bills ville køre dem over. Sådan gik det slet ikke.
Kampen startede ellers perfekt for Broncos som kom foran efter et kort løb af Tim Tebow. Men det var også sidste gang Broncos havde føringen kampen igennem. I løbet af anden quarter havde Bills sat 17 points på tavlen efter touchdown af C.J. Spiller og Leodis McKelvin på et punt return.
Jo længere man er kommet i en kamp, desto bedre plejer Tim Tebow at spille. I denne kamp gik det dog helt galt da Tebow i anden halvleg kastede hele fire interceptions samt mistede en fumble. Dermed kunne Broncos intet gøre med Buffalo Bills og tabte hele 14-40 efter et Bills angreb som ikke ville stoppe med at spille football.
Med nederlaget er Broncos nu 8-7 og slet ikke sikker på at vinde AFC West mere efter Oakland Raiders vandt i dag. Samtidig er Buffalo Bills nu 6-9 efter sejren.