Billede: Getty Images/ESPN

Packers tromlede over Raiders

mandag d. 12. december 2011 01:58 , af Mikkel Kjeldsen
En massiv og imponerende 46-16 sejr over Raiders sender Packers på 13-0. Carson Palmer havde fem turnovers, mens Aaron Rodgers kunne hvile sig på bænken og lade Matt Flynn styre sejren det sidste stykke i land.
Oakland Raiders kæmper med Denver Broncos om førersædet i AFC West-divisionen. Søndag skulle de så gæste ubesejrede Green Bay Packers, som ikke kæmper samme kamp i NFC North. Packers, som har vundet NFC North, demonstrerede suverænitet og smadrede det gæstende Raiders-hold.

Packers var suveræne fra start til slut, scorede på deres første fem boldbesiddelser og førte ved pausen 31-0. Ryan Grant havde løbet to touchdowns ind, mens Jordy Nelson og rookie Ryan Taylor havde grebet touchdown-kast fra Aaron Rodgers. Mason Crosby scorede sit første af i alt fire field goals. Omvendt skidt var det for Raiders og quarterback Carson Palmer som kastede tre interceptions i første halvleg.

Raiders kom resultatmæssigt bedre med i 3. quarter, men var aldrig en trussel for Packers' sejr. Michael Bush scorede på et kort løb, men Carson Palmer fumblede bolden - hans fjerde turnover i kampen indtil dette punkt - og den endte hos Eric Walden og i endzone.

Uden tvivl om kampens udfald blev Aaron Rodgers pillet ud og erstattet af Matt Flynn som Packers quarterback. Flynn blev sacked af Rolando McClain i endzone til en safety, og i de døende minutter kunne Kevin Boss gribe et ubetydeligt touchdown fra Carson Palmer, som efterfølgende sluttede kampen med at kaste sin fjerde interception i opgøret.

Slutresultat lød på 46-16 til Green Bay Packers.

Aaron Rodgers endte med 281 yards, to touchdowns og en interception. Han completede 17 af sine 30 kast og ramte otte forskellige Packers-spillere. Ryan Grant fik to touchdowns og 85 yards på ti løb.

Carson Palmer havde en skrækkelig dag på Lambeau Field. Af hele 42 kast fandt 24 vej til hans receiveres hænder, mens han kastede fire interceptions, fumblede bolden én gang og kastede blot én ubetydelig touchdown sidst i kampen.

Packers er ubesejret, 13-0, og skal blot bruge én sejr mere for at sikre sig NFC's 1. seed til slutspillet. Raiders er 7-6, én sejr efter Denver Broncos, som vandt i overtime over Chicago Bears.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: ESPN, læst 300 gange   
Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode