Det var to ubesejrede hold der krydsede klinger på Raymond James Stadium, hvor Tampa Bay Buccaneers havde besøg af Pittsburgh Steelers.
Gæsterne fra Steelers kom skidt fra start, på deres første drive i kampen blev quarterback Charlie Batch intercepted af Aqib Talib, og på det efterfølgende drive sparkede Conner Barth, værterne fra Tampa Bay foran med 3-0.
Men så kom der ellers gang i Steelers offensiven, hvor man i forrige kamp mod Titans, flere gange så tvivlsomme beslutninger fra Batch, var der ikke mange fejl fra hans hænder i resten af kampen. Med gode forbindelser til Mike Wallace og Hines Ward, og gode løb fra runningback Rashard Mendenhall, knuste Steelers offensiven henover Bucs defensiven, og med den velsmurte Steelers defensiv, der kun tillod yderligere 3 point i første halvleg, kunne Steelers gå til pausen foran hele 28-6.
Anden halvleg bød på endnu mere imponerende forsvarsarbejde fra Steelers, og en tvivlsom offensiv fra Buccaneers. Steelers offensiven var ikke helt så skarp efter pausen, men foran med 22 point og ingen reel trussel fra Bucs offensiven anført af quarterback Josh Freeman, kunne man stille og roligt spille tid af klokken. Kicker Jeff Reed udbyggede føringen med yderligere tre point i tredje quarter til 31-6.
Fjerde quarter bød på et 79 yard interception return fra Brett Keisel, og selvom Bucs fik reduceret på et 1-yard løb fra LeGarette Blount, var der aldrig tvivl om kampens udfald. En imponerende 38-13 sejr til Steelers der fortsat er ubesejrede i årets udgave af NFL.