Efter San Francisco 49ers skuffede i sidste uge imod Seattle Seahawks var det forventet at de forsvarende Super Bowl mestre fra New Orleans Saints skulle have det nemt i denne uges Monday Night Football. Saints havde det dog langt fra nemt, og først i sidste sekund sikrede man sejr sejren på 25-22 med et Field Goal.
Saints lagde ellers klart bedst fra land, og var i front 9-0 i løbet af første quarter efter at 49ers havde snappet bolden ud af egen end zone til en safety og Reggie Bush havde grebet sit ene touchdown i kampen. Bush måtte mod slutningen af kampen forlade banen, og blev kørt ned i omklædningsrummet med det der lignede en alvorlig skade.
Stik imod alle forventninger kom 49ers tilbage i kampen, ført an af en fremragende Alex Smith, som var uden skyld i hans to interceptions. Sammen med Frank Gore som løb for 112 yards i kampen fik han ført 49ers foran igen inden Garrett Hartley satte to field goals ind og gav saints en 22-14 føring med to minutter igen.
Herefter to Alex Smith sagen i egen hånd og via flere flotte kast, og flotte løb af ham selv endte det med et touchdown af Frank Gore. 49ers skulle bruge en 2-pt conversion for at sejre og her kaster Alex Smith til Vernon Davis som først bliver dømt ude af end zone. Efter at dommerne havde kigget filmene igennem, blev kendelsen omdømt til et completet 2-pt forsøg og dermed udligningen 22-22.
New Orleans Saints har dog ikke et berygtet offense uden grund. Drew Brees fik ført sit hold ned til et 37-yard Field Goal forsøg til Hartley imens tiden løb ud, og selvom det lykkedes 49ers at få en hånd på bolden gik den ind over stolpen til en scoring som gav Saints sejren på 25-22.
New Orleans Saints har nu vundet deres to første kampe i år, imens 49ers har tabt deres to første kampe.