Billede: http://www.nfl.com

Jaguars kunne intet stille op mod Falcons

fredag d. 16. december 2011 05:21 , af Lars Aanæs
Atlanta Falcons kørte fra kampens start over Jacksonville Jaguars som slet ikke kunne spille football for tredje gang på 11 dage.
Jacksonville Jaguars gik ind til opgøret mod Atlanta Falcons uden omverdens forventninger om en overraskelse. Jaguars viste dog også hurtigt at de på ingen måde havde niveauet til at følge med Falcons.
 
Fra kampens start var Falcons det bedste hold. Angrebet fungeret med stor succes, og Matt Ryan ramte på stort set alt hvad han forsøgte. Derimod kunne Jaguars slet ikke dæmme noget op for hverken Roddy White eller Julio Jones som endte med at have en fantastisk dag.
 
Forsvaret for Falcons viste også imponerende evner ved at ligge massiv pres på Blaine Gabbert som hverken fik megen hjælp fra hans linie, eller receivere. Dog kan rookien ikke løbe fra selv at tage nogen dumme beslutninger, og til tider holde på bolden for længe. To gange lykkedes det Falcons at sacke Blaine Gabbert hvor de også forcerede en fumble som de selv overtog. Falcons formåede at sacke Gabbert hele fem gange og af de fem sacks stod John Abraham for de 3,5.
 
Atlanta Falcons endte med at føre hele 27-0 ved halvlegen og endte med at vinde kampen hele 41-14. I slutningen af tredje quarter valgte Falcons at spare flere af deres profiller som blandt andet galdt Matt Ryan, Roddy White, Michael Turner og Tony Gonzalez. Med sejren bevarer Falcons gode muligheder for at få et wildcard da de nu er 9-5. Jaguars er nu 4-10.
 
Matt Ryan kastede for 224 yards og tre touchdowns mens hans afløser, Chris Redman kastede for 56 yards. Roddy White greb 10 bolde for 135 yards og to touchdowns, mens rookien Julio Jones greb fem bolde for 85 yards.
 
Blaine Gabbert kastede en enkel interception i kampen hvor hans tight end Marcedes Lewis ikke greb en bold ind, og i stedet lagde den til rette for Thomas DeCoud. I Jaguars sidste drive viste Gabbert dog glimrende kast og det var også her han fik pyntet på resultatet. Det andet touchdown fik Jaguars da de blockerede et punt og returnerede den hele vejen til touchdown. Gabbert kastede for 141 yards. Maurice Jones-Drew kunne være tilfreds med sin indsats efter 112 yards på 17 forsøg.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 493 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af Marc J
 Pinlig kamp som Shahid Khan skulle se....


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode