Der var spænding for alle pengene da Giants gæstede Dallas Cowboys, i det første af to slag der bliver alt afgørende, for hvem af de to der kan kalde sig vinder af NFC East. Kampen blev først afgjort i sidste sekund, da Jason Pierre-Poul blokerede et 47 yard field goal forsøg, der kunne have bragt det to hold i overtime. Giants startede også kampen bedst og Jason Pierre-Poul sackede Tony Romo i egen end zone, allerede anden gang Cowboys angrebet havde bolden, for en safty og 2 point. Det blev efterfulgt af et dybt kast af Manning, på det efterfølgende drive, der blev grebet af Hakeem Nicks for 63-yards, hvilket ledte til et field goal, og dermed en 5-0 førring til gæsterne fra New York.
Cowboys havde dog ikke i sinde at stå tilbage for Giants og leverede et hurtigt modsvar, ved at føre bolden 80 yards ned af banen afrundet med et Tony Romo touchdown til John Phillips. Men igen blev der svaret igen på det efterfølgende drive, da Giants cruisede ned af banen, og til sidst kunne Brandon Jacobs løbe en yard ind i end zone til stillingen 12-7. For fjerde drive i træk blev der scoret, da Cowboys også spadserede ned og banen, indtil Romo fandt Laurent Robinson for et ni yard touchdown og altså endnu en skiftende føring, 12-14
Det sidste store spil var dog ikke lavet i første halvleg, Pierre Poul viste endnu engang sine fantastiske evner, da han fremtvang en fumble i Cowboys’ red zone, Giants fik fat i bolden. Giants kunne dog ikke få bolden i end zone, og måtte nøjes med 3 point og en føring på 15-14. Føringen holdt dog ikke til pausen, da Cowboys med 20 sekunder tilbage scorede på et 49 yard field goal, og kunne dermed gå til pause med en 15-17 føring.
Cowboys forsatte anden halvleg hvor de slap i første, med endnu et 49 yard field goal, og udbyggede dermed føringen til 15-20. Giants viste dog at de også var kommet ud af omklædningsrummet da Eli fandt Marion Manningham for endnu et Giants touchdown, og endnu en skiftende føring, 22-20. Som så mange gange før, skulle den føring ikke få lov at stå længe, da Romo førte bolden ned af banen til endnu et Cowboys touchdown, denne gang afsluttet ved Miles Austin, og den sjette skiftende føring i kampen.
Afgørelsen kom midt i fjerde quarter, da Sean Lee interceptede Eli Manning, hvilket blev efterfulgt af et 50 yard touchdown kast fra Romo til Dez Bryant der bragte Cowboys foran 22-34.
Eli Manning var dog ikke af den overbevisning af kampen var afgjort, og viste høj moral ved endnu engang at fører sit hold i end zone, og reducerede dermed til 29-34, og skabte dermed fornyet spænding i kampen.
Spændingen blev ikke mindre af at Giants fik bolden tilbage med 2min og 20 sekunder igen, og så var scenen for alvor sat for endnu et Manning comback i fjerde quarter, og med 46 sekunder skete det umulige, Brandon Jacobs løb den sidste yard ind i end zone, og fuldente dermed et fantastisk 4. Quarter comback for Manning og co. Giants converterde også 2 point konversionen og sikrede sig dermed Giants en utrolig vigtig 37-34 sejr.
Kampen var dog langt fra ovre, Tony Romo formåede nemlig at fører sit hold i position til et field goal der kunne sikre Cowboys overtime, men kampens spiller Jason Pierre-Poul blokerede field goal forsøget og sikrede dermed Giants sejren i en fuldstændig fantastisk og sindsoprivende kamp.
Giants indtager dermed første pladsen i NFC East med 7-6 rekord lige som Cowboys, men er dog bedre indbyrdes. Det hele ser dermed ud til at skulle afgøres d. 1. Januar når de to hold tørner sammen igen, i det der ser ud til at blive finalekampen i NFC East.