Billede: www.post-gazette.com

Skadet Big Ben humpede Steelers til sejr

fredag d. 9. december 2011 05:43 , af Frederik Palle
En enestående fighterindsats af Ben Roethlisberger gav her til aften Pittsburgh Steelers sejren mod et hårdt kæmpende Cleveland Browns hold.
Mange hold har i denne sæson fået deres første quarterback skadet for resten af sæsonen. Det lignede her til aften, at Pittsburgh Steelers måtte lide samme skæbne, da Ben Roethlisberger lå og vred sig i smerte. Men der skal mere til at slå Big Ben ud.

Cleveland Browns startede kampen i et meget højt tempo, og der var kun gået få minutter af uret, da de pludselig stod med bolden få yards fra Steelers' endzone. Colt McCoy tog på det efterfølgende play et løb op gennem midten, men blev stoppet få centimeter fra endzone. Dernæst stoppede Steelers' defense også Peyton Hillis kort fra en touchdown, så Browns måtte nøjes med et field goal på en god serie.

Men det var ikke kun Browns, der ville spille hurtigt spil i dag. Også Steelers lagde ud i et højt tempo, og efter en perfekt serie bragte Jerricho Cotchery Steelers foran med 7-3.

En spændende kamp fortsatte med flere store spil. Først var det Sheldon Brown der dybt nede på egen banehalvdel fremprovokerede en fumble på Hines Ward.
Steelers svarede meget hurtigt igen, da Troy Polamalu greb sæsonens første interception, og han nåede endda helt ned på Browns 10 yard linje. Men på det efterfølgende play var det Heath Millers tur til at fumble.

Begge holds defenses begyndte at spille bedre, og det betød at ingen af de to offenses kunne score point.

Pludselig skete det så. Der gik et gys igennem Heinz Field, da Big Ben Roethlisberger forsøgte at købe mere tid, men blev tacklet uheldigt, hvoefter han lå og vred sig. På langsom gengivelse lignede det en klar brækket ankel, og han måtte humpe ud af banen. Alle Steelers fans så sæson passere forbi.

I pausen fik han scannet anklen og hans X-rays var negative, men ingen forventede at se ham på banen igen i anden halvleg.

Men på banen det var han, men han var i stor smerte. Der er dog en grund til, at Big Ben bliver kaldt den mest hårdføre quarterback i ligaen. Humpende spillede Big Ben videre til stor overraskelse for alle.

Vi måtte dog helt hen til fjerde quarter før der kom gang i kampen igen, men der skete til gengæld også meget. Først valgte Steelers at gå efter den på fjerde down på Browns' et yard linje, men Browns' defense spillede virkelig flot i den situation og stoppede Mendenhall.

På Steelers' næste serie kastede Big Ben, der ikke kunne støtte på sin venstre fod en interception til Mike Adams, der flot returnerede den til omkring midten. Det gav Browns en rigtig god mulighed for at bringe sig foran. Mulighederne blev endnu bedre, da James Harrison blev dømt for helmet to helmet mod Colt McCoy, og pludselig stod Browns indenfor Steelers' 10 yard linje med omkring fire minutter igen.

Men Browns har store touchdown-problemer, og William Gay gjorde problemerne endnu værre, da han interceptede bolden i endzonen.
Da Big Ben fandt Antonio Brown til en 78 yard touchdown, var kampen lukket, og den sluttede 14-3.

OPDATERING: Det er netop blevet offentliggjort, at Big Ben har en forstuvet ankel. En skade der normalt betyder 3-4 ugers pause, men med Big Ben kan man aldrig vide.
Også Pro Bowl center Maurkice Pouncey har en forstuvet ankel, og han måtte gå ud af kampen nogenlunde samtidig med Roethlisberger, men kom modsat Big Ben ikke på banen igen.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 840 gange   
Tilføj kommentar
Skrevet af NormannLikesManning
 Holy mine 500 holdt med nød og næppe!!!
Skrevet af StefanVestergaard
 Roethlisberger er en ordenlig mand - det må jeg give ham !
Skrevet af stevie
 Big Ben er ikke for sjov, der er bare ingen der nærmer sig den hårdhed i denne liga.

P.S. siden hvornår er midt nat blevet her til aften? tror man er blevet lidt for meget et natte menneske hvis nu mener det sådan ;)
Skrevet af Simon Stagis
The risk vs. The reward!

Det var hovedløst at sætte ham på banen igen... Risikoen var slet ikke det værd modsat gevinsten...
Men de slap "billigt", desværre :)
Skrevet af UFO
Simon Stagis har ret... ... der er ingen grund til at sætte ALT på EET bræt... ... og hvor går grænsen lige mellem mod og dumdristighed, hovmod og fald :)
Skrevet af Frederik Palle
Lægerne gav ham lov til at spille. Han ville selv spille. Hvorfor så holde ham tilbage? Vil sige at det er lige på grænsen at skrive "desværre" når det drejer sig om skader. Ingen ønsker det værste for folk. Heller ikke for ens rivaler.

Steelers har divisionen at spille for, så jeg vil umiddelbart mene, at det var en nødvendighed at sætte ham på banen igen.


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode