Billede: www.denverpost.com

Patriots kendte deres Tebow time

mandag d. 19. december 2011 01:53 , af Frederik Palle
Denver Broncos måtte her til aften lide deres første nederlag i syv kampe, da de tabte til New England Patriots, men de skal stadig dumme sig meget for ikke at nå til playoff.
Tim Tebow er blevet et stort ikon i USA, og resten af NFL verden. Det var dog ikke noget som så ud til at påvirke Bill Belichick, Tom Brady og resten af Patriots holdet, da de her til aften gav Tebow sit første nederlag i syv kampe.

Tebow har fået meget kritik for kun at spille godt i den sidste quarter og aftenens kamp mod New England Patriots var en fantastisk test for både ham og hans Denver Broncos hold.

Broncos startede kampen utrolig friskt og med masser af gå på mod. Broncos kunne se tilbage på en første quarter, hvor de havde været dominerende og med en touchdown af både Tebow og Lance Ball var de foran 13-7. Chad Ochocinco havde scoret Patriots' touchdown.

Belichick vidste udemærket godt, at han skulle have et forspring før fjerde quarter for, at Tebow ikke skulle finde sin magiske slutspurt frem igen. Men selvom at Patriots også kom bagud 16-7, så stressede de ikke på noget tidspunkt, og Brady førte lige så stille sit hold frem til point, og udnyttede at Broncos lavede nogle dumme fumbles. Det endte faktisk med en pauseføring på hele 27-16 ved pausen. Specielt Aaron Hernandez spillede en stor rolle i den store pointhøst, da han greb en touchdown og en masse yards.
Broncos kunne faktisk have gået til pausen kun bagud med en scoring, men et muffed punt med få sekunder tilbage gjorde at Patriots lige kunne nå et field goal.

Patriots styrede uret helt fantastisk i dag. I tredje quarter var de ikke rigtigt pressede af Broncos, og det gjorde det endnu værre for Broncos, at Danny Woodhead løb et touchdown til føringen 34-16. Det lignede dermed en umulig opgave for Broncos, da Tebow time skulle til at begynde, men Tebow har leveret mange mirakler i år.
Opgaven var dog for umulig, for på trods af endnu en scoring af Tebow, så endte Patriots med at vinde kampen 41-23.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 505 gange   
Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode