Billede: www.nfl.com
|
Første sejr til Cowboys
Dallas Cowboys havde i sæsonens første to kampe ikke formået at hive en sejr i hus, og her til aften skulle de på udebane møde ubesejrede Houston Texans i kampen om Texas.
|
Dallas Cowboys havde deres første sejr til gode, da de her til aften mødte ubesejrede Houston Texans til kampen om Texas.
Gang i scoringen kom der ikke før andet quarter, hvor Neil Rackers bragte Houston Texans i front fra 24 yards. Herefter tog Dallas Cowboys lige så stille over i kampen, og inden halvleg havde man bragt sig foran 10-3 efter et touchdown af Marion Barber og et field goal fra 49 yards af David Buehler.
Dominansen startede i anden halvleg, hvor Roy Williams i tredje quarter snød rookie-cornerback Kareem Jackson, og så kunne Romo finde den udskældte receiver til et touchdown og en føring på 17-3. Fjerde quarters første point blev sat på tavlen af Neil Rackers, inden Tony Romo igen fandt Roy Williams for et touchdown, og endnu engagn var det rookie Kareem Jackson, der blev snydt af Williams på det 63 yards lange touchdown.
David Buehler gjorde det til 27-6 fra 40 yards, inden Houston Texans i kampens afslutning fik tid og plads til at bringe bolden frem på banen, og til sidst kastede Matt Schaub et touchdown til Kevin Walter, så kampen sluttede med en 27-13-sejr til Dallas Cowboys, der nu står med en sejr og to nederlag, mens Houston Texans har to sejre og et enkelt nederlag.
Tony Romo blev den tredje quarterback i sæsonen, der fandt huller i Texans' secondary, da han ramte på 23 af 30 kast for 284 yards med to touchdowns til Roy Williams, der sluttede med fem grebne bolde for 117 yards og de to touchdowns.
Hos Texans ramte Matt Schaub på 23 af 32 kast for 241 yards med et touchdown til Kevin Walter og to interceptions til Mike Jenkins og rookie Danny McCray. Arian Foster viste igen, at han er fremtiden som runningback, da han på 17 forsøg fik løbet for 106 yards uden touchdowns, men han havde til gengæld en enkelt fumble.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu
|
|