Billede: nfl.com

Falcons vandt på god anden halvleg

søndag d. 11. december 2011 22:42 , af Mads Jensen
Atlanta Falcons bejler til et wildcard til slutspillet, for at sikre sig pladsen skulle man bruge en sejr over divisionsrivalerne Carolina Panthers, men det kom til at kræve et fantastisk comeback at sikre sig sejren.
Der var lagt op til god underholdning da Carolina Panthers til aften krydsede klinger med divisionsrivalerne fra Atlanta Falcons, Falcons mandskabet har stadig chancen for at sikre sig et wild-card til playoff, mens Panthers har udspillet sin rolle i årets NFL.

Som forventet var det Falcons der først bragte sig på tavlen, quarterback Matt Ryan fandt Roddy White på et kort kast til touchdown, og Falcons var dermed kommet perfekt fra land.

Men herefter gik alt galt allerede på det efterfølgende drive reducerede Panthers stillingen da Cam Newton fandt Jeremy Shockley til touchdown. I andet quarter fortsatte Panthers det imponerende spil, først fik Antwan Applewhite fat i Matt Ryan i Falcons endzone for en safety, og hernæst fuglte to kæmpe spil til touchdown fra Panthers offensiven. Først et 74-yard løb fra runningback DeAngelo Williams og dernæst et 44-yard kast til tight-end Greg Olsen, der gjorde at Panthers kunne gå til pausen foran 23-7.

Hvor alt syntes at lykkedes for Panthers i første halvleg, var der derimod intet der gik godt i anden halvleg. På deres første possession efter pausen sparkede kicker Matt Bryant Falcons lidt tilbage i opgøret. Herefter blev Cam Newton interceptet, og bare to plays senere fandt Matt Ryan runningback Jacquizz Rodgers på et 31-yard kast til touchdown.

I starten af fjerde quarter bragte Falcons sig igen foran i kampen, da Julio Jones på et 17-yard spil gjorde det til stillingen 24-23. Et par spilserier senere havde Panthers igen chancen for at komme foran, men kicker Orlando Mare's 36-yard field-goal-forsøg endte ikke mellem stængerne, dermed overtog Falcons igen bolden, og her gjorde Matt Ryan virkelig det onde ved Panthers. Blot to spil senere kunne de nemlig se Julio Jones brænde al opdækning og flytte bolden 75-yards til endzone.

Den scoring syntes at knække Panthers, der aldrig formåede at komme i nærheden af en udligning. Med sejren, på 31-23, bejler Falcons fortsat til et wildcard, men deres endelige skæbne er altså ikke afgjort endnu.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: nfl.com, læst 183 gange   
Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode