Billede: www.nfl.com

Dolphins tabte hjemme til Jets

mandag d. 27. september 2010 05:58 , af Thomas Refskov
Miami Dolphins har fået en god start på sæsonen med 2 sejre, men hjemme på Sun Life Stadium tabte de i deres første hjemmekamp til New York Jets.
Der var rivalopgør i AFC East, da Miami Dolphins og New York Jets tørnede sammen på Sun Life Stadium i denne uges Sunday Night kamp. Jets skulle prøve at tilføje de ubesejrede Dolphins (2-0) deres første nederlag, mens 1-1 Jets kunne åbne divisionen med en sejr.

New York Jets startede kampen med at komme ud og kaste bolden mod Dolphins. Selvom Braylon Edwards blev straffet for sin spirituskørsel med en quarter på sidelinjen, formåede Mark Sanchez at flytte bolden let og i sidste ende finde tight end Dustin Keller for ét 24 yard touchdown.

Miami Dolphins havde åbenbart ikke lært hvordan man skal dække Dustin Keller, så i starten af anden quarter kunne Keller igen fejre touchdown, denne gang for 14 yard. Dolphins var nu nede 14-0, men panikkede ikke. Dolphins fik sat 10 point på tavlen med et Anthony Fasano touchdown og et field goal af Dan Carpenter, der gav en 14-10 pausestilling.

I tredje quarter fik Miami Dolphins efter 3 kampe uden et touchdown til deres nyerhvervede playmaker, Brandon Marshall, ham i end zone med et 11 yard touchdown kast fra Chad Henne. Jets ville ikke stå tilbage så Jets tog igen føringen, da Mark Sanchez kastede kort til Braylon Edwards som tog bolden 67 yard for et touchdown. Endnu et field goal af Dolphins gav stillingen 21-20 inden fjerde quarter til Jets.

Begge hold satte field goals på tavlen i fjerde quarter inden LaDainian Tomlinson gav Jets en 8 point føring med under 2 minutter tilbage af kampen. Chad Henne skulle nu prøve at lede Dolphins ned til point for at fremtvinge overtime. Det lykkedes ikke, da Dolphins i Jets' red zone ikke formåede at konventere en fjerde down, men i stedet kastede Henne en intereption, og Jets kunne dermed tage sejren i Dolphins' egen hule med 31-23.

Dermed har AFC East 3 hold med en 2-1 record og Bills med 0-3. Mark Sanchez ramte på 15 ud af 28 sine kast for 256 yards og 3 touchdowns. Chad Henne ramte på 26 ud af 44 for 363 yards og 2 touchdowns og 1 interception. Brandon Marshall viste for første gang hans kvaliteter frem for hjemmepublikummet med 10 grebne bolde for 166 yards og 1 touchdown.
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Kilde: www.nfl.com, læst 497 gange   
Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu


Forbundet med facebook

Hvis du allerede har en profil på Firstdown.dk, skal du nu logge ind med dit firstdown.dk brugernavn og password for at vi kan linke dem sammen og du fremover kan logge ind med din facebook konto.

Har du ikke en profil, kan du oprette en her.

Brugernavn

Adgangskode